Lidt om Krims historie

Af Claus Bonnez

I februar 1995 blev jeg for første gang valgt som formand for bestyrelsen i “KRIM-Århus”. På et tidspunkt begyndte jeg at fatte interesse i KRIMs historie. Hverken KRIM-Århus eller KRIM-København havde nogen større bogsamlinger, og der fandtes ikke megen litteratur om de to foreninger (som indtil 2000 var organisatorisk uafhængige af hinanden, idet de havde selvstændige vedtægter, generalforsamlinger, bestyrelser osv.) Flere medlemmer oplyste, at KRIM var blevet stiftet på et tidspunkt i 1972 på Statsfængslet i Vridsløselille, og at initiativet var taget af tidligere formand for KRIM-København, Leon Owild. Imidlertid befandt der sig i KRIM-Århus’ bogsamling resterne af en studenterafhandling, hvoraf det fremgik, at KRIM var blevet stiftet i København tilbage i 1967. I 2001 kom jeg i besiddelse af et eksemplar af KRIMs medlemsblad “KRIM-orientering” udgivet af KRIM i 1971. Det lykkedes mig igennem personer omtalt i dette blad at opspore Asta Nielsen, der havde været med i KRIMs første bestyrelse fra 1967. Udover, at hun kunne fortælle om KRIM, kunne hun bidrage med en stor mængde bestyrelsesreferater mv. fra 1968 og fra årene efter 1968. Endvidere havde hun et eksemplar af KRIMs første vedtægter. Endelig havde hun en stor samling avisartikler fra tiden omkring stiftelsen i 1967, som hun skænkede KRIM. Sammenholdt med det materiale, der fandtes i KRIM fra senere perioder i KRIM’s liv, var det nu muligt at sammenstykke et billede af organisationen.

Denne skildring af KRIMs historie vil efterhånden blive yderligere uddybet og gjort mere detaljeret. Det er tanken, at der vil komme kildehenvisninger mv. I første omgang har jeg dog valgt en kortere og udokumenteret skildring.

Af flere avisartikler fremgår det, at KRIM blev stiftet den 9. maj 1967 i disputatsauditorium A på Københavns Universitet. Omkring 200 personer var mødt frem til den stiftende generalforsamling. Initiativet til at stifte KRIM, som på den stiftende generalforsamling fik navnet “Foreningen for Human Kriminalpolitik” og senere på året tillige navnet “KRIM”, blev taget af 7 studerende heriblandt stud. kul. soc. Claus Levy, som blev den første formand for foreningen. Claus Levy og flere andre af initiativtagerne havde deltaget i “Forbryderugen”, som i april 1967 havde været afviklet på Københavns Universitet. Under dette arrangement havde der været repræsentanter til stede fra KRUM, som var en forening med et lignende formål stiftet i Stokholm i efteråret 1966. I 1968 stiftedes KROM i Norge og KRIM samt “Novemberrørelsen” i Finland. Den 19. april 1969 stiftedes der i Danmark endnu et KRIM på en stiftende generalforsamling i Studenternes Hus på Aarhus Universitet. Der var således 2 KRIM’er i Danmark med hver sit sæt vedtægter og hver sin generalforsamling og bestyrelse.

Under den såkaldte “Forbryderuge”, som var en høring arrangeret af psykologistuderende ved Københavns Universitet i april 1967, blev det offentliggjort, at der ville være stiftelsesmøde den 9. maj 1967, kl. 20.00 i Auditorium A på Københavns Universitet. Det fremgik, at man anvendte navnet “Kriminelles vel” som arbejdstitel, men at foreningens officielle navn skulle være “Foreningen for Human Kriminalpolitik”. Ekstra Bladet den 27. april 1967 beskrev under overskriften “7 unge vil hjælpe de kriminelle” deres planer med den kommende forening. 

Stiftelsen af KRIM blev i en leder i dagbladet Information i begyndelsen af maj 1967 betegnet som et eksempel på “Pressions-demokrati”. Af Information den 10. maj 1967 fremgår det, at de kriminelles pressionsgruppe blev dannet under stor tilslutning.

KRIM arrangerede i januar 1968 en konference i Fakse Ladeplads, hvor tidligere indsatte kom i en tilsyneladende hæftig diskussion med fængselsfolk. I maj 1968 bragte Politiken et interview med KRIMs første formand, Klaus Levy.

KRIM har ikke få gange pådraget sig offentlig opmærksomhed i forbindelse med kriminelle handlinger begået af medlemmer af foreningen. Den 11. februar 1970 skrev Ekstra Bladet således om en episode, hvor KRIMs kasserer angiveligt havde stjålet 7.000 kr., som var blevet indsamlet gennem salg af fængselsindsattes kunstværker.

Alle KRIM-foreningerne havde til formål at bidrage til udviklingen af en humanisering af kriminalpolitikken i de respektive lande. Det var i høj grad studerende og akademikere, som tog initiativet til og var aktive i foreningerne i disses første leveår. Foreningerne fulgte, hvad nogen betragter som en særlig “nordisk model”, ved gennem forhandlinger med og påvirkning af myndighederne at forsøge at påvirke kriminalpolitikken. I øvrigt kom de ofte til orde i pressen og arrangerede selv debatmøder mv. med kriminalpolitiske emner.

Blandt indsatte i fængslerne blev KRIM-foreningerne undertiden kritiseret for at være for teoretiske eller akademiske. Dette førte blandt andet til, at en gruppe tidligere straffede formentlig sidst i 60’erne stiftede foreningen “Straffefangen”, hvilket blandt andet fremgår af et par udaterede avisartikler fundet på KRIMs arkiv.

I kapitlet om “Slumstormerne” i PET-kommissionens beretning udgivet i 2009, bind 10, om PET’s overvågning af protestbevægelser 1945-1989 omtales en PET-notits fra september 1971, hvor det blandt andet hævdes, at KRIM tilhørte en gruppe af organisationer, der var i “opposition til det bestående samfund”. Af side 392, øverst, og side 393, nederst, følger: “Ifølge en PET-notits fra september 1971 havde slumstormerne ”for nylig” etableret en ny sammenslutning under navnet Boligfronten. Deltagerne var foruden slumstormerne Faglig Ungdom, Fremmedarbejderne, Rødstrømperne, Kontaktcentrene, Murerlærlingenes Forening samt BRIS (Børns Rettigheder I Samfundet), KRIM (Foreningen for Human Kriminalpolitik) og DSF (Danske Studerendes Fællesråd). Ifølge PET var det et fællestræk for disse organisationer, at de alle var ”i opposition til det bestående samfund og som på forskellig vis og ofte ved hjælp af udenomsparlamentariske midler har forsøgt at gøre sig gældende i kampen mod systemet og myndighederne.” Boligfronten havde i august 1971 holdt en ”offensiv kongres” med henblik på at planlægge en række aktioner, men forslagene havde været så vidtløftige, at notitsens forfatter tvivlede på, at de ville blive gennemført.“

I kapitlet om organisationen “Aldrig mere Krig: 1970’erne” (side 302 i ovennævnte værk) anses KRIM for at tilhøre “den yderste venstrefløj”. Her anføres: “Det bemærkes i emnekortene fra begyndelsen af 1970’erne, at Aldrig mere Krig fortsatte kampen mod USA’s krig i Vietnam. De kortfattede emnekort er af en sådan karakter, at det er vanskeligt at drage vidtgående konklusioner på baggrund af dem. Oplysningerne tegner imidlertid et billede af, at Aldrig mere Krig i 1970’erne synes at have haft et tættere samarbejde med den yderste venstrefløj end tidligere. Et udtryk herfor er en omtale af en demonstration, som foreningen skulle have været medarrangør af i april 1974. Sammen med Kapellet, Kollektiv-koordineringen, Krim og Malmøs Ungsocialistiska Klubb forestod Aldrig mere Krig angiveligt en demonstration under parolerne ”Bekæmp den snigende fascisme”, ”For et antiautoritært samfund”, ”Frihed gives ikke – den må tages med magt”.Parolerne, især den sidste, kunne hos PET efterlade det indtryk, at den traditionelt pacifistiske organisation var i bevægelse.“

Der begyndte forholdsvist hurtigt efter KRIMs stiftelse i 1967 at optræde strafafsonere og tidligere straffede i medlemskredsen og i bestyrelserne. Der udviklede sig forskellige former for rådgivning eller retshjælp fortrinsvis til strafafsonere i foreningerne. Nogle modstandere af rådgivningsinstituttet i Krim i København kaldte dette for “nisse-tjenesten” og mente vel nærmest, at en sådan rådgivning ville forsinke en revolutionær udvikling af samfundet, og at den derfor nærmest modvirkede organisationens formål med at ændre kriminalpolitikken.

Sidst i 1970’erne opløstes KRUM i Sverige og i begyndelsen af 1980’erne “KRIM-FYN” som var en selvstændig KRIM-organisation fortrinsvist drevet af tidligere indsatte, som havde eksisteret i nogle få år henholdsvis i Odense og i Nyborg.

I 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne fik personer, som har været straffet, stor indflydelse på foreningerne i Danmark. I midten af 90’erne indrettede nogle jurastuderende retshjælp i KRIM i Århus. Efterhånden blev retshjælpsvirksomheden toneangivende i KRIM, som siden i stigende grad har tiltrukket jurister og jurastuderende. Den 9. september 2000 blev KRIM i København og KRIM i Århus sammenlagt, idet man opløste KRIM i København, overdrog aktiverne derfra til KRIM i Århus og ændrede denne organisations navn fra KRIM-ÅRHUS til Landsforeningen KRIM. Siden april 1998 har KRIM drevet Krims Retshjælp, som fra Justitsministeriet modtager tilskud efter retsplejelovens § 128, stk. 5. 

I sommeren 2004 begyndte KRIM ud fra en erkendelse af, at KRIM ikke kun skal være en retshjælpsinstitution, at opprioriteret KRIMs sekretariat, som fik en selvstændig daglig leder. Det skyldes i høj grad sekretariatets indsats, at KRIM i august 2006 kunne åbne sin nye hjemmeside, hvor KRIM i højere grad ønsker at komme i dialog med andre end personer, som ønsker juridisk bistand i en konkret sag.

Fra 2007 har KRIM på sin hjemmeside offentliggjort kommentarer til straffeprocessen, strafferetten og reglerne om straffuldbyrdelse, som er de områder, KRIM beskæftiger sig mest med. Kommentarerne indeholder efterhånden omfattende henvisninger til blandt andet domstolsafgørelser, afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, lovforarbejder, betænkninger og forvaltningens administrative praksis. Disse kommentarer henvender sig blandt andet til jurister, som arbejder med disse emner.