Kommentarer til reglerne om erstatning til indsatte

  


Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

Senest opdateret 19. januar 2015


Straffuldbyrdelseslovens kapitel 20

Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.

§ 106. En indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, såfremt den indsatte uforskyldt har  
 
1) udstået fængselsstraf i for lang tid,  
 
2) været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle eller  
 
3) været udelukket fra fællesskab.  
 
Stk. 2. En dømt, der har udstået straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a, hvis den dømte uforskyldt har udstået straf i for lang tid. Indsat ved lov nr. 367 af 24. maj 2005  
 
Stk. 3. En dømt, der uforskyldt har afviklet for meget samfundstjeneste, har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a. Ved lov nr. 113 af 3. februar 2012 blev § 106, stk. 3, indsat som en ny bestemmelse.  

 
§ 107. Der kan tillægges den, der under fuldbyrdelse af straf m.v. har været udsat for andre uforskyldte indgreb end de i § 106 nævnte, erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a.  
 
§ 108. Krav om erstatning i medfør af § 106 eller § 107 skal fremsættes over for kriminalforsorgen inden to måneder efter, at indgrebet er ophørt. Fremsættes kravet efter udløbet af denne frist, kan det dog behandles, såfremt overskridelsen findes undskyldelig.  
 
§ 109. Justitsministeren fastsætter regler om behandlingen af krav om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.  

Bemærkningerne til §§ 106 til 109 i lovforslag nr. 145 fremsat 8. december 1999 til lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Ved lov nr. 113 af 3. februar 2012 blev det i lovbemærkningerne præciseret, at indsatte fremover skal afskæres fra den adgang til at forlange domstolsprøvelse af disses erstatningskrav mod kriminalforsorgen for eksempel for overgreb fra personalet, uberettiget udelukkelse fra fællesskabet mv., som de tidligere havde haft i medfør af retsplejelovens kapitel 93 a. Der henvises til bemærkningernes punkt 3.11.2.

 

Landsforeningen KRIMs samling om erstatning til indsatte.

Straffuldbyrdelseslovens kapitel 20 giver en særlig nem adgang for indsatte til at kræve erstatning for diverse uforskyldte indgreb, som de måtte have været udsat for under ophold i et fængsel eller arresthus. Krav efter bestemmelserne i kapitlet fremsættes overfor Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I DfKs afgørelse 2006/303/00470-0180 af 24. september 2010 blev en indsat tilkendt erstatning efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 20 for en uberettiget tilbagekaldelse af udgangstilladelse for en periode af 6 måneder og for en uforskyldt strafcelleanbringelse i 3 dage. Den pågældende afsonede fortsat frihedsstraf, da afgørelsen blev truffet, og erstatningen for tilbagekaldelse af udgangstilladelsen blev tilkendt i form af 7 "erstatningsudgange" (weekendudgange) samt et kontant beløb stort 750 kr. plus rente. Erstatningen for strafcelleanbringelsen i 3 dage skete i form af 2 dages afkortning af straffen. Årsagen til tilbagekaldelsen af udgangstilladelsen var, at den pågældende under afsoningen var blevet sigtet for nyt strafbart forhold, for hvilket han senere blev (delvist) frifundet. Tilbagekaldelsen havde således været uberettiget.  

En indsat fik tilkendt erstatning for anbringelse i enrum og sikringscelle, hvor han var blevet placeret for ikke at efterkomme en ulovlig anvisning fra en fængselsfunktionær. Se AKS 1997.75.

Erstatning efter sfbl. § 107 for frivillig rektalundersøgelse. FOB.2003.242

 Erstatning fra DfK. FOB.97.102
Erstatning for indgreb under varetægtsfængsling samt klager over fængselspersonalets adfærd
Såfremt en varetægtsfængslet har været udsat for et uberettiget "indgreb" under varetægtsfængslingen, kan denne søge erstatning efter en særlig regel (varetægtsbekendtgørelsens § 96). Der findes ligeledes særlige regler i retsplejelovens § 778, hvorefter varetægtsfængslede kan klage over "fængselspersonalets adfærd". Endeligt findes der regler i retsplejeloven, hvorefter varetægtsfængslede kan klage over indgreb i den varetægtsfængsledes rettigheder iværksat af politiet som et led i efterforskningen af den straffesag, der begrunder varetægtsfængslingen. Reglerne giver en særlig vid adgang til domstolsprøvelse. Læs nærmere om disse bestemmelser her.

I TfK 2013.983 ØLD havde byretten på skriftligt grundlag givet anklagemyndigheden medhold i, at en indsats krav om domstolsprøvelse efter retsplejelovens kapitel 93 a af et krav om erstatning for uforskyldt anbringelse i sikringscelle under straffuldbyrdelse skulle afvises. Landsretten hjemviste sagen til fornyet behandling ved byretten og udtalte blandt andet: "Landsretten bemærker, at anklagemyndigheden har behandlet erstatningssøgendes begæring om erstatning som en begæring efter retsplejelovens § 1018 h og har behandlet begæringen efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Rigsadvokaten har i afgørelsen af 16. juli 2007 vejledt om, at afgørelsen kunne indbringes for retten i medfør af retsplejelovens § 1018 f, stk. 1. Det følger af retsplejelovens § 1018 f, stk. 4, at sagen behandles under medvirken af domsmænd. Domsmænd skal dog ikke medvirke, hvis erstatningskravet er fremsat som følge af en sag vedrørende en lovovertrædelse, der efter loven ikke kan medføre højere straf end bøde eller fængsel i 4 måneder, eller af en sag, der er afgjort i retten uden medvirken af nævninge eller domsmænd. Da denne sag ikke er omfattet af disse undtagelsesbestemmelser, skulle sagen for byretten have været behandlet under medvirken af domsmænd. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at anklagemyndigheden i byretten nedlagde endelig påstand om sagens afvisning."

 

Størelsen af erstatninger udmålt efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 20

Både straffuldbyrdelseslovens §§ 106 og 107 oplyser, at erstatning efter bestemmelserne tilkendes "efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a".

Det er forudsat i bemærkningerne til § 106 i lov nr. 432 om fuldbyrdelse af straf mv. af 31. maj 2000 med senere ændringer, at udmålingen af erstatning forudsættes "tilpasset de gældende regler om erstatning i anledning af straffeprocessuelle indgreb", dvs. reglerne i retsplejelovens § 1018 a.

I bemærkningerne til § 107 i samme lov fremgår blandt andet følgende: "De indgreb, der omfattes af § 107, er indgreb, som kriminalforsorgen eller andre myndigheder kan foretage over for den dømte m.fl. i medfør af bestemmelser i denne lov eller bestemmelser fastsat med hjemmel i denne lov. Med bestemmelsen sigtes til foranstaltninger af en vis konkret, indgribende karakter. Som eksempel kan nævnes uberettiget overførsel fra åben til lukket institution og uberettiget tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang. Selv om en række af de indgreb, som har hjemmel i denne lov eller kan fastsættes med hjemmel i denne lovs bemyndigelsesbestemmelser, ikke vil være af særlig indgribende karakter, er det dog ikke fundet rimeligt på forhånd at udelukke erstatning i anledning af sådanne indgreb. Selv de mindre indgreb vil kunne foretages under omstændigheder, der opleves som så krænkende, at det kan stille sig naturligt at yde en vis kompensation, dersom indgrebet viser sig at være uforskyldt. At erstatning ikke ved noget indgreb er udelukket på forhånd, er endvidere i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i retsplejelovens § 1018 b."

Den praksis, der findes vedrørende erstatningsudmålingen i retsplejelovens § 1018 a for så vidt angår de indgreb, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 106, og retsplejelovens § 1018 b for så vidt angår de indgreb, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 107, er således vejledende. Der kan derfor med henblik på fastsættelsen af størrelsen af erstatningen mv. henvises til kapitlet om erstatningens eller godtgørelsens størrelse på krim.dk om erstatning og godtgørelse for uberettiget strafferetlig forfølgning.
 

Dækning af udgiften til advokatbistand ved fremsættelse af krav efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 20

En indsat, der fremsætter krav om erstatning efter bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens kapitel 20, har ret til kompensation for sine udgifter til advokatbistand i det omfang, at sådan bistand også ville være dækket efter retsplejelovens kapitel 93 a. Kompensationen ydes i så fald efter reglerne i kapitel 93 a, hvorfor der vedrørende adgangen til kompensation for udgifter til advokat kan henvises til kapitlet om erstatningens eller godtgørelsens størrelse på krim.dk om gennemgang af erstatning og godtgørelse for uberettiget strafferetlig forfølgning.

Erstatningstaksterne i retsplejelovens kapitel 93 a reguleres normalt en gang årligt, og taksterne offentliggøres i en meddelelse fra Rigsadovkaten.

I erstatningssagen 2007/306/00330-0033 afgjort af Direktoratet for Kriminalforsorgen 19. november 2009 havde en advokat 24. april 2008 i et brev på nogle få linjer til Direktoratet for Kriminalforsorgen forlangt erstatning for sin klients anbringelse i sikringscelle, som efter advokatens opfattelse var uberettiget og i strid med EMRK artikel 3. Advokaten forlangte på vegne af sin klient "erstatning efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 20 for indgrebet". Advokaten havde ikke opgjort størrelsen af kravet, og advokaten havde ikke redegjort nærmere for praksis eller lignende. Klienten blev tillagt 500 kr. i erstatning tillagt rente. Advokaten var som følge af, at kravet var ukompliceret kun berettiget til et salær, der efter rigsadvokatens takster gælder for fremsættelse af et "ukompliceret" erstatningskrav jævnfør Rigsadvokatens meddelelse nr. 1/2008 om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a, punkt 11 om advokatsalær. Direktoratet for Kriminalforsorgen tilkendte derfor advokaten de taktmæssige kr. 1.450 + moms i salær. Havde kravet været mere kompliceret for eksempel, fordi advokaten havde opgjort et erstatningskrav, et godtgørelseskrav, henvist til retspraksis eller udført andet merarbejde med sagen, ville salærstørrelsen skulle fastsættes ud fra en bedømmelse af advokatens rimelige tidsforbrug. Det følger af punkt 11, at det er advokaten, der skal "sandsynliggøre", at der er grundlag for at fravige standardtaksten.