Betænkning 1102 om den forurettedes stilling i voldtægts- og voldssager – 1987
Betænkning 1485 om forurettedes processuelle retsstilling i straffesager afgivet af Strafferetsplejeudvalget i 2006
Rapport afgivet i december 2010 af en af justitsministeren nedsat arbejdsgruppe om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser

Retsplejelovens § 741 a til § 741 g (kapitel 66 a) vedrører forurettedes retsstilling i en straffesag. Heraf følger blandt andet, at forurettede i visse tilfælde har adgang til at få beskikket en bistandsadvokat, hvis salær skal udredes af det offentlige. Nedenfor behandles bestemmelserne nærmere. Endvidere behandles offererstatningsloven, som under visse betingelser giver forurettede i en straffesag adgang til erstatning fra det offentlige.

Udgangspunktet er således, at vidner i almindelighed ikke har krav på at få beskikket en advokat. Ønsker et vidne advokatbistand, må vidnet normalt selv afholde udgiften herved.

I TfK 2004.540/2 ØLK, hvor et vidne havde anmodet om advokatbistand i forbindelse med, at der skulle tages stilling til, om vidnet var omfattet af retsplejelovens § 171 om vidnefritagelse for en parts nærmeste, gjorde anklagemyndigheden gældende, at der ikke er hjemmel til at beskikke en advokat for vidner bortset fra visse tilfælde, hvor vidnet er forurettet i straffesagen. Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse om at beskikke en advokat for vidnet. Landsretten udtalte blandt andet: “at der normalt ikke bør ske beskikkelse af advokat for et vidne, der påberåber sig en vidnefritagelses- eller vidneudelukkelsesgrund. Efter retspraksis er der mulighed for ganske undtagelsesvis at beskikke advokat for et sådant vidne, hvis helt særlige forhold gør sig gældende.”