Med Christian 5's Danske Lov, som trådte i kraft den 15. april 1683, ophævedes Jyske Lovs gyldighed i kongeriget. Dog blev en del bestemmelser videreført i Danske Lov. Nogle bestemmelser ophørte først i 1900-tallet. I hertugdømmet Slesvig var Jyske Lov dog gældende indtil 1. januar 1900, da den tyske Bürgerliches Gesetzbuch trådte i kraft. Enkelte af Jyske Lovs bestemmelser er fortsat gældende i Sydslesvig.

I Danske Lov var de strafferetlige bestemmelser sammen med bestemmelserne om erstatning uden for kontraksforhold samlet i sjette bog om misgerninger. Danske Lovs 6. bog indeholdt således de danske strafbestemmelser frem til 1866, hvor Almindelig Borgerlig Straffelov af 10. februar 1866 trådte i kraft.

Ditlev Tamm og Jens Ulf Jørgensen anfører i "Dansk retshistorie i hovedpunkter", Akademisk Forlag 1983, side 41, at tiden efter reformationen må "ses som udtryk for en skærpelse af strafferetten især gennem en fremhævelse af straffens religiøse begrundelse". På samme side anfører forfatterne, at "afskrækkelsesprincippet" i stigende grad fandt anvendelse efter reformationen, og at dette blandt andet havde sammenhæng med, at "forbryderuvæsenet havde bredt sig, efter at kirken nu ikke længere kunne påtage sig fattigforsorgen".

Umiddelbart nedenfor er der adgang til ældre love og ældre lovforarbejder:

	Om den danske straffelovgivnings historie
	Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM Opdateret den 15. oktober 2011 De ældste retskilder i det danske område, som endnu er bevarede, er de såkaldte landskabslove. Disse stammer fra omkring det 12. århundrede. Danmark var dengang inddelt i flere retsområder, uagtet at Danmark kun havde en konge. Skåne var som et retsområde omfattet af Skånske Lov, Sjælland var som et retsområde omfattet af Sjællandske Lov, og Jylland var et retsområde omfattet af Jyske Lov. Byerne havde også fra omkring det 12. århundrede deres egne særlige regler, som havde deres egne byretter. Endelig havde kongen og efterhånden også adelen deres såkaldte "gårdret". Det er også værd at bemærke, at kanonisk ret, der regulerede familieretten, arveretten og menneskers forhold til kirken frem til reformationen i 1536 havde stor indflydelse på retslivet i Danmark. Jyske lov blev givet i Vordingborg af Valdemar 2. Sejr i marts 1241 og senere vedtaget på Viborg Landsting som landskabslov, der var gældende for hele Jylland med Slesvig og Fyn. Nogle retshistorikere har anført, at Jyske Lov kan have været gældende for hele landet, eller at den i det mindste har haft indflydelse på retstilstanden i det østlige Danmark som følge af kongens og stormændenes støtte. Ditlev Tamm og Jens Ulf Jørgensen anfører i "Dansk retshistorie i hovedpunkter", Akademisk Forlag 1983, side 35, at landskabslovene (herunder Jyske lov) fra det 13. århundrede "afspejler et samfund, hvor kompositionsprincippet har vundet anerkendelse ved næsten alle retsbrud, dog ikke manddrab". De anfører videre, at samtidigt "ses spiren til et offentligt reaktionssystem, idet der i en række tilfælde skulle erlægges en bod også til kongen". På samme side beskriver forfatterne "kompensationsprincippet" som en ordning, hvor der "blev fastsat faste bødetakster for de enkelte krænkelser", og som blev sat i værk af kongemagten og kirken med det formål at styrke freden. Retshistorikere udtaler undertiden, at landskabslovene (herunder Jyske lov) langt hen ad vejen var en kodificering af uskreven ret, og at bestemmelserne i landskabslovene, således kan have været gældende måske længe før lovene blev givet. Antagelsen om, at vedtagelsen af landskabslovene i det store hele blot var en kodificering af gældende ret har i nyere tid været genstand for kritik. I "Historie/Jyske Samlinger", Bind Ny Række 18 (1989), gengivet på Det Kongelige Biblioteks portal for danske videnskabelige tidsskrifter (tidsskrift.dk) anfører Inger Dübeck i en artikel med overskriften "Skånske lov og den europæiske baggrund" på side 397 blandt andet, at de de tidlige landskabslove "opfattedes traditionelt af ældre retshistorisk teori som retskilder, der afspejlede de faktiske forhold i middelaldersamfundet, og som skriftlige nedfældelser af ældre mundtligt overleveret sædvaneretspraksis. At opfatte landskabslovene som den lærde magtelites litterære retspolitik eller propaganda er noget nyt, som ikke mindst visse repræsentanter fra »Max-Planck-Institut fiir europäische Rechtsgeschichte« i Frankfurt har givet udtryk for. Men også andre af den yngre generation af tyske retshistorikere har ændret synet pa de private retsoptegnelser. Sat lidt pa spidsen udtrykker de nye tanker, at den kontinentale middelalderret snarere skyldes universitetslærde folk end folk fra retspraksis, sædvanerettens udøvere. Denne forestilling kolliderer med den opfattelse af landskabslovene, der ikke mindst har været fremherskende i norsk, svensk og islandsk retshistorie, hvorefter retsbøgerne antages udarbejdede af lovmænd, f.eks. Birger Persson (Uplandslagen) og Lauritz Ulfsson (Sodermannalagen). Mit spørgsmål, der er inspireret af de skitserede tyske strømninger, er derfor, om danske landskabslove, herunder SKL, ikke snarere var et retspolitisk udslag af den lærde retskultur end et praktisk-retligt initiativ udgået fra tingene som dømmende myndighed." Med Christian 5's Danske Lov, som trådte i kraft den 15. april 1683, ophævedes Jyske Lovs gyldighed i kongeriget. Dog blev en del bestemmelser videreført i Danske Lov. Nogle bestemmelser ophørte først i 1900-tallet. I hertugdømmet Slesvig var Jyske Lov dog gældende indtil 1. januar 1900, da den tyske Bürgerliches Gesetzbuch trådte i kraft. Enkelte af Jyske Lovs bestemmelser er fortsat gældende i Sydslesvig. I Danske Lov var de strafferetlige bestemmelser sammen med bestemmelserne om erstatning uden for kontraksforhold samlet i sjette bog om misgerninger. Danske Lovs 6. bog indeholdt således de danske strafbestemmelser frem til 1866, hvor Almindelig Borgerlig Straffelov af 10. februar 1866 trådte i kraft. Ditlev Tamm og Jens Ulf Jørgensen anfører i "Dansk retshistorie i hovedpunkter", Akademisk Forlag 1983, side 41, at tiden efter reformationen må "ses som udtryk for en skærpelse af strafferetten især gennem en fremhævelse af straffens religiøse begrundelse". På samme side anfører forfatterne, at "afskrækkelsesprincippet" i stigende grad fandt anvendelse efter reformationen, og at dette blandt andet havde sammenhæng med, at "forbryderuvæsenet havde bredt sig, efter at kirken nu ikke længere kunne påtage sig fattigforsorgen". Umiddelbart nedenfor er der adgang til ældre love og ældre lovforarbejder:
		Betænkning afgiven af straffelovskommissionen af 9. november 1917 i 1923 Betænkning indeholdende udkast til love vedrørende den borgerlige straffelovgivning med motiver afgivet af Carl Torp i 1917 Betænkning afgiven af kommissionen nedsat til at foretage et gennemsyn af den almindelige borgerlige straffelovgivning i 1912 Lovbekendtgørelse nr. 607 af 6. september 1986 (straffeloven) Almindelig borgerlig straffelov af 10. februar 1866 (samme i html-version) Udkast til straffelovbog for Danmark med tilhørende motiver afgivet af den dertil anordnede kommission i 1864 Foreløbigt udkast til lov om forbrydelser afgivet i 1859 Sjette Bog om misgerninger i Kong Christian Den Femtis Danske Lov af 15. april 1683 (html-version) Jyske Lov givet af Valdemar Sejr i Vordingborg i marts 1241
	I ældre dansk ret skelnedes der ikke mellem civile (borgerlige) sager og straffesager. Forurettede i straffesagen måtte selv sagsøge den mistænkte. Forurettede måtte som sagsøger selv erholde udgiften til sagsomkostninger, den mistænktes varetægt, forplejning samt fuldbyrdelsen af en eventuel straf. Dette har formentlig afholdt mange mennesker fra at forfølge forbrydelser. Efterhånden gik udviklingen i retning af, at det offentlige i stigende grad påtalte forbrydelser ofte kun på begæring fra forurettede. Efter reformationen var det i stigende grad det offentlige, som påtalte forbrydelser. Indtil retsplejeloven af 1916 trådte i kraft i 1919 fandtes de straffeprocessuelle regler ofte umiddelbart i tilknytning til de forskellige delikter i straffelovgivningen. Umiddelbart nedenfor er der adgang til forarbejderne til retsplejeloven af 1916:
		Udkast til Lov om Strafferetsplejen udarbejdet af proceskommission nedsat den 11. maj 1892. Udkast til Lov om Strafferetsplejen udarbejdet af proceskommissionen nedsat 28. februar 1868. Udkast til Lov om Domsmagtens, den offentlige Anklagemyndigheds, Politimyndigheds samt Sagførervæsenets Ordning udarbejdet af proceskommissionen nedsat 28. februar 1868. Udkast til Lov om Domsmagtens, den offentlige Anklagemyndigheds, Politimyndighedens samt Sagførervæsenets Ordning udarbejdet af proceskommissionen nedsat 11. maj 1892.