Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM
Senest opdateret 19. januar 2015
Straffuldbyrdelseslovens kapitel 20
Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.
§ 106. En indsat har ret til erstatning efter reglerne i
retsplejelovens § 1018 a, såfremt den indsatte uforskyldt har
|
|
1) udstået fængselsstraf i for lang tid,
|
|
2) været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle
eller
|
|
3) været udelukket fra fællesskab.
|
|
Stk. 2. En
dømt, der har udstået straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, har ret til erstatning efter
reglerne i retsplejelovens § 1018 a, hvis den dømte
uforskyldt har udstået straf i for lang tid.
Indsat ved lov nr. 367 af 24. maj 2005 |
|
|
§ 107. Der kan tillægges den, der under fuldbyrdelse af straf m.v.
har været udsat for andre uforskyldte indgreb end de i § 106 nævnte,
erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a.
|
|
§ 108. Krav om erstatning i medfør af § 106 eller § 107 skal
fremsættes over for kriminalforsorgen inden to måneder efter, at
indgrebet er ophørt. Fremsættes kravet efter udløbet af denne frist,
kan det dog behandles, såfremt overskridelsen findes undskyldelig.
|
|
§ 109. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af krav
om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf
m.v. |
|
Landsforeningen KRIMs samling om erstatning til indsatte.
Straffuldbyrdelseslovens kapitel 20 giver en særlig nem adgang for
indsatte til at kræve erstatning for diverse uforskyldte indgreb,
som de måtte have været udsat for under ophold i et fængsel eller
arresthus. Krav efter bestemmelserne i kapitlet fremsættes overfor
Direktoratet for Kriminalforsorgen.
I
DfKs afgørelse 2006/303/00470-0180 af 24. september 2010 blev en
indsat tilkendt erstatning efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 20
for en uberettiget tilbagekaldelse af udgangstilladelse for en
periode af 6 måneder og for en uforskyldt strafcelleanbringelse i 3
dage. Den pågældende afsonede fortsat frihedsstraf, da afgørelsen
blev truffet, og erstatningen for tilbagekaldelse af
udgangstilladelsen blev tilkendt i form af 7 "erstatningsudgange"
(weekendudgange) samt et kontant beløb stort 750 kr. plus rente.
Erstatningen for strafcelleanbringelsen i 3 dage skete i form af 2
dages afkortning af straffen. Årsagen til tilbagekaldelsen af
udgangstilladelsen var, at den pågældende under afsoningen var
blevet sigtet for nyt strafbart forhold, for hvilket han senere blev
(delvist) frifundet. Tilbagekaldelsen havde således været
uberettiget.
En indsat fik tilkendt erstatning for
anbringelse i enrum og sikringscelle, hvor han var blevet placeret
for ikke at efterkomme en ulovlig anvisning fra en
fængselsfunktionær. Se
AKS 1997.75.
Erstatning efter sfbl. § 107 for frivillig rektalundersøgelse.
FOB.2003.242
Erstatning fra DfK. FOB.97.102
Erstatning for indgreb under varetægtsfængsling samt klager over
fængselspersonalets adfærd
Såfremt en varetægtsfængslet har
været udsat for et uberettiget "indgreb" under varetægtsfængslingen,
kan denne søge erstatning efter en særlig regel
(varetægtsbekendtgørelsens § 96). Der findes ligeledes særlige
regler i retsplejelovens § 778, hvorefter varetægtsfængslede kan
klage over "fængselspersonalets adfærd". Endeligt findes der regler
i retsplejeloven, hvorefter varetægtsfængslede kan klage over
indgreb i den varetægtsfængsledes rettigheder iværksat af politiet
som et led i efterforskningen af den straffesag, der begrunder
varetægtsfængslingen. Reglerne giver en særlig vid adgang til
domstolsprøvelse.
Læs nærmere om disse bestemmelser her.
I TfK
2013.983 ØLD havde byretten på skriftligt grundlag givet
anklagemyndigheden medhold i, at en indsats krav om domstolsprøvelse
efter retsplejelovens kapitel 93 a af et krav om erstatning for
uforskyldt anbringelse i
sikringscelle under straffuldbyrdelse skulle afvises. Landsretten
hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten og udtalte
blandt andet: "Landsretten bemærker, at anklagemyndigheden har
behandlet erstatningssøgendes begæring om erstatning som en begæring
efter retsplejelovens § 1018 h og har behandlet begæringen efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Rigsadvokaten har i
afgørelsen af 16. juli 2007 vejledt om, at afgørelsen kunne
indbringes for retten i medfør af retsplejelovens § 1018 f, stk. 1.
Det følger af retsplejelovens § 1018 f, stk. 4, at sagen behandles
under medvirken af domsmænd. Domsmænd skal dog ikke medvirke, hvis
erstatningskravet er fremsat som følge af en sag vedrørende en
lovovertrædelse, der efter loven ikke kan medføre højere straf end
bøde eller fængsel i 4 måneder, eller af en sag, der er afgjort i
retten uden medvirken af nævninge eller domsmænd. Da denne sag ikke
er omfattet af disse undtagelsesbestemmelser, skulle sagen for
byretten have været behandlet under medvirken af domsmænd. Det kan
ikke føre til en ændret vurdering, at anklagemyndigheden i byretten
nedlagde endelig påstand om sagens afvisning."
Størelsen af erstatninger udmålt efter
straffuldbyrdelseslovens kapitel 20
Både straffuldbyrdelseslovens §§ 106 og 107 oplyser, at
erstatning efter bestemmelserne tilkendes "efter reglerne i
retsplejelovens § 1018 a".
Det er forudsat i bemærkningerne til § 106 i lov nr. 432 om
fuldbyrdelse af straf mv. af 31. maj 2000 med senere ændringer, at
udmålingen af erstatning forudsættes "tilpasset de gældende regler
om erstatning i anledning af straffeprocessuelle indgreb", dvs.
reglerne i retsplejelovens § 1018 a. I
bemærkningerne til § 107 i samme lov fremgår blandt andet
følgende: "De indgreb, der omfattes af § 107, er indgreb, som
kriminalforsorgen eller andre myndigheder kan foretage over for den
dømte m.fl. i medfør af bestemmelser i denne lov eller bestemmelser
fastsat med hjemmel i denne lov. Med bestemmelsen sigtes til
foranstaltninger af en vis konkret, indgribende karakter. Som
eksempel kan nævnes uberettiget overførsel fra åben til lukket
institution og uberettiget tilbagekaldelse af en tilladelse til
udgang. Selv om en række af de indgreb, som har hjemmel i denne lov
eller kan fastsættes med hjemmel i denne lovs
bemyndigelsesbestemmelser, ikke vil være af særlig indgribende
karakter, er det dog ikke fundet rimeligt på forhånd at udelukke
erstatning i anledning af sådanne indgreb. Selv de mindre indgreb
vil kunne foretages under omstændigheder, der opleves som så
krænkende, at det kan stille sig naturligt at yde en vis
kompensation, dersom indgrebet viser sig at være uforskyldt. At
erstatning ikke ved noget indgreb er udelukket på forhånd, er
endvidere i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i
retsplejelovens § 1018 b." Den praksis,
der findes vedrørende erstatningsudmålingen i retsplejelovens § 1018
a for så vidt angår de indgreb, der er omfattet af
straffuldbyrdelseslovens § 106, og retsplejelovens § 1018 b for så
vidt angår de indgreb, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens §
107, er således vejledende. Der kan derfor med henblik på
fastsættelsen af størrelsen af erstatningen mv. henvises til kapitlet om
erstatningens eller godtgørelsens størrelse på krim.dk om
erstatning og godtgørelse for uberettiget
strafferetlig forfølgning.
Dækning af udgiften til advokatbistand ved
fremsættelse af krav efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 20
En indsat, der fremsætter krav om erstatning efter
bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens kapitel 20, har ret til
kompensation for sine udgifter til advokatbistand i det omfang, at
sådan bistand også ville være dækket efter retsplejelovens kapitel
93 a. Kompensationen ydes i så fald efter reglerne i kapitel 93 a,
hvorfor der vedrørende adgangen til kompensation for udgifter
til advokat kan henvises til kapitlet om
erstatningens eller godtgørelsens størrelse på krim.dk om
gennemgang af erstatning og godtgørelse for uberettiget
strafferetlig forfølgning.
Erstatningstaksterne i retsplejelovens kapitel 93 a reguleres
normalt en gang årligt, og taksterne offentliggøres i en meddelelse
fra Rigsadovkaten.
I erstatningssagen
2007/306/00330-0033 afgjort af Direktoratet for
Kriminalforsorgen 19. november 2009 havde en advokat 24. april 2008
i et brev på nogle få linjer til Direktoratet for Kriminalforsorgen
forlangt erstatning for sin klients anbringelse i sikringscelle, som
efter advokatens opfattelse var uberettiget og i strid med EMRK
artikel 3. Advokaten forlangte på vegne af sin klient "erstatning
efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 20 for indgrebet". Advokaten
havde ikke opgjort størrelsen af kravet, og advokaten havde ikke
redegjort nærmere for praksis eller lignende. Klienten blev tillagt
500 kr. i erstatning tillagt rente. Advokaten var som følge af, at
kravet var ukompliceret kun berettiget til et salær, der efter
rigsadvokatens takster gælder for fremsættelse af et "ukompliceret"
erstatningskrav jævnfør
Rigsadvokatens meddelelse nr. 1/2008 om
erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a,
punkt 11 om advokatsalær. Direktoratet for
Kriminalforsorgen tilkendte derfor advokaten de taktmæssige kr.
1.450 + moms i salær. Havde kravet været mere kompliceret for
eksempel, fordi advokaten havde opgjort et erstatningskrav, et
godtgørelseskrav, henvist til retspraksis eller udført andet
merarbejde med sagen, ville salærstørrelsen skulle fastsættes ud fra
en bedømmelse af advokatens rimelige tidsforbrug. Det følger af
punkt 11, at det er advokaten, der skal "sandsynliggøre", at der er
grundlag for at fravige standardtaksten.
|