Af retsplejelovens § 108 og § 109 fremgår den overordnede opbygning af politiets organisation. Den tidligere “flerstrengede” ledelsesstruktur i politiet er nu erstattet med ”direktoratsmodel”, hvorefter der som udgangspunkt etableres et sædvanligt administrativt over-/underordnelsesforhold mellem Justitsministeriet, rigspolitichefen og politidirektørerne.

 THE EUROPEAN CODE OF POLICE ETHICS, Recommendation (2001) 10 adopted by the Committee of Ministers of the Council of Europe on 19 September 2001 med et “Explanatory momorandum”.

Det har været hævdet, at det var et centralt formål med politireformen i 2007 at sikre, at flest mulige beslutninger om den konkrete varetagelse af politiets opgaver og om den konkrete administration af politiets og anklagemyndighedens ressourcer kan træffes lokalt, blandt andet således at der sker en reel decentralisering af beslutningskompetence fra rigspolitichefen til politikredsene. Det skulle være tanken med reformen, at der i videst muligt omfang skal overføres ressourcer fra rigspolitichefen til politikredsene. Heri ligger også, at alle politiets operative opgaver (med undtagelse af dem, der varetages af Politiets Efterretningstjeneste og Rigspolitiets Udlændingeafdeling) skal være ledelsesmæssigt forankrede i politikredsene og i videst muligt omfang udføres af politikredsene selv.

I hver af landets politikredse er der ifølge retsplejelovens § 111 oprettet et såkaldt kredsråd. Kredsrådene har afløst de tidligere lokalnævn. Kredsrådene er tænkt som et overordnede formelt samarbejdsforum mellem politikredsens ledelse og kommunerne. Politidirektøren udarbejder efter retsplejelovens § 113 efter drøftelse i kredsrådet en samlet årlig plan for samarbejdet mellem politiet og kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger mv. i politikredsen. Planen offentliggøres hvert år på de enkelte politikredses hjemmesider.

Se  resumé af 16. december 2005 af forslaget til en politireform og domstolsreform.

I lyset af politiets betydelige underskud i 2008 besluttede regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i juni 2009 at tilføre politiet og anklagemyndigheden i alt 651 mio. kr. i 2009 og 2010. Samtidig blev det aftalt at igangsætte en gennemgribende budgetanalyse af politiet og anklagemyndigheden. Derfor blev der i september 2009 nedsat Udvalget for en budgetanalyse af politiet 2009-2010. Dette udvalg fik blandt andet til opgave at komme med bud på, hvordan politiets og anklagemyndighedens ressourceanvendelse kan effektiviseres, og hvordan der fremover kan sikres en større gennemsigtighed og bedre styring af politiets og anklagemyndighedens økonomi. Udvalget afgav i maj 2010 publikationen “Et professionelt og veldrevet dansk politi“, som efter udvalgets opfattelse skal give regeringen “et solidt grundlag for at træffe de langsigtede og helhedsorienterede beslutninger, som udvalget anser for nødvendige for at sikre et professionelt og veldrevet dansk politi i fremtiden”. Det fremgår også af publikationen, at udvalget forventer, at resultaterne af undersøgelsen vil indgå i regeringens forslag til finanslov for 2011 og dermed i forhandlingerne om en eventuel ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden fra 2011.

Politiet kan i visse tilfælde få bistand fra forsvaret, hvilket Justitsministeren redegør nærmere for i sit  svar af 4. december 2009 på spørgsmål nr. 163 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Her forklares blandt andet, at de militære myndigheder i visse tilfælde kan yde politiet “særlig hjælp”, der blandt andet kan indebære, at militært personel anvender magt mod borgere. Det er imidlertid politiet, som er ansvarlig for, at dette sker efter de regler, som er gældende for politiets virksomhed.

Af kapitel V, side 7, i  Justitsministeriets instruks af 7. december 2009 til chefen for politiets efterretningstjeneste fremgår blandt andet følgende:

“..Politiets Efterretningstjeneste skal indsamle og bearbejde oplysninger, der er eller kunne være af betydning for løsningen af de ovennævnte opgaver. Registrering af personoplysninger skal indskrænkes til det absolut påkrævede. Registrering af danske statsborgere og herboende udlændinge må ikke ske alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed. Alle sager vedrørende nyregistrering af danske statsborgere og herboende udlændinge skal forelægges for Wamberg-udvalget.”

 Studieordning for uddannelsen som Professionsbachelor i Politivirksomhed Gældende fra 12. januar 2015 udgivet af Politiskolen.