Ressourcestærke og veluddannede borgere klager mest over politiet -
ressourcesvage klager mindre - muligvis fordi de er bange for politiet

 

Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

27. maj 2009


I en ny undersøgelse, har forskere ved Aalborg Universitet blandt andet forsøgt at klarlægge, hvem de borgere er, der sædvanligvis klager over politiet. Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at den "typiske" klager er "en mandlig funktionær på mellem 30 og 49 år. Han har en lang eller mellemlang uddannelse, bor sammen med kone eller samlever i eget hus og har ikke tidligere klaget over politiet." Sammenlignet med befolkningen som helhed er klagerne således relativt veluddannede og kan betragtes som forholdsvis ressourcestærke borgere. Ifølge klagernes oplysninger i spørgeskemaet er der med andre ord ingen social slagside blandt gruppen af klagere.

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget af adjunkt Bente Bjørnholt og ph. d. - stipendiat Carsten Jørgensen, Aalborg Universitet, og vedrører en gruppe personer, der fik afgjort deres klager over politiet i slutningen af 2006 og begyndelsen af 2007. Undersøgelsen er publiceret som bilag 10 til "Betænkning 1507 om behandling af klager over politiet, afgivet af et udvalg under Justitsministeriet" i 2009.

Ingen af de adspurgte i undersøgelsen fik "medhold" i deres klagesag.

Undersøgelsen kan læses i sin helhed her.

KRIM får mange henvendelser fra ressourcesvage borgere, som beklager sig til KRIM om vedvarende chikane og overgreb herunder vold, som de fortæller, at politifolk har udsat dem for. Ofte vil de ikke medvirke, når KRIM tilbyder dem at hjælpe dem med at indgive en klage over politiet, blandt andet fordi de frygter, at politiet vil chikanere dem endnu mere, hvis de fortæller om deres oplevelser. KRIM har endvidere indtryk af, at ressourcesvage borgere er vænnet til overgreb fra myndighedernes side i et sådant omfang, at de vel nærmest synes, at sådan adfærd er normal, og at de derfor ikke gider at indgive en klage.  Undersøgelsesresultatet overrasker således ikke KRIM. Det er værd at bemærke, at undersøgelsen også viser, at den "typiske" klager over politiet ikke tidligere har klaget over politiet. Det kan efter KRIMs opfattelse ikke udelukkes, at dette skyldes, at de ressourcestærke borgere, der har haft overskud til ved en tidligere lejlighed at at indgive  klage over politiet, ved samme lejlighed konstaterede, at det ikke kan betale sig at klage over politiet, og at de derfor afstår sig fra ved et eventuelt senere overgreb fra politiet at indgive en klage over politiet, uanset hvor berettiget den end måtte være. Med andre ord kan det overvejes, om undersøgelsens resultat er et udtryk for, at de ressourcestærke borgere, der ved en enkelt lejlighed oplever et af de overgreb fra politiet, som er mere eller mindre almindelige for ressourcesvage borgere, vælger at klage, idet de har højere forventninger til den standard, som offentlige myndigheder skal præstere. Når de derpå har fået klagesagen afgjort, har de erfaret, hvad de ressourcesvage vidste i forvejen - at det ikke kan betale sig at klage over politiet, idet klagen ikke fører til, at der rejses kritik af politifolkene.

Det er ikke kun Landsforeningen KRIM, som mener, at mange undlader at klage over politiet, fordi de mener, at de ikke får noget ud af det. I dagbladet Politiken udtaler Jeanette Perlt fra foreningen "Forældre Mod Politibrutalitet" blandt andet, at hun "har set masser af eksempler på, at politiet er uhørt brutale". Hun siger videre, at foreningen "kender mange, der ikke klager over politiet, fordi de ikke får noget ud af det". Jeanette Perlt citeres også således:

  "For eksempel så jeg efter en torsdagsdemonstration politiet tæve en 15-årig dreng, så han mistede en tand og måtte på skadestuen". 
 

Læs også:

Borgere skræmmes med trusler om straf mv. fra at klage over politiet

I "boomerang-sagerne" i Norge blev personer, der havde klaget over politivold, senere straffet for falsk anmeldelse

Politiforbund vil indføre gebyr for at klage over politiet