Kommentarer til kravet til arbejdsmiljøet i fængsler og arresthuse

 


Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

Senest opdateret 7. marts 2010


 

 
§ 40. Institutionens arbejdspladser skal være indrettet således, at arbejdsforholdene for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.  


Af § 40 i straffuldbyrdelsesloven følger, at institutionens arbejdspladser "skal være indrettet således, at arbejdsforholdene for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige".

Af lovens bemærkninger til § 40 fremgår blandt andet, at arbejdspladserne i fængsler og arresthuse "
så vidt muligt skal være indrettet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, der ikke direkte omfatter kriminalforsorgens beskæftigelse af de indsatte".

Lovbemærkningernes kommentar til § 40 forudsætter yderligere, at bestemmelsen kun omfatter "særlige arbejdspladser" men derimod ikke andre arbejdspladser i kriminalforsorgens institutioner, idet der blandt andet anføres:

"Med udtrykket »særlige arbejdspladser« sigtes til arbejdspladser i værksteder i kriminalforsorgens institutioner. Opholdsrum, der tillige anvendes som arbejdssted (typisk enkle montage- eller pakkearbejder), omfattes ikke. Opholdsrum, der tillige anvendes som arbejdssted, findes navnlig i arresthusene, hvor der af pladsmæssige årsager ikke alle steder er indrettet særlige værksteder til arbejdspladser."

Lovbemærkningerne til § 40 kan umiddelbart forstås således, at for eksempel indsattes montagearbejde på cellen ikke er omfattet af kravene i sfbl § 40, idet cellen udover at tjene som den indsattes "arbejdsplads" også er den indsattes primære opholdsrum i fritiden.  

Ordet "særlige" er  imidlertid ikke medtaget i selve lovteksten og omtales overhovedet ikke i punkt 5.6.8 i lovens almindelige bemærkninger.

Der er således tvivlsomt at lægge til grund, at det har været lovgivningsmagtens hensigt, at de arbejdsforhold, der tilbydes indsatte, der for eksempel udfører montagearbejde på cellen, ikke skulle være omfattet af kravene i straffuldbyrdelseslovens § 40. En sådan forståelse af loven ville i øvrigt stride imod artikel 26.13 i De Europæiske Fængselsregler, der har følgende indhold:

"Sundheds- og sikkerhedsforanstaltningerne for de indsatte skal yde dem tilstrækkelig beskyttelse, og kravene hertil må ikke være mindre strenge end de krav, der gælder for arbejdstagere i det omgivende samfund."

Af kommentarerne til straffuldbyrdelseslovens § 40 i KARNOV, Thomson Reuters 2009, fremgår af note 102 følgende: "Opholdsrum, der tillige anvendes som arbejdssted, omfattes ikke". Denne kommentar må med henvisning til det ovenfor anførte formentlig skyldes, at man har overset, at ordet "særlige" er udgået af lovteksten. Helt det samme anføres i "Straffuldbyrdelsesret" af Hans Jørgen Engbo, som på side 210 i 2. udgave, blandt andet anfører: ".. Bestemmelsen indebærer, at institutionernes særlige arbejdspladser, dvs. værksteder mm., så vidt muligt skal være indrettet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, der ikke direkte omfatter Kriminalforsorgens beskæftigelse  af de indsatte". Samme forfatter anfører videre: "Celler, der tillige anvendes som arbejdssted (typisk enkle montage- eller pakkearbejder i arresthusene), omfattes ikke af dette krav". På side 100 i "Straffuldbyrdelsesloven" med kommentarer af William Rentzmann m. fl. anføres, at "de egentlige arbejdspladser så vidt muligt skal være indrettet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen". Det anføres i øvrigt yderligere, at "fravigelser fra de almindelige regler skal kunne begrundes i konkrete sikkerhedsmæssige eller bygningsmæssige forhold".      

Det i lovbemærkningerne anførte om, at arbejdspladser i fængsler og arresthuse "så vidt muligt" skal være indrettet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen og således ikke fuldt ud i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen, kan næppe anses for at opfylde kravene i De Europæiske Fængselsreglers artikel 26.13, idet denne bestemmelse som nævnt ovenfor fordrer, at kravene til arbejdsmiljøet i fængsler ikke må være "mindre strenge" end de krav, der gælder for arbejdstagere i det omgivende samfund.

Arbejdstilsynet synes at være af den opfattelse, at arbejdsmiljølovgivningen gælder for fængsler og arresthuse. Om dette henvises der nærmere til Arbejdstilsynets
At-intern instruks nr. 10/2008 om tilsyn i underbranchen "fængselsvæsen". Heraf fremgår blandt andet følgende: "I arresthuse er det hovedsaligt mindre montage- og pakkeopgaver der bliver udført, enten i mindre værksteder eller i cellen. Dette arbejde er også omfattet af arbejdsmiljøloven". Arbejdstilsynets instruks A4 - Screening og tilsyn af atypiske arbejdsforhold og frivilligt arbejde" udtaler blandt andet, at arbejdsmiljølovens "bestemmelser (§2 stk.1.) omfatter som udgangspunkt også atypiske arbejdsforhold som f.eks. arbejde i hjælpeorganisationer, genbrugsbutikker, idrætsforeninger og indsattes arbejde i fængsler m.m."

Om erstatning til indsatte i anledning af arbejdsskader mv. henvises der til kommentarerne til straffuldbyrdelseslovens § 6.


Arbejdstilsyn i fængsler, besøgsrum. FOB.85.111