Om folke- eller førtidspensionister anføres særligt følgende:

"Hvis det drejer sig om personer, der inden varetægtsfængslingen modtog folke- eller førtidspension kan der henvises til § 46 i lov om social pension og § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det fremgår af disse bestemmelser, at personer, der varetægtsfængsles, får udbetalt pension (folkepension og førtidspension) indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis der er rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Under varetægtsfængsling kan 6-månders perioden forlænges. Hvis varetægtsfængslingen ikke efterfølges af en domfældelse, og pensionisten løslades, efterbetales pensionen for perioden med varetægtsfængsling, og pensionsudbetalingen genoptages."

I svar af 8. april 2014 på et spørgsmål 685 fra Folketingets Retsudvalg fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold oplyser denne blandt andet, at EU-borgere, der er varetægtsfængslede eller afsoner frihedsstraf i Danmark har ret til samme ydelser fra det offentlige som danske statsborgere. Der følger der på en gennemgang af de forskellige typer ydelser herunder førtidspension, folkepension, boligstøtte, børnetilskud, børne- og ungeydelse, kontanthjælp, hjælp til boligudgifter, hjælp til forsørgelse af et barn, hjælp til dækning til udgifter til samvær, hjælp til etablering af bolig, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, sygedagpenge, SU, statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), skoleydelse og VEU-godtgørelse.

I sit svar af 8. januar 2010 på spørgsmål nr. 314 fra Folketingets Retsudvalg oplyser Justitsministeren, at det kan give problemer for løsladte, at kontanthjælp efter en lovændring i 2002 betales "bagud". Imidlertid oplyser ministeren herom: "For at undgå, at fx løsladte står uden forsørgelse i optjeningsmåneden indførtes ved samme lovændring mulighed for, at kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp, indtil kontanthjælpen første gang udbetales. Hjælpen kan højst udgøre 5.267 kr. i 2010-niveau."

I sit svar af 15. september 2010 på spørgsmål nr. 1416 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg vedrørende kriminalforsorgens hjælp til indsatte med at finde bolig efter løsladelsen, oplyser Justitsministeren bland andet følgende: "Under afsoningen indebærer vejledningsarbejdet og bistanden i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 44, stk. 1 og 2, samt handleplansarbejdet, at der i kriminalforsorgens institutioner ydes et stort stykke arbejde eksempelvis i forhold til, at den indsatte under afsoningen skrives op til bolig i boligselskaber, og at der tages kontakt til kommunerne med henblik på opskrivning og indstilling til bolig m.m."

Økonomisk hjælp til indsattes samvær med deres børn

Se ankestyrelsens svar på spørgsmål om, hvorledes en indsat kan få bevilget hjælp for eksempel til transportudgifter efter aktivlovens § 83 til en indsat, der under fængselsopholdet skal have samvær med sit barn.

Samarbejdet mellem kriminalforsorgen og social- og sundhedssektoren

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende grænsefladen mellem kriminalforsorgen og social- og sundhedssektoren udarbejdet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Socialministeriet i maj 2003.

Betænkning 752 - Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1 - 1975
Betænkning 752 - Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 2 - 1975
Betænkning 752 - Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 3 - 1975