Kommentarerne til den nu ophævede § 265 i straffeloven om polititilhold og den nu ophævede lov om bortvisning fra hjemmet og udstedelse af tilhold, når almene hensyn kræver det


 

 

Straffelovens § 265 om overtrædelse af polititilhold. Bestemmelsen lyder således: "Den, der krænker nogens fred ved trods forud af politiet given advarsel at trænge ind på ham, forfølge ham med skriftlige henvendelser eller på anden lignende måde forulempe ham, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. En af politiet meddelt advarsel har gyldighed for 5 år.

Når politiet til en borger meddeler et polititilhold eller et forbud i henhold til restaurationslovens § 31, stk. 2, skal politiet ifølge Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11297 af 20. september 1988 følge reglerne om partshøring i forvaltningslovens kapitel 5 og reglerne om begrundelse i forvaltningslovens kapitel 6.  

I Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11075 af 12. februar 1990 anføres det blandt andet, at manglende overholdelse reglerne om aktindsigt, partshøring eller begrundelse vil efter omstændighederne kunne føre til, at afgørelsen i sagen bliver ugyldig. Det fremgår også, at det "bør fremgå af politirapporterne eller afgørelserne i sagen, at de nævnte regler er iagttaget". I dette cirkulære har Justitsministeriet medtaget retningslinjerne for meddelelse af polititilhold. Det fremgår blandt andet heraf, at meddelelse af en advarsel som udgangspunkt forudsætter, at indklagede allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkelser af den karakter, som omfattes af advarslen. Der kan således ikke gives advarsler i situationer, hvor der intet er sket mellem parterne, men hvor den ene part blot tror, at den anden part på et senere tidspunkt eventuelt vil foretage handlinger, der kan begrunde, at der meddeles en advarsel. Det fremgår også, at en enkelt ophidset episode vil som oftest ikke udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at meddele en advarsel, medmindre det er af betydelig grovhed. Endelig fremgår det, at meddelelse af en advarsel normalt forudsætter, at parterne ikke allerede har fundet sammen igen eller ventes at ville gøre det.

Se kapitel 7 om advarsel ("tilhold") efter straffelovens § 265 i Betænkning 1102/1987, side 121 til side 138.

I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 3/2008 (rettet maj 2011) om behandlingen af sager om samlivsrelaterede personfarlige forbrydelser findes i kapitel 7 en gennemgang af reglerne om bortvisning, tilhold og forbud efter bortvisningsloven samt advarsel efter straffelovens § 265

I TfK 2011.883/2 VLD var en person tiltalt for den 9. august 2010 at have overtrådt et tilhold, som politiet den 5. august 2005 i medfør af straffelovens § 265 havde meddelt den pågældende, og som var blevet forkyndt for denne den 12. august 2005. Den pågældende blev i byretten fundet skyldig i forholdet. Landsretten frifandt imidlertid den pågældende, idet landsretten fandt, at forholdet var begået efter, at tilholdet var udløbet. Landsretten udtalte blandt andet: "Efter straffelovens § 265, 2. pkt., har en af politiet meddelt advarsel gyldighed for 5 år. Af advarslen, som blev forkyndt for tiltalte den 12. august 2005, og hvoraf han ved forkyndelsen fik leveret en genpart, fremgår blandt andet, at den er udfærdiget af politimesteren i Ribe den 5. august 2005, og at advarslen har gyldighed i 5 år. Herefter, og da der ikke i ordlyden af straffelovens § 265, 2. pkt., eller i forarbejderne hertil, jf. herved Folketingstidende 1964/65, tillæg A, spalte 948 og 974f, er holdepunkter for andet, finder landsretten, at advarslens gyldighed var udløbet den 5. august 2010, således at hændelser efter dette tidspunkt ikke kan være grundlag for at anse straffelovens § 265 for overtrådt. Da tiltalen angår begivenheder den 9. august 2010, frifindes tiltalte derfor."

I UfR 1996.1104 ØLD blev tiltalte frifundet for overtrædelse af straffelovens § 265, uagtet at det blev lagt til grund, at tiltalte, der var meddelt tilhold (advarsel) mod at foretage telefoniske henvendelser til politiet i Nykøbing Falster, havde rettet adskillige telefoniske henvendelser til embedet i strid med tilholdet. Frifindelse var begrundet med, at det var politimesterembedet i Nykøbing Falster, der havde meddelt den pågældende advarslen, hvorfor denne blev anset for ugyldig som følge af inhabilitet. Landsretten begrundede afgørelsen således: "Politimesteren i Nykøbing Falster findes at have haft en sådan interesse i udfaldet af sagen vedrørende meddelelse af den omhandlede advarsel, at afgørelsen herom ikke burde være truffet af politimesteren i Nykøbing Falster, hvorved bemærkes, at spørgsmålet uden vanskelighed efter den overordnede myndigheds bestemmelse kunne være afgjort af et sideordnet politimesterembede."

Bortvisning fra hjemmet og udstedelse af tilhold, når almene hensyn kræver dette
Se lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v. Det fremgår af loven, at politiet ved bortvisning kan forbyde en person over 18 år at opholde sig i sit hjem, når der er begrundet mistanke om, at den pågældende mod et medlem af sin husstand har begået en overtrædelse af straffelovens §§ 210, 213 eller 266 eller en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26, og som efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder, eller at den pågældende har optrådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem af husstanden. Der skal tillige være bestemte grunde til at antage, at den pågældende ved forbliven i hjemmet vil begå en af de ovenfor nævnte lovovertrædelse. Endelig kræves det, at bortvisningen ikke må stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til husstanden og karakteren af den adfærd, der er udvist fra den pågældendes side. Derudover giver loven mulighed for at meddele den bortviste tilhold, og det kan pålægges den bortviste ikke at opholde sig i et nærmere afgrænset område i nærheden af boligen eller et medlem af husstandens arbejds- eller uddannelsessted, når visse betingelser er opfyldt. En bestemmelse om bortvisning gælder højest 4 uger men kan forlænges. Der er adgang til domstolsprøvelse af beslutninger om bortvisning. Den pågældende har krav på at få beskikket advokat under domstolsprøvelsen. Krav om erstatning for uberettiget bortvisning mv. kan rejses efter retsplejelovens kapitel 93 a jævnfør lovens § 10, stk. 2. En sag om bortvisning mv. gennemføres efter de regler i retsplejeloven, der gælder for straffeprocessen (§ 10, stk. 1).   

I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 3/2008 (rettet maj 2011) om behandlingen af sager om samlivsrelaterede personfarlige forbrydelser findes i kapitel 7 en gennemgang af reglerne om bortvisning, tilhold og forbud efter bortvisningsloven samt advarsel efter straffelovens § 265