|
Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM
Senest opdateret 19. oktober 2014
Hjemlen til prøveløsladelse af strafafsonere findes i
straffelovens §§ 38, 39, 40, 40 a, 41, 42 og 43, hvoraf det blandt
andet fremgår, at det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse, at
den prøveløsladte ikke begår kriminalitet i prøvetiden, og at der
tillige kan fastsættes andre vilkår for prøveløsladelsen.
Reaktionerne på eventuelle vilkårsovertrædelser er også reguleret i
straffeloven.
De administrative regler om behandlingen af sager om prøveløsladelse
findes i straffuldbyrdelsesloven. Reglerne om adgangen til
domstolsprøve i tilfælde, hvor prøveløsladelse nægtes af de
administrative myndigheder, findes dels i straffuldbyrdelsesloven og
dels i grundlovens § 63.
Reglerne om økonomisk
hjælp fra det offentlige mv. forud for, under og efter løsladelsen
behandles i kommentarerne til straffuldbyrdelseslovens § 44, hvor
også reglerne om økonomisk hjælp under afsoning og
varetægtsfængsling behandles.
Prøveløsladelse i straffelovens § 38
Straffelovens § 38, stk. 1,
regulerer adgangen til sædvanlig prøveløsladelse. Bestemmelsen
fastslår, at indsatte, der udstår en fængselsstraf af længere
varighed end 2 måneder, prøveløslades, når 2/3 af straffetiden er
udstået, medmindre dette findes utilrådeligt. Efter § 38, stk. 2,
kan prøveløsladelse ske tidligere, når den dømte har udstået
halvdelen af straffetiden dog mindst 2 måneder, og når "særlige
omstændigheder" taler derfor. § 39 vedrører betingelserne for
prøveløsladelse. § 39, stk. 1, bestemmer således, at det er et
vilkår for prøveløsladelse, at den prøveløsladte ikke begår
strafbart forhold i prøvetiden, og efter § 39, stk. 2, kan der
fastsættes yderligere vilkår for eksempel om tilsyn fra
kriminalforsorgen. § 40 regulerer reaktionerne overfor eventuelle
vilkårsovertrædelser.
Mere om straffelovens §§ 38-40.
Tidlig
prøveløsladelse (straffelovens § 40 a)
Straffelovens § 40 a giver
mulighed for, at dømte, der under afsoningen af en fængselsstraf gør
en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, kan
prøveløslades, når halvdelen af straffen er udstået.
Mere om straffelovens § 40 a.
Prøveløsladelse af livstidsdømte (straffelovens § 41 til § 43)
Bestemmelserne blev indsat i straffeloven i 2001
og pålægger kriminalforsorgen at vurdere, om en livstidsdømt kan
løslades på prøve efter udståelse af 12 år af straffen. Et eventuelt
afslag på prøveløsladelse kan domstolsprøves.
Mere om straffelovens §§ 41 til 43.
Straffuldbyrdelseslovens processuelle regler
I
Straffuldbyrdelseslovens kapitel 14 (§§ 79 og 80) bestemmes det,
at sager om prøveløsladelse skal behandles så tidligt, at
prøveløsladelse kan iværksættes rettidigt efter bestemmelserne i
straffeloven. Af § 80, stk. 2, fremgår det, at justitsministeriet
skal fastsætte de nærmere regler for behandlingen af sager om
prøveløsladelse.
I
straffuldbyrdelseslovens § 111 findes bestemmelserne om den
administrative klageadgang inden for straffuldbyrdelsesområdet
herunder om den administrative sagsbehandling vedrørende
prøveløsladelse.
I
straffuldbyrdelseslovens §§ 112-123 findes reglerne om
domstolsprøvelse i straffuldbyrdelsesretten. Af § 112, nr. 6,
fremgår det, at afslag på prøveløsladelse efter § 38, stk. 1, kan
domstolsprøves efter bestemmelsen. I
kommentarerne til straffuldbyrdelsesrettens regler og praksis om
domstolsprøvelse omtales reglerne
nærmere. Derudover behandles adgangen til domstolsprøvelse efter
grundlovens § 63 samt efter EMRK.
|