Fængselsbetjente med "negativ korpsånd" skal frem i lyset


 

Af advokat Claus Bonnez

Opdateret 28. marts 2010

KRIM fik i 2006 fingrene i rapporten "Mindskelse af frafald" udgivet af kriminalforsorgen i 2001. Rapporten hævder blandt andet, at kriminalforsorgen lider under en meget udpræget "0 fejls-kultur", der bremser en tiltrængt forandring af de indsattes forhold i fængslerne. Endelig anføres det i rapporten, at fængselsbetjente med "negativ korpsånd" har stor indflydelse på kriminalforsorgen og dermed også på de indsattes hverdag.

I maj 2006 offentliggjorde KRIM rapporten på krim.dk, idet KRIM ikke fandt, at der i 2006 var sket nogen udvikling til det bedre, og at rapporten derfor fortsat var aktuel. Med offentliggørelsen af rapporten tog KRIM hul på en ny opgave, der går ud på at indsamle og offentliggøre dokumentation for, at en gruppe fængselsbetjentes negative korpsånd er ødelæggende for arbejdet med at hjælpe indsatte til at få et anstændigt liv med mulighed for at blive mere selvhjulpne.

KRIMs arbejde fik ekstra vind i sejlene i foråret 2007, da journalisterne Kristoffer Pinholt og Peter Ernstved Rasmussen fra Morgenavisen Jyllands-Posten opdagede ovennævnte rapport på KRIMs hjemmeside. Journalisterne fattede interesse for emnet og skrev i løbet af 2007 og 2008 mere end 70 artikler om, hvorledes en gruppe fængselsbetjente dominerer kriminalforsorgen på en uhensigtsmæssig måde. Artiklerne indeholdt et stort antal udsagn først fra anonyme og senere fra navngivne ansatte i kriminalforsorgen, som stod frem og fortalte om, at en lille gruppe fængselsbetjente tyranniserede både ansatte og indsatte i fængslerne, og at dette ikke fik konsekvenser for de pågældende. Artiklerne førte til, at de to journalister fik den såkaldte FUJ-pris for 2008. 

Artiklerne i Jyllands-Posten skabte en del tiltrængt opmærksomhed om kriminalforsorgen. Det er dog KRIMs opfattelse, at alt i store træk igen er tilbage ved det gamle.  

I tiden fra 1990 til 1992 var der en lignende artikelserie artikelserie i fagbladet "Sygeplejersken". Denne fremkom efter, at to sygeplejersker ansat ved Vestre Fængsel i København i 1990 stod frem og fortalte om nogle fængselsbetjentes vold og overgreb mod indsatte der. Omtalen dengang førte til en dommerundersøgelse af forholdene i fængslet. Det er KRIMs opfattelse, at forholdene også dengang forholdsvist hurtigt blev "normaliseret" igen.

Det er KRIMs indtryk, at en meget effektiv mediestrategi kombineret med en tilsvarende effektiv lobby-virksomhed gennemført af Dansk Fængselsforbund fra omkring 1995 og fremefter har muliggjort, at kriminalforsorgen er blevet endnu mere lukket for offentligheden. Det er således blevet betydeligt nemmere for fængselspersonale at tyrannisere de indsatte (og andre ansatte), end det var i begyndelsen af 90'erne. Dette er især blevet muliggjort af, at Folketinget i 2002 med lovforslag nr. 140 indsatte forvaltningslovens § 9, stk. 4, som på ganske væsentlige områder begrænser indsattes adgang til aktindsigt i deres egne sager. 

Dertil kommer, at Dansk Fængselsforbund også har haft held med at overtale et flertal af folketinget til at gennemføre lov nr. 276 af 13. maj 1998. Med denne lov blev offentlighedsloven ændret, således at der ikke længere kunne gives aktindsigt i  oplysninger om "disciplinære reaktioner" mod offentlige ansatte, der ikke var ansat i "chefstillinger". i

Både artiklerne i Jyllands-Posten i 2007-2008 og artiklerne i Sygeplejersken fra 1990-1992 var kendetegnet ved, at kilderne i vidt omfang var ansatte i kriminalforsorgen - typisk andre faggrupper end fængselsbetjente. Ansatte anses af journalister tilsyneladende som mere sikre og troværdige kilder end indsatte. Det er KRIMs opfattelse, at lignende oplysninger fra indsatte ikke i samme grad kan mønstre  pressens interesse. Det er på den anden side KRIMs opfattelse, at oplysninger af den omhandlede art fra ansatte kan bidrage til, at indsatte på længere sigt får mere tålelige forhold i fængslerne. Derfor indsamler KRIM oplysninger såvel om overgreb mod ansatte som indsatte, selvom KRIM ikke er nogen personaleorganisation for ansatte eller grupper af ansatte i kriminalforsorgen. 

Efterhånden er KRIMs samling af dokumentation for, at en gruppe fængselsfunktionærer med "negativ korpsånd" har en dominerende indflydelse på kriminalforsorgen, blevet stor. Materialet samles løbende på siden "Fængselspersonalets holdninger".

Som nævnt ovenfor, er det KRMs opfattelse, at en meget effektiv dæmonisering af de indsatte i fængslerne har ført til, at få tror på, hvad de beretter om, og at det derfor er overordentligt vanskeligt at dokumentere indsattes påstande om overgreb mod disse. Dette problem kendes også i udlandet. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har gennem de sidste 10-15 år udviklet en praksis, der går ud på, at et indklaget lands fængselsmyndigheder skal bevise, at der ikke foreligger vold, i tilfælde hvor en indsat, der har mærker og lignende på kroppen, påstår, at mærkerne skyldes overgreb fra fængselspersonale. Denne praksis følges tilsyneladende ikke ved de danske myndigheders undersøgelser af sådanne sager, hvorfor de danske myndigheder efter KRIMs opfattelse krænker artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

KRIM opfordrer indsatte, ansatte eller andre, som oplever fængselspersonale med afvigende og uhensigtsmæssig adfærd, om at indberette dette til KRIM på vor sædvanlige klageformular for indsatte i fængsler og arresthuse. Indberetningen kan også ske i almindeligt brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse.