Retsplejelovens § 748, stk. 1, lyder således: “Sigtede underrettes så vidt muligt om alle retsmøder og er berettiget til at overvære dem. Dette gælder ikke retsmøder, der afholdes med henblik på at opnå rettens forudgående kendelse om foretagelse af foranstaltninger i henhold til kapitlerne 69-74. Er sigtede varetægtsfængslet, kan fremstilling af ham undlades, hvis den vil være forbundet med uforholdsmæssigt besvær”.

I V.L. S-1739-14 havde en varetægtsfængslet gennem sin forsvarer bedt om, at han kunne være til stede under et retsmøde, hvor man ville forsøge at få sagen mod en medsigtet afgjort som en tilståelsessag efter retsplejelovens § 831. Da retsmødet mod den medsigtede skulle gå i gang, og den varetægtsfængsledes forsvarer spurgte anklagemyndigheden om, hvorfor hans klient ikke var til stede i retssalen, oplyste anklagemyndigheden, at man ikke var bekendt med det brev, som forsvareren havde sendt 3 dage tidligere til retten, hvor forsvareren havde meddelt, at forsvarerens klient ønskede at være til stede ved retsmødet. Byretten afsagde kendelse om, at man ikke ville udsætte retsmødet, således at den varetægtsfængslede kunne transporteres til retten fra arresthuset, der lå cirka 35 km. væk. Byretten anførte i sin kendelse blandt andet følgende: “.. Hvis S skal have mulighed for at blive fremstillet og derved overvære retsmødet, vil det medføre, at det må udsættes i det mindste til senere på dagen. Efter det foreliggende er der ikke noget, der tyder på, at der i kraft af M’s forklaring vil fremkomme oplysninger, der belaster S i videre omfang, end han allerede er i kraft af hans egen forklaring. Under de foreliggende omstændigheder vil det på nuværende tidspunkt være forbundet med uforholdsmæssigt besvær at imødekomme anmodningen fra advokat Hanne Ziebe om, at S skal fremstilles i retten i forbindelse med behandlingen af sagen mod M, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1, sidste pkt.” Landsretten omgjorde kendelsen, idet landsretten fandt, at byretten burde have udsat retsmødet eventuelt til et tidspunkt senere på dagen, således at den varetægtsfængslede kunne bringes til stede og få mulighed for at overvære retsmødet. Sagen er også gengivet i TfK2014.1195.

I  TfK 2010.402 VLK indkaldte politiet sigtede til et retsmøde, hvor spørgsmålet om opretholdelse af en beslaglæggelse af sigtedes bil skulle behandles, ved at fremsende et almindeligt brev til sigtedes adresse i Danmark, idet politiet mente, at sigtedes adresse i Sverige var en “proformaadresse”. Byretten godkendte beslaglæggelsen. Denne kendelse blev kæret til landsretten. Landsretten ophævede kendelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten. Landsretten udtalte blandt andet: “Sigtede skal ifølge retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt., så vidt muligt underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at overvære dem. Det er uklart, om den adresse i Sverige, der fremgår af sagens dokumenter, og hvor S gør gældende, at han bor, er S’ reelle adresse, eller om der som hævdet af politiet er tale om en proformaadresse. Ved alene at sende underretningen om retsmødet til den adresse i – – -, hvor S efter politiets opfattelse bor, og ikke tillige til adressen i Sverige, har S ikke fået behørig underretning om retsmødet. Landsretten ophæver herefter byrettens kendelse og hjemviser sagen til byretten til fornyet behandling”.

I TfK 2010.904/1 ØLK havde byretten forgæves forsøgt at få berammet et retsmøde med forsvareren, hvor der skulle tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidt sigtede skulle mentalundersøges. Forsvareren havde lovet retten at ringe tilbage vedrørende berammelse af sagen men gjorde angiveligt ikke dette. Byretten havde derfor afsagt kendelse om, at der skulle ske mentalundersøgelse, uden at sigtede og forsvareren havde være tilstede i retsmødet. Landsretten hjemviste sagen til fornyet behandling i byretten og udtalte blandt andet: “Hverken sigtede eller hans forsvarer var til stede i retsmødet, hvor der blev truffet bestemmelse om mentalundersøgelse. Retsplejelovens § 809, stk. 1, forudsætter, at tiltalte er til stede, og at han har adgang til at udtale sig om sin holdning til en begæring om mentalundersøgelse. Det følger endvidere af retsplejelovens § 810, at sigtede skal spørges om, hvorvidt han samtykker i, at der søges tilvejebragt oplysninger om hans personlige forhold ved henvendelse til hans pårørende eller andre personer til brug for mentalundersøgelsen. Forsvareren har endvidere krav på underretning om ethvert retsmøde og adgang til at være til stede i sådanne møder, jf. retsplejelovens § 748, stk. 2.”

I TfK 2009.600/ ØLK anmodede anklagemyndigheden om, at en sigtet person blev udelukket i medfør af retsplejelovens § 748, stk. 5, fra at overvære et retsmøde, der var berammet med henblik på at fremme sagen mod en medsigtet som en tilståelsessag. Anklagemyndighedens anmodning blev afvist. Landsretten udtalte blandt andet: “Efter ordlyden af retsplejelovens § 748, stk. 5, kan en sigtet kun undtagelsesvis udelukkes fra at overvære et retsmøde helt eller delvis. Efter de for landsretten foreliggende oplysninger er der ikke grundlag for at antage, at S’ tilstedeværelse under det planlagte retsmøde til fremme af sagen mod M som tilståelsessag vil være til hinder for, at M afgiver en uforbeholden forklaring om de rejste sigtelser. Den mere teoretiske mulighed for, at S senere som vidne vil skulle afgive forklaring mod M, kan ikke begrunde, at S undtagelsesvis udelukkes fra at overvære retsmødet, jf. retsplejelovens § 748, stk. 5. Der er herefter ikke grundlag for på forhånd at udelukke S fra at overvære retsmødet.”

I TfK 2007.441 VLK var en varetægtsfængslet person ikke underrettet om et retsmøde mod en af dennes medsigtede. Den pågældendes forsvarer, der var til stede under retsmødet mod den medsigtede, begærede retsmødet udsat med henblik på, at hans klient blev bragt til stede. Retten imødekom ikke begæringen men udsatte på samme forsvarers begæring retsmødet, idet denne forsvarer til støtte for udsættelsesbegæringen også havde henvist til, at han ikke havde modtaget alle sagsakter forud for retsmødet, idet han var blevet opmærksom på, at medforsvareren var i besiddelse af 3 ringbind, medens han kun var i besiddelse af 2. Landsretten gav under et kæremål forsvareren medhold i, at sagen skulle være udsat også med den begrundelse, at denne forsvarers klient skulle have mulighed for at komme til stede til retsmødet. Landsretten udtalte blandt andet: “Det følger af retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt., at en sigtet så vidt muligt skal underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at overvære dem. Det fremgår af Højesterets kendelse af 7. november 1996 (Ugeskrift for Retsvæsen 1997, side 113), at dette udgangspunkt tillige finder anvendelse vedrørende et retsmøde, hvor en medsigtet i et sagskompleks skal afgive forklaring med henblik på fremme af dennes sag som tilståelsessag. Fravigelse af ovennævnte hovedregel om sigtedes ret til at være til stede forudsatte – da retsmødet den 28. februar 2007 ikke var af en karakter, som omfattes af § 748, stk. 1, 2. pkt., eller af § 748, stk. 7 – en forhandling om, hvorvidt der var grundlag for at udelukke sigtede i medfør af § 748, stk. 5. Det fremgår af  betænkning nr. 622 fra 1968 om efterforskning i straffesager m.v., side 44, at bestemmelserne i § 748, stk. 1, svarede til de dagældende regler i bl.a. § 822. Denne bestemmelse, som vedrørte retsmøder under forundersøgelsen, havde følgende ordlyd: »Er sigtede fængslet, kan han forlange sig henbragt til retsmødet – i hvilken henseende der bør gives ham lejlighed til at udtale sig – medmindre det afholdes uden for underretskredsen og i en sådan afstand, at uforholdsmæssig besvær kan forudses at følge deraf«. ..”

Det følger modsætningsvist af retsplejelovens § 748, stk. 1, 3. pkt., at myndighederne har pligt til at “fremstille” sigtede for retsmøder. Kun i tilfælde, hvor en sådan fremstilling er forbundet med “uforholdsmæssigt besvær”, kan den undlades. Der skal ganske meget til, før domstolene finder, at en sådant besvær måtte være “uforholdsmæssigt”. I  TfK 2001.333 VLK blev en sag hjemvist til fornyet behandling i byretten, idet landsretten ikke fandt, at det var “forbundet med uforholdsmæssigt besvær”, at fremstille en person, der var indlagt til mentalundersøgelse i Århus til en fristforlængelse i Fredericia.

Det er anklagemyndighedens pligt at sørge for, at sigtede, tiltalte eller vidner, der er fængslede eller anholdte, bringes til retsmøder. Se retsplejelovens § 844, stk. 3 og 4, som er behandlet nærmere nedenfor under   2.13.4 – Det er anklagemyndighedens (eller politiets) ansvar, at fængslede sigtede, tiltalte eller vidner bringes til retten.