Kommentarer til reglerne om disciplinærstraffe, konfiskation mv.

  


Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

Senest opdateret 18. oktober 2014

Disciplinærstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbeløb

Disciplinærstraf
 

§ 67. En indsat kan af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, ikendes disciplinærstraf  
 
1) ved overtrædelse af § 32,  
 
2) ved udeblivelse, undvigelse eller forsøg herpå,  
 
3) ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten efter § 38, stk. 1,  
 
4) ved overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen,  
 
5) ved overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf, og  
 
6) ved overtrædelse af regler fastsat af institutionens leder, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf.  
 
§ 68. Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle.  
 
Stk. 2. Strafcelle kan dog kun anvendes for følgende forhold eller forsøg herpå:  
 
1) Udeblivelse eller undvigelse,  
 
2) indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,  
 
3) indsmugling eller besiddelse af våben og andre personfarlige genstande,  
 
4) vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen,  
 
5) groft hærværk og  
 
6) andre grove eller oftere gentagne forseelser.  
 
Stk. 3. Disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening.  
 
Stk. 4. Fuldbyrdelsen af disciplinærstraf kan helt eller delvis undlades på betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke begår strafbart forhold eller en ny disciplinærforseelse.  
 
§ 69. Ved ikendelse af bøde som disciplinærstraf fastsættes bødens størrelse under hensyn til overtrædelsens art og omfang. Bøden kan dog højst udgøre et beløb svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til dækning af personlige fornødenheder.  
 
Stk. 2. En ikendt bøde kan modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning af personlige fornødenheder.  
 
§ 70. Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 4 uger.  
 
Stk. 2. En indsat, der er ikendt strafcelle, anbringes i særlig afdeling eller eget opholdsrum eller i et arresthus. Under anbringelsen er den indsatte udelukket fra fællesskab i institutionen.  
 
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om udståelse af strafcelle.  
 
Forhørscelle  
 
§ 71. Hvis der er begrundet mistanke om, at en indsat har overtrådt bestemmelser, der må antages at medføre strafcelle som disciplinærstraf, kan den indsatte anbringes i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af undersøgelser i disciplinærsagen.  
 
Stk. 2. Anbringelse i forhørscelle må ikke udstrækkes i længere tid, end undersøgelsen nødvendiggør, og kan højst vare i 5 dage.  
 
Stk. 3. Den tid, som en indsat har været anbragt i forhørscelle, fradrages i udståelsen af strafcelle.  
 
Stk. 4. Anbringelse i forhørscelle sker efter samme regler som udståelse af strafcelle.  
 
Behandling af disciplinærsager  
 
§ 72. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af disciplinærsager.  

Bemærkningerne til §§ 67 til 72 i lovforslag nr. 145 fremsat 8. december 1999 til lov om fuldbyrdelse af straf mv.

De Europæiske Fængselsregler om disciplinærstraf i fængsler

 De Europæiske Fængselsregler om juridisk rådgivning til indsatte

Konfiskation

§ 73. Institutionen kan træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande og penge er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen. Det gælder dog ikke, hvis de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.  
 
Stk. 2. Institutionen kan endvidere træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande og penge søges indsmuglet til indsatte. Det gælder dog ikke, hvis de tilhører tredjemand, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. Det gælder heller ikke, hvis de tilhører den indsatte og den indsatte godtgør ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.  
 
Stk. 3. Institutionen kan desuden træffe bestemmelse om konfiskation, når genstande og penge som nævnt i stk. 1 findes på institutionens område, hvis det ikke kan fastslås, hvem de tilhører.  
 
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om konfiskation.  

Bemærkningerne til § 73 i lovforslag nr. 145 fremsat 8. december 1999 til lov om fuldbyrdelse af straf mv.



Modregning af erstatningsbeløb

§ 74. Såfremt den indsatte under fuldbyrdelsen har forvoldt skade på institutionens ting ved en erstatningspådragende adfærd, kan institutionen bestemme, at erstatningsbeløbet skal modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til dækning af personlige fornødenheder.  
 
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb.  

Bemærkningerne til § 74 i lovforslag nr. 145 fremsat 8. december 1999 til lov om fuldbyrdelse af straf mv.


Generelt om disciplinærstraffe i fængsler og arresthuse

 Landsforeningen KRIMs samling om disciplinærstraffe, konfiskation mv.

Bevisvurdering i disciplinærsager mod indsatte. FOB.77.138

Normalreaktionsskema fra august 2010 fra Statsfængslet ved Horserød

Normalreaktioner, Anstalten ved Herstedvester 2011

Kravene til bevis i disciplinærsager mod indsatte behandles under sagsbehandlingen i kriminalforsorgen.

Om forbuddet mod dobbeltstraf mv.

Af artikel 4 i "Tillægsprotokol nr. 7 af 22. november 1984 til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder" fremgår følgende:

"1. Under een og samme stats jurisdiktion skal ingen i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i overensstemmelse med denne stats lovgivning og strafferetspleje.
 
2. Bestemmelserne i foregående stykke forhindrer ikke genoptagelse af sagen i overensstemmelse med vedkommende stats lovgivning og strafferetspleje, såfremt der foreligger bevis for nye eller nyopdagede kendsgerninger, eller såfremt der i den tidligere rettergang er begået en grundlæggende fejl, som kunne påvirke sagens udfald.

3. Der kan ikke ske fravigelse fra denne artikel i medfør af artikel 15 i konventionen."

I UfR.1999.666 ØLD blev straffen nedsat under henvisning til, at den pågældende var blevet idømt disciplinærstraf i et fængsel for det forhold, der nu var rejst tiltale for. Af kommenteret straffuldbyrdelseslov, 1. udgave, side 166, fremgår, at institutionen skal "orientere politiet om den ikendte disciplinærstraf, så denne kan tages i betragtning af retten ved en eventuel strafudmåling". Praksis skal ses i sammenhæng med forbudet mod dobbeltstraf i Den europæiske Menneskerettighedskonvention.

Artikel 63 i  De europæiske Fængselsregler har følgende ordlyd: "Indsatte må ikke straffes to gange for samme handling eller opførsel".

I bilag 5 til lovforslag nr. 201/2006-07 blandt andet om kriminalisering af indsattes besiddelse af mobiltelefoner i arresthuse og lukkede fængsler påpeger fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo i en henvendelse til Folketingets Retsudvalg, at forslaget om, at en indsat skal kunne straffes ved de almindelige domstole for overtrædelse af straffeloven, og at den pågældende derudover administrativt skal kunne straffes disciplinært af fængselsmyndighederne, strider mod EMRK artikel 6. Hans Jørgen Engbo henviser til de såkaldte "Engel-kriterier", som er udtryk for den praksis, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) følger, og som kan udledes af Engel m.fl. mod Holland afgjort den 8. juni 1976.  

Hans Jørgen Engbo anfører i bilaget blandt andet, at "efter det første af de tre Engel-kriterier vil en indsat, som under en disciplinærproces anklages for uretmæssig besiddelse af en mobiltelefon, dermed være anklaget for en forbrydelse, og sagen vil være omfattet af artikel 6. Det betyder bl.a., at det vil være uforeneligt med uskyldsformodningen i artikel 6, stk. 2, at der under en disciplinærsag tages stilling til, om den indsatte er skyldig i uretmæssig besiddelse af en mobiltelefon, inden dette er afgjort ved en straffesag".

Hans Jørgen Engbo påpeger, at EMRK artikel 6 også vil kunne krænkes på andre områder, hvor indsatte straffes både disciplinært i fængslet og derudover under en straffesag. Dette kan for eksempel gælde i tilfælde, hvor indsatte findes i besiddelse af narkotika i et fængsel eller arresthus. 

Se også Justitsministeriets svar af 29. maj 2007 til Retsudvalget, hvor Justitsministeriet afviser, at lovforslaget om, at indsatte, der besidder mobiltelefoner ulovligt, straffes såvel disciplinært som efter straffeloven, strider mod EMRK artikel 6.

Justitsministeriets svar på spørgsmål nr. 451 af 28. juni 2006 fra Folketingets Retsudvalg om, hvorvidt det er rimeligt, at indsatte "bliver straffet 2 gange for samme forseelse", synes at forudsætte, at en disciplinærstraf givet til en indsat af kriminalforsorgen i tilfælde, hvor der også er sket politianmeldelse, "tages i betragtning af retten ved en eventuel strafudmåling".
 
I Norge eksisterer der et generelt forbud mod, at fængselsmyndighederne politianmelder strafafsonere i tilfælde, hvor fængselsmyndighederne har idømt den pågældende en disciplinærstraf. I punkt 3.43, side 142 i "Retningslinjer til lov om gjennomføring av straff mv (straffegjennomføringsloven) og til forskrift til loven, fastsatt av Kriminalomsorgens sentrale forvaltning 16. mai 2002 med hjemmel i forskrift til lov om straffegjennomføring av 22. februar 2002 § 7-1. Revidert 27. oktober 2008", er dette udtrykt således: "Ved anmeldelse skal det som hovedregel ikke ilegges reaksjon på brudd i medhold av straffegjennomføringsloven."

Se KRIMs samling om eksempler på kriminalforsorgens misbrug af adgangen til at idømme indsatte disciplinærstraf.


Upassende sprogbrug

Folketingets Ombudsmand foretog den 24. september 2002 en opfølgningsinspektion af Arresthuset i Næstved. Ombudsmanden bemærkede under inspektionen blandt andet, at en indsat i arresthuset var blevet idømt en disciplinærstraf blandt andet for "upassende sprogbrug". Herom udtalte ombudsmanden på side 37 blandt andet: "Der er hverken i straffuldbyrdelsesloven eller de administrative bestemmelser som Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har udstedt i medfør heraf, en bestemmelse om anvendelse af sprogbrug (således som det var tilfældet i § 19, stk. 4, i den tidligere gældende fuldbyrdelsesbekendtgørelse). Heller ikke arresthusets husorden indeholder en bestemmelse om anvendelse af sprog-brug,"


Indsat har lov til at fremkomme med fornærmede ytringer om fængselspersonalet
I Pfeifer og Plankl mod Østrig (sagsnr. 10802/84) fandt Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at der var sket en krænkelse af EMRK artikel 8, idet et fængsel havde fjernet nogle fornærmende passager om fængselspersonalet i et brev fra en indsat til en anden indsat. I den konkrete sag beskyldte den brevskrivende indsatte blandt andet nogle af fængselsbetjentene for at være vindueskiggere og aber, der ingenting er uden for fængslet, men som tror, at de er "guder" inde i fængslet. 

I Yankov mod Bulgarien afgjort af EMD den 11. december 2003 under sagsnummer 39084/97 fandt EMD blandt andet, at EMRK artikel 10 var krænket som følge af, at en indsat i et fængsel var blevet mødt med en disciplinærstraf som følge af, at den indsatte i et brev blandt andet havde kaldt fængselsbetjente for "velnærede dovendidrikker" ("well-fed idlers") og "simple bondekarle" ("simple villagers"). I præmis 134 udtaler EMD blandt andet, at den særligt svage position, som fængslede personer befinder sig i, medfører, at straf til fængslede for at have fremført påståede falske anklager vedrørende fængselsforholdene eller handlinger begået af fængselsmyndighederne kræver en særdeles god grund for at være "nødvendig i et demokratisk samfund". På originalsproget lyder udtalelsen således: "Having regard to the particular vulnerability of persons in custody, the Court considers that the punishment of prisoners for having made allegedly false accusations concerning the conditions of detention and acts of the penitentiary authorities requires particularly solid justification in order to be considered “necessary in a democratic society”. .."

Udviklingen i disciplinærstraffe i fængsler og arresthuse

Af tabel 17 på side 24 i "ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGE KAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV" udgivet af Justitsministeriet og Finansministeriet i februar 2011 fremgår, at antallet af disciplinærstraffe mod indsatte i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse steg fra 8.302 disciplinærstraffe i 2000 til 17.021 disciplinærstraffe i 2009. Der er således tale om mere end en fordobling. Som årsag til denne udvikling angives blandt andet den daværende regerings såkaldte "nul-tolerancepolitik" samt det større antal indsatte i fængslerne. Endelig henviser man til "udviklingen i klientellets karakter, herunder et større antal indsatte med bande- og rockerrelationer." Der er imidlertid ikke i analysen fremlagt nogen dokumentation for de oplyste årsager til udviklingen.

Spørgsmål nr. 1411 af 15. september 2010 fra Folketingets Retsudvalg til Justitsministeriet om udviklingen af omfanget af disciplinærstraffe mod indsatte og udgange til indsatte i perioden fra 2000 til 2010.

Historisk

L. af 3. december 1850 ang. den Bestyrelserne over de civile Straffeanstalter tilkommende Straffemyndighed