Retsplejelovens § 733, stk. 2, har følgende indhold:

“Retten kan ved kendelse nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme eller der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens opklaring.”

Retsplejelovens § 733, stk. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med EMRK artikel 6, § 3, (c), som blandt andet fastslår, at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, er i særdeleshed berettiget til: “at forsvare sig personligt eller ved juridisk bistand som han selv har valgt ….”

Valget af en bestemt forsvarer medfører “en forsinkelse af betydning for sagens fremme”

I forarbejderne til bestemmelsen udtales, at det er i overensstemmelse med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, at tillade medlemsstaterne at nægte sigtede en bestemt forsvarer, hvis valget af denne forsvarer forsinker sagen. Ifølge samme forarbejder synes praksis efter denne bestemmelse dog “at vise, at afvisning af den ønskede forsvarer navnlig kan komme på tale ved forsinkelser i størrelsesordenen 3-5 måneder eller derover”.  Se bemærkningerne til retsplejelovens § 733 i lov nr.493 af 17. juni 2008.

Se også  redegørelse fra juni 2013 om tiltag, der kan medvirke til at nedbringe den tid, der går fra politianmeldelse og anholdelse af sigtede til domfældelse fra en arbejdsgruppe nedsat af Domstolsstyrelsens 20. april 2012

I  TfK 2013.97 var der ved anklageskrift af 19. oktober 2012 rejst tiltale ved Retten på Frederiksberg mod en person for vold begået den 31. maj 2012. Sagen blev 24. oktober 2012 berammet til foretagelse den 30. november 2012. Retten beskikkede advokat B som forsvarer. Tiltalte blev ved brev af 1. november 2012 bedt om at henvende sig til politiet. Tiltalte henvendte sig til politiet 7. november 2012, hvor han tilsigelsen forkyndt. Tiltalte henvendte sig samme dag (7. november) til advokat A, som han ønskede beskikket som forsvarer i stedet for advokat B. Advokat A bad ved telefax af 14. november 2012 Retten på Frederiksberg om at blive beskikket i sagen. Advokat A bad samtidigt retten om at omberamme sagen, idet han var optaget af et andet retsmøde den 30. november 2012, hvor hovedforhandlingen var berammet. Den 19. november meddelte retten telefonisk advokat A, at man ikke ville beskikke ham i sagen. Ved brev af 21. af 21. november kærede advokat A denne afgørelse. Den 22. november 2012 afsagde Retten på Frederiksberg kendelse i sagen, hvor retten fastholdt, at der ikke kunne ske ombeskikkelse. Retten udtalte nærmere: “..  Sagen drejer sig om overtrædelse af straffelovens § 244. Retterne er pålagt særligt at prioritere disse sagers fremme. Den ønskede forsvarer kan ikke møde til den allerede berammede hovedforhandling, hvorfor en ombeskikkelse vil indebære, at sagen skal udsættes. Da retten henset til sagens karakter finder, at en ombeskikkelse til ny forsvarer som ønsket vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme, tages begæringen ikke til følge, jf. retsplejelovens § 733, stk. 2. Herefter fortsætter den hidti(di)gt beskikkede forsvarer, advokat B, som beskikket forsvarer for tiltalte, herunder med henblik på repræsentation ved hovedforhandlingen den 30. november 2012, kl. 9.30 …” Advokat A kærede byrettens afgørelse ved et kæreskrift fremsendt til Retten på Frederiksberg den 22. november 2012. Anklagemyndigheden protesterede mod omberammelse af sagen og anførte blandt andet: “.. at tiltalte først kontaktede advokaten den 7. november 2012, hvorfor der gik 14 dage fra anklagemyndighedens fremsendelse af anklageskriftet, før han ytrede ønske om en bestemt advokat, og at der herefter gik en uge, før advokaten reagerede over for Retten på Frederiksberg. Der er således ikke handlet med den fornødne hurtighed fra tiltaltes og forsvarerens side. Endvidere bør sagen, der vedrører vold og dermed som sagstype hasteprioriteres, ikke udsættes på grund af forsvarerskifte med udsættelse af hovedforhandlingen til følge. ..” Klageretten fandt, at der ikke var grundlag for at nægte at beskikke A som forsvarer for tiltalte. Klageretten udtalte herom nærmere: “Efter retsplejelovens § 730, stk. 1, er den sigtede som udgangspunkt berettiget til at vælge en forsvarer til at bistå sig. Retten til frit at kunne vælge forsvarer er endvidere omfattet af artikel 6, stk. 3, litra c, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det frie forsvarervalg er dog undergivet visse begrænsninger, jf. retsplejelovens § 730, stk. 3, og § 733, stk. 2. Efter § 733, stk. 2, kan retten således nægte at beskikke den forsvarer, som sigtede ønsker, »hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens fremme eller der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens opklaring.« Som sagen er oplyst, lægger Klageretten til grund, at T først ved henvendelsen til politiet den 7. november 2012 blev bekendt med retssagen mod ham. Da han henvendte sig til advokat A allerede samme dag, og da advokaten bad om at blive beskikket ved fax af 14. november 2012 til retten, finder Klageretten, at såvel T som advokaten har handlet med den fornødne hurtighed i forhold til begæringen om beskikkelse. Klageretten finder, at sagens karakter af voldssag i sig selv tilsiger en hurtig sagsbehandling. Retsplejelovens § 843 a, der bestemmer, at hovedforhandlingen »så vidt muligt« skal berammes inden for 2 uger efter anklagemyndighedens indlevering af anklageskrift til retten, og målsætningen om, at særlige voldssager skal behandles inden for 37 dage, er med til at sikre en hurtig sagsbehandling ved domstolene. Selvom målsætningerne i såvel retsplejelovens § 843 a som »37-dagesreglen« så vidt muligt skal overholdes, finder Klageretten det problematisk, hvis målsætningerne i sig selv fratager tiltalte muligheden for selv at vælge sin forsvarer. Retten skal altid ved en begæring om beskikkelse af en bestemt forsvarer foretage en konkret afvejning af retten til det frie forsvarervalg over for hensynet til sagens fremme. Det fremgår af sagens oplysninger, at hovedforhandlingen blev berammet, før T kunne nå at vælge en forsvarer, og at T kontaktede advokat A straks efter modtagelsen af anklageskriftet med henblik på beskikkelse. Retten afslog ved advokatens henvendelse herom at beskikke denne, uden at det blev undersøgt, om et forsvarerskifte ville medføre nogen særlig forsinkelse af sagen. Det har formodningen imod sig, at dette skulle være tilfældet, da der er tale om en mindre straffesag mod en enkelt tiltalt. Klageretten finder, at der under disse omstændigheder ikke er tilstrækkeligt grundlag for at nægte at beskikke advokat A som forsvarer for T, jf. retsplejelovens § 733, stk. 2.”

I sag  69/2011 afgjort den 30. marts 2011 af Højesteret havde landsretten i en kendelse af 2. december 2010 bestemt, at hovedforhandlingen i en stor sag med 14 tiltalte og et stort antal forsvarere skulle berammes med første retsdag den 3. maj 2011 og sidste retsdag den 20. december 2011. Dette skete til trods for, at der var nogle af de beskikkede forsvarere, der ikke kunne møde på alle de omhandlede datoer. Det fremgår af sagen, at landsretten havde forsøgt at få retsmødet berammet over et længere stykke tid. Havde landsretten fastholdt de datoer, som var valgt ved en “foreløbig berammelse”, ville alle forsvarerne kunne have givet møde, men dette ville indebære en forsinkelse af sagen med cirka 3 måneder. Højesteret ophævede kendelsen, således at den foreløbige berammelse, der gav alle forsvarere mulighed for at møde, og som indebar en forsinkelse af sagen, blev opretholdt. Højesteret begrundede afgørelsen således: “Efter en samlet vurdering af sagens kompleksitet og omfang, den forholdsvis beskedne tidsgevinst, der vil blive opnået ved den ændrede berammelse, samt hensynet til de kærendes forsvarervalg, finder Højesteret, at den foreløbige berammelse af 8. november 2010 må opretholdes. Dette resultat findes ikke at være i strid med retsplejelovens § 843 a, jf. § 917, eller art. 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist. ..” Afgørelsen er gengivet i  TfK 2011.634/1 HK.

I  TfK 2012 1134 var der rejst  tiltale for vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Sagen er modtaget ved Retten i Horsens den 26. september 2012. Den 27. september 2012 blev sagen berammet til hovedforhandling med foretagelse den 22. oktober 2012 kl. 9.00-12.00. Advokat B blev beskikket som forsvarer. Ved telefax af 27. september 2012 anmodede advokat A Sydøstjyllands Politi om at foranledige advokat A beskikket som forsvarer for T. Telefaxen blev videresendt og modtaget ved Retten i Horsens den 11. oktober 2012. Tiltalte meddelte den 9. oktober 2012 telefonisk Retten i Horsens, at han ønskede advokat A som forsvarer. Retten kontaktede herefter advokat A’s kontor, hvor det blev oplyst, at advokat A ikke kunne deltage i hovedforhandlingen den 22. oktober 2012. Retten i Horsens anmodede ved brev af samme dato advokat A om bl.a. at oplyse, om han tidligere havde repræsenteret tiltalte, samt hvilke datoer inden den 1. november 2012 han havde mulighed for at deltage i en hovedforhandling af 3 timers varighed. Ved telefax af 9. oktober 2012 til Retten i Horsens fastholdt advokat A sin anmodning om ombeskikkelse og oplyste samtidig, at han ikke havde mulighed for at møde i retten før den 1. november, men at han kunne give møde den 5. december 2012. Den 10. oktober 2012 afsagde retten i Horsens en kendelse med følgende indhold: “Advokat A har meddelt, at han ikke kan møde den 22. oktober 2012, og hans brev af 9. oktober 2012 må forstås sådan, at han tidligst vil kunne møde den 5. december 2012. Anmodningen om forsvarerskift vil derfor indebære en omberammelse af sagen, og at hovedforhandlingen ikke gennemføres indenfor de 37 dage, der anses som en rimelig sagsbehandlingsfrist i voldssager. En sådan anmodning kan kun imødekommes, såfremt særlige forhold tilsiger det. Da der ikke er oplyst sådanne særlige forhold › [1]  › [1] ’ [1] à [1] œ [1] À› [1] @ À› [1] tsplejelovens § 733, stk. 2.”  Klageretten omgjorde byrettens kendelse og udtalte blandt andet: “Klageretten finder, at sagens alvor og karakter i sig selv tilsiger en hurtig sagsbehandling. Under hensyn til at T kontaktede advokat A straks efter modtagelsen af anklageskriftet med henblik på beskikkelse, og at advokat A har oplyst, at han kan møde for T i december 2012 sammenholdt med oplysningerne om baggrunden for T’s ønske om ombeskikkelse, finder Klageretten imidlertid, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at nægte at beskikke advokat A som forsvarer for T, jf. retsplejelovens § 733, stk. 2.”

I TfK 2009 158 tilsidesatte Den Særlige Klageret en kendelse fra byretten om ikke at beskikke en varetægtsfængslet den forsvarer, som den varetægtsfængslede havde anmodet om. Kendelsen var blevet afsagt den 4. september 2008. Byretten havde i kendelsen henvist til, at der var flere varetægtsfængslede i sagen, at medgerningsmandens forsvarer kunne møde den 23. og 24. oktober 2008, og at den af sagen omhandlede forsvarer tidligst kunne møde den 8. og 9. december 2008, hvorfor byretten fandt, at beskikkelse af denne forsvarer ville “medføre en sådan forsinkelse af sagen”, at der burde ske ombeskikkelse til en anden forsvarer. Byretten henviste også til, at sagen blandt andet vedrørte overtrædelse af straffelovens § 281, stk. 1, jf. § 286, stk. 1. Klageretten fandt ikke, at retsplejelovens § 736, stk. 2, jf. § 733, stk. 2, var tilstrækkeligt grundlag for, at beskikkelsen af den omhandlede advokat som forsvarer for den pågældende skulle tilbagekaldes

I  TfK 2005.184/1 ØLK var det vanskeligt at få berammet 2 yderligere dage i en større sag, idet forsvarenes kalendere var optagede. Der blev derfor berammet retsdage på to lørdage.

I TfK 2006 441 havde en person under samme straffesag ved landsretten skiftet forsvarer 5 gange og ønskede at skifte forsvarer endnu engang til Advokat A. Dette havde landsretten afvist “under hensyn til sagens forløb og fremme”. Denne afgørelse blev af tiltalte kæret til Den Særlige Klageret. Af kendelsen fremgår blandt andet: “Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at landsrettens afgørelse stadfæstes, og har navnlig anført, at hensynet til sagens behørige fremme må føre til, at den tiltaltes begæring om at få beskikket advokat A i stedet for advokat B må afvises, at der siden sagens indbringelse for landsretten har været gennemført 5 forsvarerskifter, således at der under sagen har været beskikket i alt 7 forskellige advokater som forsvarer for tiltalte, at landsretten allerede i marts 2005 tilkendegav, at yderligere begæringer om forsvarerskift måtte forventes afslået, såfremt sådan begæring ville medføre, at domsforhandlingen alene af den grund skulle udsættes, at bistandsadvokaten for forurettede, F, telefonisk har oplyst, at sagen går hende meget på, og at det er magtpåliggende at få ankesagen, hvorunder hun skal afgive vidneforklaring, afsluttet hurtigst muligt, og at tiltaltes gentagne uoverensstemmelser med forsvarere, klager over disse og begæringer om udsættelse af domsforhandlingen i vidt omfang må anses for forsøg på trainering af ankesagen”. Den Særlige Klageret tillod forsvarerskiftet og anførte: “Da advokat A har oplyst, at han kan give møde til den berammede domsforhandling, tages kærendes påstand til følge.”

I  TfK 2012.66/2 VLD havde tiltalte siden 5. januar 2011 været varetægtsfængslet som sigtet sammen med mange medsigtede i en større sag vedrørende narkotikakriminalitet. Ved brev af 26. september 2011 anmodede tiltalte gennem en advokat, som var villig til at modtage beskikkelse som forsvarer for tiltalte, om forsvarerskifte. Retten i Kolding nægtede at imødekomme anmodningen om forsvarerskifte og henviste til en kendelse afsagt 7. september af retten, hvor en tidligere anmodning fra sigtede om forsvarerskifte ikke var blevet imødekommet. Retten henviste blandt andet til, at sigtede siden varetægtsfængslingen den 5. januar 2011 havde haft beskikket 7 forskellige forsvarere, og at der foreløbigt var afholdt salærudgifter til sigtedes forsvar med i alt 144.788 kr. med tillæg af moms, hvortil kom kørselsudgifter og udgifter til dækning af diverse udlæg. Byretten henviste endvidere til, at sagen allerede var berammet med anklagemyndigheden og forsvarerne til de 4 tiltalte, at der var afsat 22 retsdage, og at første retsdag var den 11. januar 2012. Vestre Landsret stadfæstede ved kendelse af 21. oktober 2011 byrettens kendelse og udtalte blandt andet: “Som udgangspunkt imødekommer retten en sigtet eller tiltalt persons anmodning om et forsvarerskifte uden krav om særlig begrundelse. I den foreliggende sag har tiltalte 7 gange tidligere anmodet om en ny forsvarer med udgifter på foreløbigt 144.788 kr. for statskassen til følge. Retten finder, at tiltalte i en sådan situation bør fremkomme med en udførlig og saglig relevant begrundelse for ønsket om endnu et forsvarerskifte. En sådan begrundelse er ikke fremkommet, idet noget tyder på, at ønsket om at udskifte advokat G med en anden forsvarer skyldes en misforståelse mellem forsvareren og sigtede. …”. Det kan under tiden være en stor byrde for en klient, for retten, for en forsvarer, og eventuelt også for forsvarerens kontor, at domstolene påtvinger en klient at beholde en forsvarer, som klienten ikke ønsker at være repræsenteret af. Dette kan imidlertid være nødvendigt, da alle tiltalte i ikke bagatelagtige straffesager har krav på et effektivt forsvar. Ved  brev af 18. november 2011 skrev den forsvarer, som nu var blevet pålagt at varetage klientens forsvar, til sin klient og foreslog denne at forsøge at finde en advokat, som havde så god plads i sin kalender, at han eller hun ville kunne overtage sagen uden, at dette krævede, at nogle af de 22 retsdage skulle omberammes. Forsvareren gjorde i brevet endvidere klienten opmærksom på en kendelse fra Den Særlige Klageret gengivet i TfK 2006.441, hvor en tiltalt, der havde udskiftet et større antal forsvarere, på ny fik lov til at skifte forsvarer, idet den nytilkomne forsvarer havde meddelt retten, at han kunne give møde på de allerede berammede retsdage. Klienten lod sig inspirere og fandt derpå en advokat, der meddelte Retten i Kolding, at han kunne give møde på samtlige af de 22 berammede retsdage. Med henvisning blandt andet til, at den beskikkede forsvarer selv havde instrueret klienten i, hvorledes klienten kunne formå retten at acceptere endnu et forsvarerskifte, indvilgede Retten i Kolding i, at der skete ombeskikkelse. Det lykkedes således klienten at få beskikket i alt 8 forskellige forsvarere i den omhandlede sag.

I  UfR 1965.804 ØLK ønskede en arrestant, der havde en beneficeret advokat beskikket som forsvarer, at få beskikket landsretssagfører Carl Madsen i stedet, hvilket byretten ikke ville imødekomme. Landsretssagfører Carl Madsen gjorde under kæremålet blandt andet gældende, at ombeskikkelse i et sådant tilfælde bør ske, når “der ikke derved finder en forhaling af sagen sted, der kan betegnes som væsentlig”. Begæringen om ombeskikkelse blev imødekommet.

I  TfK 2004.79/2 VLK havde byretten nægtet en arrestant, at han kunne få beskikket en anden forsvarer end den forsvarer, der var beskikket i forvejen. Der blev henvist til, at han tidligere under sagen havde skiftet forsvarer. Landsretten omgjorde byrettens kendelse og udtalte: “Da der efter det anførte kun er sket ombeskikkelse en gang efter anmodning fra tiltalte, og da ny ombeskikkelse kan ske uden, at sagen derved forhales, jf. retsplejelovens § 736, stk. 1, skal sigtedes begæring herom imødekommes.”

Den nye bestemmelse i  retsplejelovens § 843 b om forhåndsberammelse vil formentlig kunne bidrage til, at det i mindre grad fremover vil være nødvendigt at begrænse tiltaltes ret til selv at vælge sin forsvarer med henvisning til, at den ønskede forsvarer har for travlt.

28 kendelser fra Den Særlige Klageret om beskikkelse af en bestemt forsvarer for sigtede/tiltalte. De 28 kendelser er afsagt i tiden mellem den 26. september 2008 og den 24. januar 2013. De har sagsnumrene:  K-097-08, K-167-08, K-168-08, K-209-08, K-220-08, K-072-09, K-001-10, K-005-10, K-007-10, K-008-10, K-043-10, K-047-10, K-049-10, K-078-10, K-101-10, K-014-11, K-079-11, K-087-11, K-094-11, K-098-11, K-118-11, K-119-11, K-019-12, K-039-12, K-126-12, K-137-12, K-156-12 og K-008-13. Kendelserne tager stilling til sigtedes og tiltaltes ønsker om at få beskikket en bestemt forsvarer i deres straffesag. Overordnet viser kendelserne, at det undertiden er svært for tiltalte i sager med flere medtiltalte at få højprofilerede og travle advokater beskikket i deres sager. Sådanne advokater har ofte deres kalender fyldt op langt frem i tiden, og beskikkelse af disse kan i visse tilfælde derfor være uforeneligt med hensynet til sagens fremme og hensynet til de medtiltalte – ikke mindst varetægtsfængslede medtiltalte. Kendelserne viser, at der foretages en konkret afvejning i de enkelte sager på den ene side af hensynet til tiltaltes ønske om at få beskikket den advokat, som tiltalte ønsker, og på den anden side hensynet til sagens fremme (herunder medtiltaltes ønske om at få sagen afgjort hurtigst muligt).

Der er “påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagens opklaring”

I  TfK 2005.819 fandt Den Særlige Klageret, at det ikke medførte en påviselig risiko for, at sagens opklaring ville blive hindret eller modvirket, at sigtede i en straffesag fik beskikket en forsvarer mod hvem, der var rejst sigtelse for til medsigtede at have videregivet fortrolige oplysninger fra et lukket retsmøde, som advokaten havde deltaget i som forsvarer for en af sine andre klienter. Klageretten udtalte blandt andet: “”Ifølge retsplejelovens § 736, stk. 2, jf. § 733, stk. 2, kan beskikkelsen af en advokat som forsvarer tilbagekaldes bl.a. i situationer, hvor der er påviselig risiko for, at advokaten vil hindre eller modvirke sagen opklaring. I forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1977-78, Tillæg A, sp. 2382 f., hedder det: »Bestemmelsen om udelukkelse af hensyn til »sagens opklaring« vil navnlig kunne tænkes anvendt i tilfælde, hvor en advokat gør sig skyldig i tilsidesættelse af påbud i medfør af retsplejelovens §§ 745 eller 748.« Klageretten finder, at der ikke ved de oplysninger, som advokat A er sigtet for uberettiget at have videregivet, eller i de oplysninger, der i øvrigt foreligger for Klageretten, er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilbagekalde beskikkelsen af advokat A som forsvarer for S1, jf. retsplejelovens § 736, stk. 2, jf. § 733, stk. 2.”