Retsplejelovens kapitel 62 angår domstolenes saglige kompetence i straffesager. Det fremgår således af kapitlet, hvilke straffesager, der skal behandles ved byretten, hvilke sager, der skal behandles ved landsretten, og hvilke der skal behandles ved Højesteret. Det fremgår også af kapitlet, hvornår domsmænd og nævninger skal medvirke i en straffesag. § 686, stk. 2, indeholder den vigtige hovedregel, at domsmænd normalt medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse. Af § 686, stk. 2, fremgår hovedreglen om, at nævninger medvirker i straffesager ved byretten i tilfælde, “hvor der bliver spørgsmål om straf af fængsel i 4 år eller derover, for så vidt dette ikke er en følge af, at der bliver spørgsmål om fastsættelse af en fællesstraf efter reglerne i straffelovens § 40, stk. 1, og § 61 …” Af § 689 fremgår hovedreglen om, at der ved behandlingen af straffesager i landsretten medvirker nævninger, hvis dette var tilfældet ved sagens behandling ved byretten, og at der medvirker domsmænd, hvis dette var tilfældet i byretten. Af § 690 fremgår det, at nævninger og domsmænd ikke medvirker ved Højesterets behandling af straffesager.
Vestre Landsret hjemviste i en dom af 4. november 2014 i sagen V.L. S-1438-14 en straffesag afgjort den 26. juni 2014 af byretten til fornyet behandling ved byretten. Byretten havde i dommen af 26. juni 2014 (den indankede dom) efter straffelovens § 61, stk. 1, i en sag, der i det væsentlige vedrørte overtrædelser af færdselsloven begået før den 22. april 2014, fastsat en fællesstraf af betinget fængsel i 40 dage med hensyn til straffen i en betinget dom idømt den pågældende den 22. april 2014, der vedrørte berigelseskriminalitet. Der var for byretten således spørgsmål om højere straf end bøde, og der burde derfor havde medvirket domsmænd ved sagens behandling ved byretten jævnfør retsplejelovens § 686, stk. 2. Anklagemyndigheden havde i anklageskriftet i den sag, der blev afgjort 26. juni 2014 nedlagt påstand om bøde, frakendelse af førerretten og konfiskation af nogle “joints” mv. Denne sag skulle derfor som udgangspunkt have været behandlet uden domsmænd, men fordi byretten efter straffelovens § 61, stk. 1, skulle fastsatte en fællesstraf omfattende den betingede straf i dommen af 22. april 2014, skulle der som nævnt i landsrettens dom om hjemvisning have medvirket domsmænd.