Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har den 13. oktober 2009 i sagen Dayanan mod Tyrkiet, sagsnummer 7377/03, fundet, at der var sket en krænkelse af EMRK, artikel 6, i et tilfælde, hvor en person ikke havde fået lov til at få bistand fra en advokat, medens den pågældende var i politiets varetægt. Han havde ikke udtalt sig til politiet under tilbageholdelsen. På trods af dette fandt EMD, at nægtelsen af forsvarerbistand udgjorde en krænkelse. EMD lagde vægt på, at forsvareren ikke kun havde til opgave at bistå den pågældende under eventuel afhøring. EMD udtalte, at en retfærdig rettergang mod en sigtet person, der er frihedsberøvet, kræver, at den pågældende kan opnå adgang til alle de ydelser, der normalt forbindes med juridisk bistand: adgang til at diskutere sagen, planlægningen af forsvaret, indsamling af bevismateriale, forberedelse af afhøring, støtte til en sigtet i krise og kontrol af forholdene, hvorunder den pågældende er frihedsberøvet (præmis 32).
Om den europæiske torturkomites krav til nationale regler om advokatbistand med det formål at forebygge overgreb mod anholdte kan der henvises til CPT-standard, CPT/Inf/E (2002) 1 – Rev. 2011, om “Access to a lawyer as a means of preventing ill-treatment”, side 15 til 16.
I afgørelsen UfR 2008.2378 havde en forsvarer i en periode på 2½ måned aflagt sin klient 12 fængselsbesøg med en samlet varighed på ca. 20 timer. Advokaten havde til støtte for sit forslag til salær anført, at sagen har været tidskrævende på grund af en omstændelig kommunikation med klienten. Hun har i tilknytning til oplysningerne om klientens personlige forhold oplyst, at han, grundet sin alder, har følt sig isoleret i fængslet. Østre Landsret udtalte: ” ..at fængselsbesøg honoreres, i det omfang det har været begrundet i varetagelsen af hvervet som forsvarer. Der er ikke nærmere redegjort for baggrunden for det ekstraordinært store antal fængselsbesøg, og advokat X har ikke forudgående indhentet tilladelse fra landsretten til at gennemføre besøg med den skete hyppighed. Efter sagens karakter, og da kommunikationen til tiltalte i et vist omfang er sket gennem tolk, fastsætter retten efter et samlet skøn af det for sagen rimelige tidsforbrug salæret for fængselsbesøg til 10.000 kr.”
Advokaters fængselsbesøg hos varetægtsarrestanter skal for at blive honoreret af det offentlige være begrundet i varetagelsen af hvervet som forsvarer, det er således ikke tilstrækkeligt, at den fængslede selv beder om besøgene.
I TfK 2014.762 skiftede den varetægtsfængslede tiltalte forsvarer under ankesagen ved landsretten. I byretten var tiltalte blevet idømt fængsel i 1 år og 6 måneder blandt andet for voldtægt. Tiltalte var også blevet idømt betinget udvisning. Forsvareren A, der havde ført sagen ved byretten, var således beskikket forsvarer for tiltalte ved landsretten frem til tidspunktet for forsvarerskiftet. Ved forsvarerskiftet fremsendte advokat A en salæropgørelse på 12.120 kr. med tillæg af moms for 7 fængselsbesøg og andet arbejde. Landsretten anmodede advokat A om at redegøre nærmere for fængselsbesøgene. Advokaten oplyste som svar på anmodningen, at besøgene var aflagt “efter anmodning fra tiltalte – i flere tilfælde efter flere anmodninger herom”. Landsretten udtalte herom: “.. at fængselsbesøg kun kan honoreres, hvis de må anses for begrundet i varetagelse af hvervet som forsvarer, og at det forhold, at tiltalte har anmodet om besøg af forsvareren, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at begrunde et uforholdsmæssigt stort antal fængselsbesøg. Herefter, og idet der ikke i øvrigt er redegjort for de mange fængselsbesøgs betydning for forsvarerhvervet, tillægges der advokat A i salær 5.000 kr. med tillæg af moms, der foreløbigt udredes af statskassen.”