Kommentarer til reglerne om erstatning til indsatte,
der udsættes for ulykker i kriminalforsorgens institutioner mv.

15. oktober 2011


Kommer en person til skade under et ophold i kriminalforsorgens institutioner er udgangspunktet, at den pågældende har krav på erstatning eller godtgørelse efter lovgivningen om sikring mod følger af arbejdsskade.

§ 6 i straffuldbyrdelsesloven lyder således:

"Justitsministeren fastsætter regler om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for følger af ulykkestilfælde m.v."

Bestemmelsen har ført til, at Justitsministeren har udstedt bekendtgørelse om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.

Typen af tilfælde, der kan udløse erstatning efter bestemmelsen, fremgår af bekendtgørelsens § 3. Heraf fremgår det, at erstatning kan ydes ved: 
1)   ulykkestilfælde,
2)   skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed,
3)   pludselige løfteskader og
4)   erhvervssygdomme.

Af § 4 følger det, at erstatning eller godtgørelse kan ydes, når skaden indtræffer under:
1)   opholdet i institutionen,
2)   arbejde uden for institutionen, medmindre skadelidte arbejder for en arbejdsgiver, som er uafhængig af institutionen,
3)   uddannelse uden for institutionen,
4)   anden godkendt aktivitet uden for institutionen, og
5)   færden i forbindelse med beskæftigelse som nævnt i nr. 2-4.

Af § 4, stk. 2, fremgår det, at erstatning og godtgørelse endvidere ydes, når skaden indtræffer under udførelse af samfundstjeneste.

Det følger af § 6 i bekendtgørelsen, at skader mod indsatte skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, hvis

1)   skadelidte anmoder om det, eller

2)   skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.v., jf. § 15 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.v.

Arbejdsskadestyrelsen anfører på sin hjemmeside under linket http://www.ask.dk/sw2694.asp om adgangen til erstatning til ovennævnte personkreds blandt andet:

"Sikringen omfatter enhver aktivitet, der er naturligt forbundet med opholdet i institutionen.
Skader, som skyldes det forhold, at mange mennesker er tilstede på samme lokalitet, berettiger til anerkendelse, herunder alle fritidsaktiviteter samt slagsmål mellem indsatte. Undtaget er flugtforsøg.
Omfattet af bekendtgørelsen er udelukkende indsatte i Kriminalforsorgens institutioner samt personer, der afvikler samfundstjeneste. Besøgende i institutionerne og detentionsanbragte er ikke sikret.
For erstatningsordningen gælder et stedligt kriterium: Er en indsat blev flyttet til eksempelvis et sygehus, er vedkommende ikke længere sikret.

Erstatning
Erstatninger, sagsomkostninger og administrationsbidrag betales af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Arbejdsskadestyrelsen betaler løbende sagsomkostninger.
Årslønnen skal efter § 5 i bekendtgørelsen fastsættes efter et skøn.
Ved dette skøn tager Arbejdsskadestyrelsen hensyn til personens erhvervsindtægt før anbringelsen i institutionen og til den erhvervsindtægt, som personen kunne forvente at opnå efter løsladelsen, hvis skaden ikke var sket."

Se nærmere om Arbejdsskadestyrelsens fastsættelse af "årslønnen" for indsattes vedkommende

På linket http://www.ask.dk/sw9126.asp anfører arbejdsskadestyrelsen blandt andet følgende:

"Hvis du er indsat i et fængsel til strafafsoning, er du omfattet af arbejdsskadeloven under hele afsoningen.

Der er dog situationer, hvor du ikke er dækket. Du vil for eksempel ikke være dækket under et flugtforsøg eller under et overfald på en fængselsvagt.

Hvis du er dømt til at udføre samfundstjeneste, er du også dækket af arbejdsskadesikringsloven, når du udfører arbejde som led i samfundstjenesten.

Hvis du er anbragt i detentionen, er du ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Besøger du en indsat, er du heller ikke omfattet af loven.

Denne side er senest ændret den 5. august 2009"

Erstatning for at have pådraget sig "Posttraumatisk belastningsreaktion" ("PTSD") som følge af ophold i arresthus
I dommen TfK 2010.191 HD fandt Højesteret det godtgjort, at et ophold i varetægtsfængsel på cirka 3 måneder havde udløst såkaldt "posttraumatisk belastningsreaktion" ("PTSD") hos den indsatte. Den indsatte var sigtet for sædelighedskriminalitet. Af en erklæring fra en speciallæge i psykiatri fremgår blandt andet følgende: "Han er blevet fængslet under ubehagelige og uempatiske forhold, og han er i arresten, af indsatte og personale, blevet behandlet som om han var skyldig."

Sagen var indbragt for domstolene efter reglerne om erstatning for uberettiget strafferetlig forfølgning og således ikke efter reglerne i arbejdsskadeloven. Det følger imidlertid af punkt F.1 i "Bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005", at "Posttraumatisk belastningsreaktion" er medtaget på arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme. 

I TfK 2000.672 ØLK fik en person erstatning for erhvervsevnetab og godtgørelse for varigt men men ikke godtgørelse for tort efter at have været varetægtsfængslet i isolation i cirka 11 måneder. Den pågældende var blevet fundet skyldig i forsøg på indsmugling af diamanter i papayafrugter og herfor idømt fængsel i 8 måneder. Tiltalen lød på forsøg på indsmugling af narkotika, hvilket den pågældende blev frifundet for, da det ikke ansås for bevist, at han havde vidst, at frugterne indeholdt narkotika og ikke diamanter. Grunden til, at der ikke blev ydet godtgørelse for tort, var, at den pågældende ansås for at have udvist en betydelig grad af "egen skyld", blandt andet fordi han havde modvirket efterforskningen, medens sagen verserede. Højesteret udtalte blandt andet: "Vedrørende kravene om erstatning for erhvervsevnetab og godtgørelse for varigt mén bemærkes, at det for myndighederne - som anført af landsretten - må anses for almindeligt kendt, at varetægtsfængsling i isolation indebærer risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred. Derimod kan det ikke antages, at det har været påregneligt for E, at han ved sin adfærd og de i tilslutning hertil trufne straffeprocessuelle foranstaltninger ville kunne blive påført varige psykiske lidelser med erhvervsevnetab og varigt mén til følge." Der var under denne sag tvivl om, hvorvidt erstatningssøgende mest led af en psykose eller af PTSD.

Om spørgsmålet om arbejdsmiljølovgivningens anvendelsesområde i kriminalforsorgens institutioner henvises der til kommentarerne til straffuldbyrdelseslovens § 40.


Kriminalforsorgens erstatningspligt overfor andre end indsatte.

Kriminalforsorgen kan ifalde erstatningsansvar, hvis ikke kriminalforsorgen træffer de fornødne sikkerhedsforanstaltninger i relation til bevogtningen af indsatte. Dette gælder for eksempel i forhold til andre indsatte i tilfælde, hvor medindsatte forårsager skade på disse, i tilfælde hvor besøgende eller håndværkere kommer til skade i et fængsel eller arresthus som følge af en indsats adfærd, eller i tilfælde hvor indsatte under flugt påfører tilfældige mennesker skade.

I UfR 1974.830 ØLD var en indsat flygtet ud gennem et vindue, som kunne åbnes, fra en transportvogn, som fængselsvæsenet havde lejet til transport af indsatte fra København til forskellige fængsler i provinsen. Tirsdag den 28. marts 1972 afgik transportvognen fra København for at bringe domfældte personer til arresthuse og anstalter i provinsen. Ved Osted tabte vognen begge baghjul, hvorefter transporten fortsattes i en lejet turistbus. Efter et ophold i arrestgården bag Domhuset i Albanigade i Odense skulle turen ved middagstid gå videre til Jylland, men i stedet for at køre direkte til Hovedvej 1 A ad Albanigade og Hjallesevej lagde man vejen gennem bymidten. Her måtte vognen slutte op i en kø af vogne der holdt stille i Mageløs. Under denne standsning lykkedes det en af de transporterede personer at undslippe gennem et vindue bag i vognen, hvorefter han fortsatte i løb ad det sydlige fortov i retning mod Klaregade, medens han blev forfulgt af bevogtningspersonale fra vognen. Under flugten skubbedes sagsøgeren ind i en butiksrude, hvorved der tilføjedes hende brud på et nøgleben og et skulderblad samt forskellige snitsår. Fængselsvæsenet blev anset for erstatningsansvarligt. Landsretten udtalte blandt andet: "Efter det foreliggende har det været af afgørende betydning for fangens mulighed for at undvige fra transportvognen, at dennes vinduer var oplukkelige, og det må anses for påregneligt, at der ved benyttelsen af en sådan vogn til fangetransport bestod en ikke ubetydelig risiko for flugtforsøg med heraf følgende fare for ulykker af den i sagen omhandlede karakter. Idet indstævnte som følge heraf må bære ansvaret for den appellantinden overgåede skade, vil erstatningspåstanden være at tage til følge."


Historisk

ANORDNING NR. 245 AF 10. JULI 1933 ANGAAENDE FORSIKRING AF FANGER OG FORVAREDE MOD FØLGER AF ULYKKESTILFÆLDE.