Kommentarer til straffuldbyrdelseslovens regler om
undersøgelse af indsattes person og opholdsrum

 


Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

opdateret 22. januar 2015


 


Kontakt til medierne

§ 59. En indsat har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne.  
 
Stk. 2. Denne ret kan dog begrænses af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertrædelsen eller for i øvrigt at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen.  
 
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes ret efter stk. 1.  

Bemærkningerne til § 59 i lovforslag nr. 145 fremsat 8. december 1999 til lov om fuldbyrdelse af straf mv.

De Europæiske Fængselsregler om indsattes adgang til medierne.

Kommentarer til § 59 om indsattes adgang til at udtale sig til medier mv.


Kapitel 10

Indgreb over for den indsatte

Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum

§ 60. Direktoratet for Kriminalforsorgen og institutionen kan uden retskendelse undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages, herunder,  
 
1) når den indsatte indsættes i institutionen,  
 
2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter,  
 
3) før og efter besøg eller  
 
4) før og efter fravær fra institutionen eller opholdsafdelingen.  
 
Stk. 2. Endvidere kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter.  
 
Stk. 3. Undersøgelse må dog ikke gennemføres, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.  
 
Stk. 4. Undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.  
 
Stk. 5. Undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foretages og overværes af personer af andet køn end den indsatte. Dette gælder dog ikke for sundhedspersonale.  

Se bemærkningerne til lov nr. 183 af 8. marts 2011, hvor § 60, stk. 1, blev ændret, således at Direktoratet for Kriminalforsorgen udover institutionen kan foretage de af bestemmelsen omhandlede undersøgelser

Se bemærkningerne til § 60, stk. 5, om, at visitation skal foretages af personer af samme køn som den indsatte, der blev indsat ved lov nr. 1558 af 20. december 2006

Stk. 6. En undersøgelse som nævnt i stk. 2 må kun foretages under medvirken af en læge. Lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes tilstand er lægeligt forsvarligt.
 
 
Stk. 7. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i den indsattes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.  
 
Stk. 8. Endvidere kan institutionen uden retskendelse gennemlæse og institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse træffe bestemmelse om tilbageholdelse af breve og andre optegnelser, som findes i den indsattes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. § 56 finder tilsvarende anvendelse.  
 
Stk. 9. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af undersøgelser af den indsattes person og opholdsrum.  


Bemærkningerne til § 60 i lovforslag nr. 145 fremsat 8. december 1999 til lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Ved lov nr. 113 af 3. februar 2012 blev det i § 60, stk. 1, og i § 60, stk. 8, tilføjet, at de omhandlede indgreb kan gennemføres uden retskendelse.

De Europæiske Fængselsregler om legemsundersøgelser og ransagning hos indsatte

De Europæiske Fængselsregler om kontrol af fagpersoner som advokater, socialrådgivere mv.


§ 60 a. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse om, at en indsat skal afgive urinprøve med henblik på at undersøge for eventuel indtagelse af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning.
 
 
Stk. 2. § 60, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.  
 
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af urinprøvekontrol.  

Se bemærkningerne til § 60 a, som blev indsat ved lov nr. 445 af 9. juni 2004 om "en skærpet indsats mod narko mv."
 

Landsforeningen KRIMs samling af administrative regler mv. om legemsundersøgelser, magtanvendelse og indgreb mod indsatte

Visitationer med afklædning af indsatte

Visitation (modsatte køn). FOB.88.137

Visitation skal begrundes konkret. Se også om håndjern.  FOB.83.147

FOB 1967.85 - Kropsvisitering af indsatte i forvaringsanstalt. Kritiseret, at overlægen overfor Justitsministeriet havde givet urigtige oplysninger om en indsat (J. nr. 691/67).
Menneskerettighedsdomstolen og nøgenvisitationer

Kropsvisitation med afklædning af fængselsindsat og med besigtigelse af anus efter hvert besøg, som denne modtog i fængslet over en periode på to år, udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3. Der var tale om en indsat, der var idømt flere livsstraffe for drab, drabsforsøg, røverier og terrorisme. Der var enighed om, at han over en længere årrække havde været udsat for cirka 11 visitationer af den omhandlede art. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bemærkede, at sådanne visitationer ikke krænker artikel 3, hvis de er begrundet i en konkret mistanke om, at den indsatte gemmer genstande eller stoffer, som de ikke må være i besiddelse af. EMD udtaler også, at visitationen i så fald er begrænset til de steder på kroppen, som er omfattet af den konkrete mistanke. Afgørelsen var enstemmig. Se Frérot mod Frankrig, applikationsnummer 70204/01 afsagt 12. juni 2007

I Khider mod Frankrig afgjort den 9. juli 2009 af EMD under sagsnummer 39364/05 undersøgte EMD, hvorvidt fængselsmyndighedernes behandling af en indsat udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3. Den pågældende var dømt for væbnet røveri, som han havde begået som medlem af en bande, kidnapning, drabsforsøg mod en fængselsbetjent samt forsøg på flugt. Af præmis 6 fremgår det, at han blandt andet havde forsøgt at befri sin broder fra et fængsel. Her anvendte han sammen med andre personer en helikopter til formålet, hvor de skød mod de fængselsvagter, der befandt sig i vagttårne i fængslet. En fængselsvagt blev såret. Endvidere blev der fra helikopteren smidt skydevåben ned i fængselsgården, som de indsatte kunne bruge som et led i befrielsesaktionen. Den pågældende blev under sin afsoning klassificeret som en indsat, der krævede særlig overvågning. Af afgørelsens præmis 110 fremgår, at den pågældende havde været udsat for 14 overførsler mellem forskellige afsoningsinstitutioner over en periode på 7 år i forbindelse med en rotationsordning, som var iværksat for at hindre yderligere flugtforsøg. Ifølge præmis 114 havde den pågældende sammenlagt været udelukket fra fællesskabet i cirka 4 år. Den pågældende havde under afsoningen været udsat for regelmæssige kropsvisitationer med afklædning. EMD bemærkede, at EMD var særlig opmærksom på en rapport fra CPT afgivet i 2007 vedrørende Frankrig, hvor CPT påpegede, at de hyppige kropsvisitationer, hvor de indsatte skulle klæde sig nøgne i visse franske fængsler, udgjorde en høj risiko for, at der forelå nedværdigende behandling (se præmis 128). EMD fandt, at behandlingen af den pågældende indsatte udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3. Rapporten fra CPT afgivet i 2007 vedrører et besøg aflagt af CPT i Frankrig i tiden fra den 27. september 2006 til den 9.oktober 2006. I rapportens præmis 167 kritiseres de "rotationsordninger", som den franske lovgivning tillader vedrørende særlige grupper af indsatte, og som indebærer at disse af sikkerhedsmæssige grunde med mellemrum flyttes rundt mellem landets fængsler. I rapportens præmis 168 og 169 kritiseres kropsvisitationerne, idet rapporten advarer om, at systematiske visitationer, hvor indsatte skal afklædes, i sig selv kan anses som nedværdigende behandling. Derudover kritiseres det, at de franske regler ikke respekterer artikel 54.8 i De Europæiske Fængselsregler, som tillader, at indsatte har adgang til at overvære visitationen af egne effekter.    

I Frerot mod Frankrig afgjort af EMD den 12. juni 2007 under sagsnummer 70204/01 fandt EMD, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3, at en indsat var blevet regelmæssigt kropsvisiteret med fuld afklædning alene med hjemmel i administrative regler, der var udarbejde af fængselsmyndighederne selv. Derudover overlod reglerne det i vidt omfang til de enkelte fængselsledelser at bestemme omfanget af visitationer under afklædning (præmis 47). Det fremgår videre af præmis 47, at EMD også fandt det krænkende, at visitationer af de indsatte under afklædning blev gennemført systematisk for eksempel efter hvert besøg udefra, uden at der hver gang forelå stærk og konkret mistanke ("strong and specific suspicions" om, at klageren havde forbudte genstande eller stoffer i endetarmen. Der var i fængslet en formodning for, at enhver indsat, der vendte tilbage fra besøgsrummet, gemte genstande eller stoffer i de mest intime steder af kroppen. Af præmis 48 fremgår, at EMD fandt, at klageren havde været udsat for nedværdigende ("degrading") behandling.

47. The Court observes in particular that the applicant was required to undergo anal inspections in only one of the many facilities in which he was held, namely Fresnes Prison. It further notes that the Government did not claim that, in the particular circumstances in which such measures had been taken, they had been based each time on strong and specific suspicions that the applicant had “prohibited objects or substances” concealed in his anus, or even that a change in the applicant's behaviour had rendered him particularly suspect in that regard. In fact, it appears from the applicant's undisputed submissions that in the prison concerned, when detainees were searched after each visit, they were systematically ordered to “bend over and cough”. In other words, there was a presumption in that prison that any prisoner returning from the visiting room was concealing objects or substances in the most intimate parts of his body.

The performance of anal inspections in such conditions cannot be said to have been duly based on “convincing security needs” (see Van der Ven, cited above, § 62) or on the need to prevent disorder or crime. The Court therefore finds it understandable that the prisoners concerned, such as the applicant, might feel that they are the victims of arbitrary measures on that account. It can accept that this feeling might be aggravated by the fact that the rules on prisoner searches in general, and full body searches in particular, are mainly set out in an instruction issued by the Prison Service itself – the circular of 14 March 1986 – and, moreover, allow each prison governor a large measure of discretion.

I Iwanczuk mod Polen, (Application no. 25196/94), hvor EMD afsagde dom den 15. februar 2002, fandt EMD, at der var sket en krænkelse af EMRK artikel 3 i et tilfælde, hvor en indsat skulle visiteres og under visitationen tage underbukserne af i forbindelse med, at han skulle fra sin celle og hen til et andet lokale for at afgive sin stemme i forbindelse med valg. Det fremgår af sagen, at han ikke kunne få lov til at afgive sin stemme, hvis ikke han accepterede at deltage i den omhandlede visitation.

I afgørelsens § 58 lægger EMD til grund, at klageren var blevet bedt om at klæde sig nøgen foran en gruppe fængselsbetjente. Myndighederne har ikke fremlagt nogen vægtige grunde til, at dette var nødvendigt og retfærdiggjort ud fra sikkerhedsbetragtninger, når henses til det oplyste om klagerens person og sagens omstændigheder i øvrigt. Det fremgik af sagen, at klageren var varetægtsfængslet for berigelseskriminalitet (bedrageri).
Se Iwanczuk mod Polen.

I Van Der Ven mod Holland (afgørelse nr. 50901/99) ansås EMRK artikel 3 for krænket, fordi en indsat, der var anbragt i en særlig sikret afdeling og derfor ikke havde kontakt med medindsatte, ugentligt skulle kropsvisiteres med afklædning. Der burde i stedet være foretaget en konkret vurdering for behovet for hver enkelt visitation. Når henses til den ovenfor citerede meget nyere afgørelse, Frérot mod Frankrig, forekommer det oplagt, at Holland blev dømt for at krænke artikel 3. En sammenligning af de to afgørelser synes at vise, at tolerancen over for kropsvisitationer, der ikke er sagligt begrundede, er faldende.   

I Lorsé m. fl. mod Holland afsagt af EMD den 4. februar 2003 under sagsnummer 52750/99 anså EMD artikel 3 krænket som følge af, at klageren, der i godt 6 år havde været anbragt i en særlig sikret afsoningsinstitution i Holland, under opholdet i institutionen havde været udsat for regelmæssige kropsvisitationer. Den pågældende blev anset for særligt flugttruet, og myndighederne hævdede, at der var tilgået dem oplysninger om, at klageren ville forsøge flugt ved hjælp af personfarlige midler. EMD fandt til trods herfor, at de systematiske visitationer sammenholdt med de restriktive afsoningsvilkår, som klageren i øvrigt havde været udsat for, var nedværdigende og udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3. Den pågældende blev tilkendt godtgørelse. Der henvises til afgørelsens præmis 72 til 74. 

I sagen Wainwright mod Det forenede Kongerige (application no. 12350/04) fandtes det at udgøre en krænkelse af EMRK artikel 8 men ikke af artikel 3, at to besøgende til en indsat var blevet kropsvisiteret med afklædning. EMD fandt, at fængselsmyndighederne efter en konkret vurdering kan foretage visitation af besøgende med afklædning for derigennem at forsøge at begrænse for eksempel indsmugling af narkotiske stoffer i fængslerne. Fængselsmyndighederne henviste til, at man havde en konkret mistanke til, at den indsatte, som skulle modtage de besøgende, smuglede stoffer ind i fængslet, og inspektøren havde derfor bestemt, at den indsattes besøgende skulle visiteres. De besøgende havde fået oplyst, at de, såfremt de nægtede at lade sig visitere, ville blive nægtet adgang til besøgslokalet. EMD fandt, at det er legitimt, at fængselsmyndighederne forsøger at bekæmpe narkoproblemerne i fængslerne. Imidlertid fandt EMD ikke, at visitationerne - på den måde som de blev gennemført - var proportionelle i forhold til denne målsætning. Man havde ikke gjort sig tilpas store anstrengelser for at gennemføre visitationerne på en måde, der ikke krænkede klagernes værdighed. Der forelå derfor en krænkelse af EMRK artikel 8.

Europarådets torturkomite (CPT) og nøgenvisitationer

I torturkomiteens rapport af 12. september 2013 vedrørende Bosnien og Herzegovina  påpeger torturkomiteen blandt andet, at nøgenvisitationer af indsatte efter besøg ikke må finde sted rutinemæssigt, men at de kun må foretages på grundlag af en konkret risikovurdering. Derudover påpeges det, at den pågældende ikke bør pålægges at aflægge alt sit tøj på en gang, men at visitationen skal foretages således, at den pågældende under hele visitationen bevarer noget af sit tøj på. Af præmis 54 fremgår blandt andet følgende: "
In the CPT’s view, resort to strip searches should be based on an individual risk assessment and subject to rigorous criteria as well as supervision, and they should be carried out in a manner respectful of human dignity. In this connection, the Committee can see no justification for strip searching prisoners after a closed visit. Further, those inmates who are strip searched should not normally be required to remove all their clothes at the same time, e.g. a person should be allowed to remove clothing above the waist and to get dressed before removing further clothing."

Urinprøvekontrol i fængsler og arresthuse
Se nærmere om urinprøver i fængsler og arresthuse


Høj prioritering af stoffri fængsler og arresthuse kan være livsfarlig for de indsatte efter løsladelsen

Den Europæiske Torturkomite ("CPT") udtaler på side 25 i præmis 64 og 65 i "REPORT TO THE ICELANDIC GOVERNMENT ON THE VISIT TO ICELAND CARRIED OUT BY THE EUROPEAN COMMITTEE FOR THE PREVENTION OF TORTURE AND INHUMAN OR DEGRADING TREATMENT OR PUNISHMENT (CPT) FROM 3 TO 10 JUNE 2004", at en behandlingsstrategi overfor stofbrugere i fængsler og arresthuse, som i det væsentlige går ud på at holde fængsler og arresthuse fri for narkotiske stoffer (et såkaldt "repression-oriented approach") ikke bør anvendes, men at fængselsmyndighederne i højere grad skal tilbyde stofafhængige indsatte tilbud om behandling mod misbrug af euforiserende stoffer under opholdet i fængslet eller arresthuset. Torturkomiteen påpeger blandt andet, at den repressions-orienterede fremgangsmåde er livsfarlig for de indsatte, idet den kan bevirke, at de indsatte dør af over-dosis, når de løslades og igen har nemmere adgang til narkotiske stoffer.

Undersøgelser af indsatte og pårørende ved hjælp af narkohunde

I Justitsministerens svar af 28. januar 2011 på retsudvalgets spørgsmål nr. 4 oplyser ministeren blandt andet, at undersøgelse
af besøgende og indsatte ved hjælp af narkotikahund alene vil finde sted efter samtykke fra de pågældende.

Om kriminalforsorgens krav til fængselsbetjentene, der forestår visitationer af de indsatte i danske fængsler

Af Folketingets Ombudsmands Inspektion af Statsfængslet i Nyborg den 6. maj 2009, (J.nr. 2009-1162-628/CBR) følger blandt andet, at hverken Direktoratet for Kriminalforsorgen eller Folketingets Ombudsmand fandt anledning til at begrænse adgangen til at foretage nøgenvisitationer af indsatte i Nyborg Statsfængsel for en fængselsbetjent, som havde modtaget en advarsel for at se pornofilm i arbejdstiden.


Udenlandsk forskning påviser, at kropsvisitationer kan have stor skadevirkning på ofrene

I USA har der været ført en række sager mod myndigheder af personer, som har været kropsvisiteret i fængsler eller af politiet. Blandt andet til brug for sådanne sager har der været indhentet udtalelser fra psykologer mv. om de skadelige virkninger af kropsvisitationer.

I sagen Albert W. Florence v. BOARD OF CHOSEN FREEHOLDERS OF THE COUNTY OF BURLINGTON, et al., ved Supreme Court of the United States (No. 10-945) afgav en række psykiatere i juni 2011 en udtalelse til brug for rettens behandling af sagen. Udtalelsen handler om kropsvisitationers skadelige virkning på ofrene.

Der peges i udtalelsen (side 8) blandt andet på, at personer, der udsættes for kropsvisitationer med afklædning ("strip searches") kan udvikle "post search symptoms", der blandt andet består af søvnforstyrrelser, tilbagevendende og overvældende erindringer af oplevelsen, svigtende koncentrationsevne, angst, depression og udvikling af fobiske reaktioner ("sleep disturbance, recurrent and intrusive recollections of the event, inability to concentrate, anxiety, depression and development of phobic reactions"). Videre anføres det, at ofrene lider af en følelse af hjælpeløshed og manglende værdighed. Det oplyses også, at personer, der har været udsat for kropsvisitationer med afklædning kan drives til selvmordsforsøg (også side 8). I note 9 på side 13, nederst, peges der på, at visitationer kan være så traumatiske, at de kan fremkalde eller øge voldelig adfærd, således at de underminerer sikkerheden i en institution ("In fact, searches can be so traumatic that they trigger or increase violent behavior, thereby undermining institutional security .."). På side 9 omtales sagen Lee v. Ferraro, hvor der blev konstateret post-traumatic stress disorder ("PTSD") hos en kvinde, efter at hun havde været visiteret under afklædning og havde været anholdt og tilbageholdt en enkelt nat.