Efter retsplejelovens § 748, stk. 2, skal forsvareren “underrettes om alle retsmøder og er berettiget til at overvære dem. Det fremgår videre, at uopsættelige retsmøder kan foretages uden underretning af forsvareren. Selv om det ikke direkte fremgår af lovteksten, skal retten beramme retsmødet med forsvarerens kontor og bestræbe sig på at lægge retsmødet på et tidspunkt, hvor forsvareren har mulighed for at give møde. I kendelsen UfR 2008.803 ØLK omgjorde landsretten en kendelse om edition afsagt af byretten under et retsmøde, som man ganske vist havde underrettet forsvareren om, men hvor byretten havde afholdt retsmødet på et tidspunkt, hvor forsvareren havde meddelt retten, at forsvareren ikke havde mulighed for at give møde på grund af sin deltagelse i et andet retsmøde. Landsretten fandt, at byretten ikke havde “udfoldet sådanne bestræbelser på at muliggøre advokat A’s tilstedeværelse, at retsmødet mod hans ønske kunne gennemføres uden hans deltagelse. Efter karakteren af den beføjelse, som forsvareren herved blev afskåret fra at udøve, tager landsretten kærendes påstand til følge.”

I TfK 2008.106 VLK ønskede anklagemyndigheden at afhøre en sigtet indenretligt under en fristforlængelse, der var berammet 4 uger senere. En medsigtets forsvarer meddelte, at hun ikke havde mulighed for at give møde under den omhandlede fristforlængelse, og at hun derfor anmodede om, at man berammede et retsmøde, hvor hun havde mulighed for at deltage, hvor den omhandlede indenretlige afhøring af medgerningsmanden kunne finde sted. Byretten ville ikke omberamme retsmødet og anførte i sin kendelse blandt andet: “S1 har i medfør af retsplejelovens § 767, stk. 1, jf. § 764, stk. 2, ret til at udtale sig i retsmødet og også til at afgive forklaring, herunder en grundig forklaring, som vil kunne indgå i rettens vurdering af, om han skal løslades eller fortsat fængsles. Retten finder imidlertid også af de grunde, som anklagemyndigheden har anført, at betingelserne for at afhøre S1 med henblik på at sikre bevis i forhold til de øvrige sigtede, er til stede, jf. retsplejelovens § 747, og at de øvrige forsvarere er underrettet med et rimeligt varsel om afhøringen”. Landsretten hjemviste sagen byretten med henblik på, at byretten forsøger at beramme retsmødet, så de forsvarere, der ønsker det, kan deltage. Landsretten udtalte: “Anklagemyndigheden har ved anmodningen til byretten om berammelse af et retsmøde med henblik på, at S1 skal afgive forklaring, henvist til retsplejelovens § 747. Dette må indebære, at anklagemyndigheden forbeholder sig muligheden for at anvende forklaringen som bevis under en eventuel straffesag mod de medsigtede. Det følger af Højesterets afgørelse af 30. december 2004 (UfR 2005.1004), at der skal udfoldes betydelige bestræbelser fra rettens side med henblik på at sikre, at forsvarerne for medsigtede, der ønsker at være til stede under et retsmøde, hvor der skal afgives forklaring, jf. retsplejelovens § 747, også har mulighed herfor. Det må lægges til grund, at byretten ikke har udfoldet bestræbelsen som anført. Landsretten ophæver derfor byrettens afgørelse og hjemviser sagen til byretten med henblik på, at byretten søger at beramme retsmødet, så de forsvarere, der ønsker det, kan deltage.”

I TfK 2010.637 ØLK var en person blevet løsladt efter varetægtsfængsling. Han var fortsat sigtet for røveri sammen med 14 andre personer. Der blev rejst nævningesag mod de 14 andre, hvor der var afsat omkring 50 retsdage. Den sigtede og dennes forsvarer gjorde over for anklagemyndigheden gældende, at de ønskede at overvære hovedforhandlingen mod de øvrige. Anklagemyndigheden gjorde gældende, at det ikke var nødvendigt, at den sigtedes forsvarer overværede retsmøderne, idet anklagemyndigheden ikke ville dokumentere forklaringer fra nævningesagen under en eventuel senere sag mod den sigtede, man ville alene foretage forehold, hvis der var behov derfor. Forsvareren gjorde gældende, at hun ønskede at være til stede under nævningesagen, når medgerningsmænd og vidner afgiver forklaringer. Hun henviste til, at det ikke kunne udelukkes, at det kunne blive relevant for hende at foretage kontraafhøringer. Endvidere gjorde hun gældende, at der kunne fremkomme oplysninger, som hun måtte ønske at anvende i sit forsvar under en eventuel senere sag mod hendes klient. Den sigtede ønskede også at overvære retsmøderne. Anklagemyndigheden havde indkaldt sigtede som vidne under nævningesagen, og gjorde gældende, at den sigtede ikke havde ret til at overvære hovedforhandlingen i nævningesagen, forinden han selv havde afgivet vidneforklaring. Landsretten fandt, at forsvareren burde have mulighed for at høre forklaringerne under hovedforhandlingen i nævningesagen, og landsretten fandt også, at sigtede havde ret til at overvære hovedforhandlingen, også den del, som måtte ligge forud for det tidspunkt, hvor han eventuelt selv skulle afgive vidneforklaring. Landsretten udtalte blandt andet: “S er efter det oplyste fortsat sigtet i det samme sagskompleks som de tiltalte i Retten i Glostrups nævningesag SS 70/2010, hvori hovedforhandlingen er påbegyndt den 8. marts 2010 og forventes afsluttet medio september 2010. Efter det af anklagemyndigheden anførte er sagen mod S sat i bero således, at der vil blive taget stilling til tiltalespørgsmålet i forhold til ham, når ovennævnte nævningesag er afgjort. Retsmøderne i Retten i Glostrups nævningesag har på denne baggrund i forhold til sigtede, S, karakter af retsmøder under efterforskning med henblik på at sikre bevis i form af forklaring fra en eller flere af de tiltalte og/eller et eller flere af vidnerne, jf. retsplejelovens § 747. Efter retsplejelovens § 748, stk. 2, 1. pkt., har forsvareren for sigtede, S, herefter krav på underretning om retsmøderne og ret til at overvære dem, i det omfang der under disse kan forventes at skulle afgives forklaring om forhold af betydning for en eventuel senere sag imod S, jf. tillige princippet i retsplejelovens § 745 d, stk. 1. Det af anklagemyndigheden anførte om, at forklaringerne under nævningesagen ikke under en eventuel senere sag imod S vil blive begæret dokumenteret, men alene forbeholdes anvendt til forehold, kan ikke ændre herpå. På baggrund af det af forsvareren for S anførte er forsvareren berettiget til under beskikkelsen at modtage vederlag for overværelse af retsmøderne, for så vidt der under en eller flere af disse retsmøder kan forventes bevisførelse af betydning for en eventuel senere straffesag mod S. Henset til det ovenfor anførte, og da S fortsat er sigtet i sagen, finder landsretten ikke grundlag for i medfør af retsplejelovens § 182, 2. pkt., at afskære S fra at påhøre forklaringer af andre vidner eller de tiltalte i sagen, jf. retsplejelovens § 748, stk. 1, 1. pkt. S skal derfor i medfør af § 748, stk. 1, 1. pkt., underrettes om alle for ham relevante retsmøder, og han er – med de i retsplejelovens § 748, stk. 5, nævnte undtagelser – berettiget til at overvære dem.”

I TfK 2010.359 VLK havde byretten imødekommet anklagemyndighedens begæring om at meddele editionspålæg overfor en række virksomheder. Forsvareren havde forudgående anmodet om, at der blev afholdt et retsmøde i sagen. Denne anmodning havde byretten ikke imødekommet. Byretten havde tilbudt parterne at udtale sig skriftligt om spørgsmålet. Der var således ingen af parterne, der havde været indkaldt til et retsmøde. Forsvareren kærede til landsretten, hvor forsvareren principalt påstod sagen hjemvist til fornyet behandling ved byretten. Landsretten ophævede byrettens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten. Landsretten udtalte blandt andet: “Efter politiets fremsættelse af anmodningen om edition har retsmøde som udgangspunkt skullet afholdes efter retsplejelovens § 747, stk. 1, jf. § 806, stk. 1 og stk. 2. Forsvareren havde forud for byrettens behandling af begæringen om edition udtalt sig herom i et brev af 30. oktober 2009 til byretten samt anmodet om indkaldelse til retsmøde. Forsvareren havde videre i et brev af 5. november 2009 gentaget sit ønske om at modtage underretning om tidspunktet for retsmødets afholdelse med henblik på at overveje at få sine bemærkninger til editionsbegæringen ført til protokol. På denne baggrund og efter sagens karakter burde byretten ikke have truffet afgørelse i sagen uden at imødekomme forsvarerens begæring om afholdelse af et retsmøde eller uden at give forsvareren mulighed for skriftligt at uddybe sine synspunkter, inden retten traf sin afgørelse.”