I § 40, § 41 og § 41 a (kapitel 11) i  lov om anvendelse af tvang i psykiatrien findes særlige regler om anbringelse af “ekstraordinært farlige personer” på sikringsafdelingen i Region Sjælland.

Det er justitsministeriet, som i første omgang træffer afgørelse om, hvorvidt en person kan betegnes som tilhørende kredsen af “ekstraordinært farlige personer” og derfor skal anbringes på “Sikringsafdelingen” under Region Sjælland. Justitsministeriets afgørelse om sådan anbringelse betegnes undertiden som et “farlighedsdekret”. Der skal ske obligatorisk domstolsprøvelse af et sådant farlighedsdekret. Derudover bestemmer loven, at den anbragte med regelmæssige intervaller kan forlange farlighedsdekretet domstolsprøvet på ny. Domstolsprøvelsen sker efter processen i retsplejelovens kapitel 43 a.

Kort  gennemgang af reglerne om udstedelse af og ophævelse af farlighedsdekret udfærdiget af Region Sjælland i oversigtsform – senest opdateret 24. november 2014.

 Betænkning 450 om oprettelse af en særlig behandlingsinstitution for en del af de psykisk abnorme lovovertrædere – 1967
 Endelig rapport om § 71-tilsynets uanmeldte besøg på Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjælland, Sikringen, den 24. august 2012
 Folketingets Ombudsmands inspektion af Sikringsafdelingen den 24. januar 2008
 Folketingets Ombudsmand – sagsnummer 001/0002/07 – inspektion af Sikringsafdelingen
 Folketingets Ombudsmands inspektion den 25. april 2000 af Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.
 Folderen “Velkommen til Sikringsafdelingen” udgivet af Region Sjælland, Psykiatrien

I  UfR 2008.1286 Ø blev et farlighedsdekret opretholdt over for en person, der var indlagt i henhold til en behandlingsdom for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 119. Det fremgår af landsrettens bemærkninger blandt andet, at der er lagt vægt på, at den pågældende “gennem mange år har lidt af og under flere indlæggelser forud for anbringelsen på Sikringsafdelingen er blevet behandlet for sindssygdommen skizofreni”. Landsretten lagde også vægt på, at tilstanden ikke har bedret sig væsentligt under hans anbringelse på Sikringsafdelingen. Endelig lægges der vægt på, at den pågældende “gentagne gange” i løbet af anbringelsen “uforudsigeligt og pludseligt” er blevet aggressiv og har gjort voldelige udfald mod plejepersonalet, hvilket i nogle tilfælde har resulteret i, at han har ramt Sikringsafdelingens personale med slag.

Justitsministeriets  besvarelse af 8. marts 2010 af spørgsmål nr. 368 stillet af Folketingets Sundhedsudvalg (Alm. del) om sagsbehandlingstiden i tilfælde, hvor der er anmodet om ophævelse af et farlighedsdekret.

Justitsministerens besvarelse af  spørgsmål nr. 284 af 24. marts 2000 fra Folketingets Retsudvalg om kriterierne for at træffe bestemmelse om farlighedsdekret. Det betones blandt andet, at foranstaltningen ikke må have “karakter af en straf”, Det fremgår også, at det er obligatorisk at indbringe en afgørelse om afsigelse af farlighedsdekret for retten senest 5 søgnedage efter, at dette er sket.

Justitsministerens  besvarelse af 14. september 2010 af spørgsmål nr. S 2711 om domstolsprøvelse af afgørelser om farlighedsdekret efter  retsplejelovens kapitel 43 a, jf. psykiatrilovens § 41, stk. 1.

 I et  svar af 14. marts 2013 fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse til sundheds- og Forebyggelsesudvalget oplyser ministeriet, at det forekommer, at personalet på Sikringsafdelingen i Nykøbing Falster benytter “udrykningstøj” bestående af “bestemte dragter, hjelme og beskyttelsessko”, når de skal ind på stuerne til patienter, der anses som særligt farlige – for eksempel “ved opretholdelse af basal hygiejne”.