Fri proces og gratis retshjælp kendes over hele verden og har været tilgængelig i Danmark i flere hundrede år. Ordninger om fri proces hænger sammen med behovet for, at adgangen til retfærdighed også skal tilkomme ubemidlede personer. I nogle hundrede år blev fri proces her i landet betegnet som “Beneficium paupertatis”, som kan oversættes til bevilling af fri proces på grund af fattigdom.

 Redegørelse om retshjælp ved advokat mv. afgivet af Retsplejerådet den 27. juni 2012
 Kapitel 8 om retshjælp i betænkning nr. 1436 afgivet i 2004 om reform af den civile retspleje
 Kapitel 9 om fri proces og retshjælpsforsikring i betænkning nr. 1436 afgivet i 2004 om reform af den civile retspleje
 Betænkning 1113 om advokatretshjælp, fri proces og retshjælpsforsikring – 1987
 Betænkning 404 om ændring af reglerne om fri proces og organisation af den vederlagsfri retshjælp – 1966

Retsplejelovens  §§ 323 til 336 i retsplejelovens kapitel 31 regulerer adgangen til retshjælp og fri proces i civile sager. Reglerne  gælder ikke for straffesager, hvor der ikke er adgang til at opnå fri proces. Offentlig retshjælp kan kun opnås i meget begrænset omfang i straffesager. Se nærmere herom nedenfor under  sagsomkostninger i strafferetsplejen.

 Oversigt over udgiften til fri proces og retshjælpsinstitutioner sammenholdt med udgiften til politi og kriminalforsorg. I  bilag 3 og i bilag 4 til Betænkning 1436/2004 redegøres der nærmere for det offentliges udgifter til henholdsvis retshjælp og fri proces.

I  Justitsministeriets svar af 2. marts 2011 på spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg fremlægger ministeriet en oversigt over de beløb, der har været anvendt på fri proces og udgifter til advokathjælp samt på retshjælpsinstitutioner i perioden fra 2001 til 2010. Det fremgår blandt andet, at der i 2010 blev anvendt 428,1 mio kr. på fri proces og udgifter til advokathjælp, og at der samme år blev anvendt 12,3 mio. kr. på udgifter til advokatvagter og retshjælpsinstitutioner.

Af  Justitsministerens svar af 12. april 2011 på spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg oplyses det, at der hvert år på finansloven afsættes et beløb, hvorfra der ydes tilskud til retshjælpsinstitutioner (retshjælpspuljen). Dette beløb reguleres ifølge svaret årligt med forbrugerprisindekset.

I sager, hvor borgere anlægger sag mod offentlige myndigheder for eksempel med påstand om, at myndigheden har krænket den pågældende borgers menneskerettigheder, eller med påstand om, at den pågældende borger uberettiget har været administrativt frihedsberøvet, repræsenteres det offentlige ofte af “Kammeradvokaten”, som er et advokatkontor, der udfører et stort antal sag/er for staten. Det offentliges betaling for ydelser fra kammeradvokaten er nærmere behandlet i  Økonomistyrelsens “vejledning om kammeradvokatordningen“, senest opdateret i oktober 2008. I samme vejledning behandles blandt andet også spørgsmål om offentliggørelse af kammeradvokatens udtalelser, habilitetskrav mv.

 Af  Finansministeriets svar af 22. marts 2011 på spørgsmål nr. 647 fra Folketingets Retsudvalg oplyser ministeriet blandt andet, at kammeradvokaten vedrørende året 2010 modtog 259,2 mio. kr. i honorarer for opgaver udført for staten. De honorarer, som kammeradvokaten samme år har modtaget for opgaver udført for kommuner, regioner og andre offentlige myndigheder, er ikke medtaget i opgørelsen.

I  beslutningsforslag nr. B 14, Folketinget 2012-13, Forslag til folketingsbeslutning om udbud af statens advokatarbejde, fremsat 23. oktober 2012, anføres blandt andet følgende: “En undersøgelse gennemført af advokatrådet i 2004 (refereret i Politiken den 20. november 2011) indikerer et større besparelsespotentiale. Således anføres bl.a., at Kammeradvokatens salærberegning over for staten i de undersøgte fri proces-sager har været væsentligt højere sammenholdt med det salær, borgerens advokat er blevet tilkendt af sagens dommer (fastsat som et »rimeligt salær«, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2).”

Ifølge kammeradvokatens hjemmeside den 5. august 2011 beskæftigede firmaet på denne dag 157 jurister. Dette indebærer, at Kammeradvokaten alene fra staten modtog cirka 1,65 mio. kroner årligt pr. jurist ansat i virksomheden. Dertil kommer de indtægter, som virksomheden har i indtægter fra kommunerne, regionerne samt andre offentlige virksomheder. Ifølge en opgørelse omtalt af Signe Gry Braad i børsen.dk 5. september 2008 tjente en advokat i Danmark dengang gennemsnitligt 897.400 kr. pr. år.