Administrativ frihedsberøvelse er den almindelige betegnelse for alle de former for frihedsberøvelse, der iværksættes og gennemføres af administrative myndigheder eller på vegne af administrative myndigheder, og som ikke er iværksat eller gennemført som et led i strafferetlig forfølgning eller fuldbyrdelse af frihedsstraffe. Grundlovens § 71, stk. 6, kræver, at administrative myndigheders beslutning om frihedsberøvelse skal kunne domstolsprøves på begæring af den, som er eller har været frihedsberøvet administrativt. Begæringer om domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

 Retsplejelovens kapitel 43 a blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 173 af 11. juni 1954 og havde til formål at gennemføre bestemmelsen i grundlovens § 71, stk. 6, som lyder således:

“Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.”

Det fremgår af grundlovsbestemmelsen, at frihedsberøvelser, som har hjemmel i “lovgivningen om udlændinge”, ikke er omfattet af adgangen til at begære domstolsprøvelse efter grundlovens § 71, stk. 6. Administrativ frihedsberøvelse af udlændinge uden mulighed for domstolsprøvelse vil imidlertid komme i modstrid med  EMRK artikel 5, og der er i  udlændingelovens § 37 indsat regler om domstolsprøvelse af frihedsberøvelse efter  udlændingelovens § 36. Det følger i øvrigt af udlændingelovens § 37, stk. 6, at retsplejelovens kapitel 43 a finder anvendelse, når der sker domstolsprøvelse af en administrativ frihedsberøvelse af en udlænding efter udlændingelovens § 36. Om domstolsprøvelsen af administrative afgørelser om udvisning i udlændingelovgivningen se  Betænkning 968/82 om udlændingelovgivningen – udkast til ny udlændingelov, side 80 til side 87.

 Lovmotiverne til lov nr. 173 af 11. juni 1954 findes i  FT 1953-54, tillæg A, sp. 1513-20.

Justitsministeriet har udarbejdet et  responsum om grundlovens § 71, stk. 6, der blandt andet beskæftiger sig med, hvilke typer frihedsberøvelse, der kan anses for administrativ frihedsberøvelse, og som skal kunne domstolsprøves efter grundlovens § 71, stk. 6. Det omhandlede responsum findes i FT 1974-75, 2. samling, tillæg B, sp. 875 til 884. Dette responsum beskæftiger sig navnlig med afgrænsningen af, hvornår et indgreb kan betegnes som “administrativ frihedsberøvelse” og således kan domstolsprøves efter retsplejelovens kapitel 43 a.

Indgrebene nedenfor er eksempler på typer af indgreb, der efter speciallovgivningen (eller efter praksis) anses for administrativ frihedsberøvelse. Listen er ikke udtømmende.

1 Anbringelse af børn uden for hjemmet.

2.  Tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel af sindssyge, samt anbringelse på sikringsanstalt af særligt farlige personer og afslag på ophævelse af anbringelsen

3. Afsoning af underholdsbidrag (Denne form for frihedsberøvelse gennemføres ikke længere)

4. Tvangsisolering af smitsomt syge.

5. Tilbageholdelse til udlevering til andet nordisk land til forsorg eller behandling.

6. Frihedsberøvelse af  udlændinge.

7. Tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling.

8. Lov om  politiets virksomhed (tidligere Rpl. § 108). Administrativ frihedsberøvelse efter politiloven betegnes nogle gange “præventiv anholdelse”.

9 Tilbageholdelse af psykisk udviklingshæmmede.

Frihedsberøvelse i forbindelse med strafferetlig forfølgning kan også domstolsprøves. Dette sker efter reglerne retsplejelovens kapitel 93 a. Se herom under  Erstatning og godtgørelse for uberettiget strafferetlig forfølgning mv.

Frihedsberøvelse som et led i fuldbyrdelsen af straf behandles særskilt i kapitlet om straffuldbyrdelse under  Straffuldbyrdelsesretten.

Frihedsberøvelse efter retsplejelovens § 494, stk. 2, af skyldnere, der er udeblevet fra møder i fogedretten til trods for, at lovlig tilsigelse er forkyndt for skyldneren, kan ikke prøves efter retsplejelovens kapitel 43 a, idet der er tale om frihedsberøvelse bestemt af et judicielt organ (fogedretten). Se i kapitlet om  anholdelse og tilbageholdelse af skyldnere i fogedsager (såkaldt “politifremstilling)” om adgangen til erstatning og godtgørelse efter retsplejelovens § 505, stk. 2, til skyldnere i tilfælde, hvor fogedretten har truffet bestemmelse om fremstilling eller tilbageholdelse af skyldneren, uden at betingelserne herfor har været opfyldt.