|
Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM
senest opdateret 25. februar 2012
Landsforeningen KRIMs samling af administrative regler mv. om
legemsundersøgelser, magtanvendelse og indgreb mod indsatte
Håndjern og transportbælter
Folketingets Ombudsmand har i FOB.1995.182 taget stilling til en
sag, hvor Landsforeningen KRIM klagede over, at Gladsaxe Politi
benyttede håndjern under transport af en indsat, uden at der forelå
konkrete holdepunkter, som kunne begrunde dette. Gladsaxe Politi
modtog i udtalelsen kritik fra ombudsmanden, der blandt andet fandt,
at der ikke forelå "det fornødne grundlag" for politiets beslutning.
Folketingets Ombudsmand udtaler sig i en
opfølgning af 22. juni 2011 (journalnummer 2009-3703-628/CBR) af
en inspektion af Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel den 27.
oktober 2009 blandt andet om systematisk brug af håndjern og
henviser i den forbindelse til EMD's afgørelse i sagen Kashavelov
mod Bulgarien afgjort den 20. januar 2011, hvor EMD udtaler sig mod
systematisk brug af håndjern ("systematic handcuffing") (præmis 39).
I Hénaf mod Frankrig (sag nr. 65436/01) fandt EMD, at der var sket
en krænkelse af EMRK artikel 3, fordi en indsat, der var overført
til hospital med henblik på, at han næste morgen skulle opereres,
skulle have et ben lænket til hospitalssengen.
I afgørelsen Mouisel mod Frankrig (app.nr. 67263/01 fandt Den
europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der forelå en krænkelse af EMRK, artikel 3, i et tilfælde, hvor håndjern var anvendt, uden at
der var konkrete grunde til at antage, at der forelå "significant
danger of his absconting or resorting to violence" (§ 47).
I sagen Filiz Uyan mod Tyrkiet, sagsnummer 7496/03, der blev
afgjort af EMD den 8. januar 2009, fandt EMD, at EMRK artikel 3 var
krænket i et tilfælde, hvor der var anvendt håndjern, og hvor 3
mandlige fængselsfunktionærer havde været til stede i
konsultationsværelset, medens en kvindelig indsat, der afsonede en
straf af fængsel i 22 år for terrorisme, skulle undersøges af en
gynækolog.
Det fremgik nærmere af sagen, at konsultationsværelset lå i
stueetagen på et almindeligt offentligt hospital, og at der ikke var
tremmer for vinduet. Det fremgik også af sagen, at de 3 vagter
stillede sig bag en skærm således, at de ikke kunne høre samtalen
mellem kvinden og lægen, og at de ikke kunne se kvinden under selve
undersøgelsen.
I præmis 32 udtaler EMD: "EMD finder, at brugen af håndjern under
undersøgelsen og tilstedeværelsen af 3 mandlige fængselsfunktionærer
i konsultationsværelset under konsultationen selv bag en skærm var
uforholdsmæssige("disproportionate") sikkerhedsforanstaltninger, når
der var andre praktiske alternativer ("when there were other
practical alternatives"). EMD henviser i samme præmis til, at man
kunne havde ladet en tilstedeværende kvindelig fængselsfunktionær
blive i rummet og ladet en mandlig stå uden for vinduet til
konsultationsværelset. EMD bemærkede i præmis 33, at myndighederne
havde handlet i overensstemmelse med national lov. EMD noterede sig
i præmis 33 også, at de pågældende betjente havde stillet sig på en
sådan afstand fra patienten og lægen, at de ikke kunne overhøre
samtalen mellem disse. Alligevel var handlingen uforholdsmæssig, og
artikel 3 ansås for krænket.
I sagen Gorodnichev mod Rusland (sagsnummer 52058/99 afgjort
af Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) den 24. maj 2007
fastslog EMD, at der var sket en krænkelse af artikel 3 i Den
europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi en sigtet under
retsmøder den 5. og og 22. februar 1999 i retten i Kirovskiy skulle
være belagt med håndjern. EMD fandt, at det ikke var bevist, at det
ville indebære en risiko for vold, hærværk, flugt eller en hindring
for gennemførelsen af strafforfølgningen, at den pågældende var
blevet fremstillet uden håndjern. EMD bemærkede også, at man var
opmærksom på, at den pågældende skulle bære håndjern på steder, hvor
han kunne beskues af offentligheden, og at dette udgjorde en
krænkelse, selvom det ikke var godtgjort, at meningen var at
nedværdige den pågældende.
18. marts 2008 har Folketingets Ombudsmand under journalnummer
2007-0149-611/CBR afgjort en sag, hvor Landsforeningen KRIM
havde klaget over, at Østjyllands Politi i Randers den 25. september
2006 benyttede et såkaldt "transportbælte" under transport af en
kvindelig varetægtsfange mellem Arresthuset i Aalborg og Retten i
Randers. Ombudsmanden rejste kritik af politiet og statsadvokaten i
den konkrete sag, fordi begge efter ombudsmandens opfattelse ikke
havde gjort sig tilstrækkeligt bekendt med reglerne om brug af
håndjern og transportbælte. Af afgørelsen kan forudsætningsvist
udledes, at ombudsmanden næppe skelner mellem håndjern og
transportbælte.
Den europæiske torturkomite kritiserede i september 2008 den
regelmæssige brug af håndjern under transport af indsatte i
Danmark og henstillede til, at der i hvert enkelt tilfælde, hvor
brug af håndjern overvejes, sker en konkret vurdering.
Læs mere.
Brug af håndjern kan ifølge lægelige undersøgelser
foretaget af personer, som der har været anvendt håndjern imod,
medføre langvarige fysiske skader hos de pågældende. Se artikel i
fagbladet
"Sygeplejersken" 1994, nr. 27.
Den britiske højesteret (The Queen's Bench Division of the UK High
Court) har i to britiske sager om brug af håndjern ved transport af
afsonere til og fra hospitalsbehandling diskuteret, hvorvidt brugen
af håndjern under sådanne transporter kan udgøre en krænkelse af
EMRK artikel 3.
Se overvejelserne.
Kriminalforsorgens
cirkulære nr. 7 af 22. januar 1987 om anvendelse af håndjern
over for indsatte.
Under politiklageordningen behandles
politiets brug af håndjern
Kriminalforsorgens notatpligt ved brug af blandt andet håndjern
overfor indsatte
§ 13 i Bekendtgørelse
nr. 791 af 25. juni 2010 om anvendelse af sikringsmidler i fængsler
og arresthuse foreskriver følgende: " Institutionen skal så
hurtigt som muligt udarbejde rapport om anvendelse af håndjern,
sikringscelle, herunder tvangsfiksering, samt andre sikringsmidler.
Rapporten skal indeholde oplysning om begrundelsen for anvendelsen,
om dato og klokkeslæt for, hvornår anvendelsen af sikringsmidlet er
ophørt, samt om, at den indsatte er orienteret om muligheden for at
klage til justitsministeren og om, hvornår fristen for at indgive
klage udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Rapporten
skal endvidere indeholde oplysning om institutionens overvejelser
vedrørende lægetilsyn samt om underretning efter denne
bekendtgørelse.
Stk. 2. Den indsatte skal efter anmodning have udleveret kopi af den
rapport, som er udfærdiget i henhold til stk. 1."
|