|
Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM
Senest opdateret 19. oktober 2014
§ 32. En indsat skal efterkomme de anvisninger, som gives af
institutionens personale i forbindelse med varetagelsen af
institutionens opgaver.
Pligten til at følge personalets lovlige
anvisninger
En indsat har kun pligt til at følge personalets lovlige
anvisninger. Der består således ikke pligt til at følge
"anvisninger" fra personalet, som er udtryk for for eksempel
magtmisbrug. Se
AKS 1997.75. hvor en
fængselsbetjent i fængselsafdelingens fællesrum beordrede en indsat
til at skifte til et tv-program, som fængselsbetjenten ville se, og
hvor den indsatte blev straffet for at nægte at efterkomme denne
ulovlige "anvisning". Den indsatte blev tilkendt erstatning.
I
Betænkning 1181 om en lov om fuldbyrdelse af straf m.v., bind ll,
side 424, øverst, ses, at indsatte lydighedspligt alene gælder i
forhold til "de anvisninger, som gives af institutionens
personale i forbindelse med varetagelsen af de opgaver, som
institutionen skal udføre i henhold til lovforslagets bestemmelser
og administrative forskrifter fastsat med hjemmel i lovforslaget."
"Upassende sprogbrug"
Hans Jørgen Engbo anfører i Straffuldbyrdelsesret, DJØF 2001, 1.
udgave, side 122, nederst, side 123, øverst, følgende om begrebet
"upassende sprogbrug" i fængsler:
"Efter § 19, stk. 4, i den
nu ophævede fuldbyrdelsesbekendtgørelse skulle de indsatte i
forhold til personalet og medindsatte anvende en almindelig god
omgangstone og følge personalets anvisninger. Pligten til at anvende
en almindelig god omgangstone er ikke overført til
straffuldbyrdelsesloven. De indsatte kan ikke længere
disciplinærstraffes for "upassende sprogbrug", som tidligere skete i
ikke så få tilfælde. De indsatte har nu principielt samme sproglige
frihed som andre mennesker. Anvendelse af disciplinærstraf i
forbindelse med sprogbrug kan ske ved anvendelse af den almindelige
straffelovgivning, jfr. sfbl. ! 67, stk. 1, nr. 4. Eksempelvis kan
en indsat, der med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale
overfalder en fængselsmedarbejder, straffes disciplinært med hjemmel
i sfbl. § 67, stk. 1, nr. 4, jfr. strl. § 121. Også ærekrænkelser,
jfr. strl. § 267, kan være anledning til at ikende
disciplinærstraf."
Fængselspersonalet og god forvaltningsskik
I
Folketingets Ombudsmands Beretning for 2010, side 9 til 13
udtaler Folketingets Ombudsmand sig overordnet om begrebet "god
forvaltningsskik". Her udtaler ombudsmanden blandt andet: "Det er
god forvaltningsskik at respektere den borger hvis velfærd i større
eller mindre omfang afhænger af ens afgørelse, som et selvstændigt
og ligeværdigt væsen ...". Videre udtaler ombudsmanden: "Den
gode forvaltningsskik udspringer af etikken. Det vil sige at god
forvaltningsskik bygger på nogle grundlæggende værdiforestillinger i
menneskesyn og samfundsopfattelse. Og den viser sig i form af en
mangfoldighed af handleregler og adfærdsmønstre mellem mennesker og
mellem grupper af mennesker."
Fængselspersonalet skal opføre sig humant og skal ikke udvise
formalisme og distance overfor indsatte
Den europæiske torturkomite (CPT) har under et besøg i Tjekkiet i 2006
udtalt, at fængselspersonale skal involvere sig med de indsatte, at
de skal have en "human" tilgang til de indsatte, og at formel og
distanceret adfærd fra personalets side er uønsket. Fængslets måde
at besvare anmodningssedler på blev fremhævet som eksempel på
uhensigtsmæssig optræden fra personalet.
CPTs udtalelse findes i punkt 8, afsnit 85, i "Report to the Czech
Government on the visit to the Czech Republic carried out by the
European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or
Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 27 March to 7 April
2006 and from 21 to 24 June 2006".
Læs mere.
CPT henstillede i sin rapport af 25. september 2008 efter sit besøg
i Danmark i februar 2008 blandt andet til, at ledelsen i
Statsfængslet Østjylland skulle indfinde sig regelmæssigt på de
indsattes afdelinger og tale med de indsatte, og at ledelsen skulle
foretage efterforskning, når de indsatte klagede over personalet.
Læs mere.
I
anbefaling nr. R (97) 12 fra 1997 udtaler Europarådets
ministerkomite sig om kravene til standarden hos personalet i
fængsler. I
anbefaling nr. R (2000) 10 fra 2000 opstiller komiteen
retningslinjer for, hvorledes offentlige myndighedspersoner skal
opføre sig.
Danske myndigheder oplyser til torturkomiteen, at personalets
chikane af frihedsberøvede strafforfølges
Justitsministeriets svarede 23. februar 2009 på en række
spørgsmål stillet af
Den Europæiske Torturkomite (CPT) i sin rapport af 25. september
2009 til de danske myndigheder i anledning af komiteens besøg i
Danmark i februar 2009.
Komiteen havde i rapportens præmis 23 blandt andet peget på, at
komiteen under sit besøg i Danmark havde fået klager fra
frihedsberøvede, som under frihedsberøvelsen havde bedt om at komme
på toilettet, nogle steder (for eksempel hos politiet i Glostrup)
havde måttet vente i lang tid, før de blev lukket ud på toilettet.
Af Justitsministeriets svar fremgår blandt andet, at personale, der
med det formål at chikanere en frihedsberøvet, nægter denne adgang
til toilet, kan straffes disciplinært eller efter straffeloven.
Ministeriet udtalte på svarskrivelsens side 13, nederst, blandt
andet følgende:
iRequests from detainees for the use of toilet facilities shall
be complied with immediately unless the specific circumstances of a
given case exceptionally require that the police delay the access to
such facilities. In such cases the police may only delay the access
of the detainee to toilet facilities to the extent necessary.
The refusal of a request from a detainee for the use of toilet
facilities with a view to harassing the detainee is naturally never
allowed and could result in disciplinary or penal punishment of the
police officer concerned.
Kravene til fængselspersonalet i dansk ret
Kapitel 8 med overskriften "Ansvar" i Publikationen "God
adfærd i det Offentlige" udgivet af Personalestyrelsen
under Finansministeriet i juni 2007 behandler det ansvar - herunder
strafansvar - som offentlige ansatte kan pådrage sig ved at
tilsidesætte de pligter, som de har i tjenesten.
Landsforeningen KRIM har gennem de senere år samlet oplysninger fra
diverse kilder (herunder nyhedsmedierne), der særligt angår
fængselspersonalets adfærd og holdninger til arbejdet herunder
holdninger til kolleger fra andre faggrupper samt til de indsatte.
Der henvises til
Krims
linksamling om fængselspersonalets holdninger mv.
Østre Landsrets dom af 6. marts 2012 i sagen 8. afdeling nr.
B-889-11 angik påstande fra en fængselsbetjent i Anstalten ved
Herstedvester om, at hun blev udsat for strafbare trusler og chikane
fra en anden fængselsbetjent på anstalten.
I
Københavns Byrets dom af 7. mart 2011 (sagsnr.: BS 9C-6027/2009)
(samme sag) ses en e-mail fra en fængselsbetjent til en anden,
hvoraf det blandt andet fremgår, at afsenderen af e-mailen truer
med, at han vil give kolleger, der "spreder ondsindede rygter" om
ham eller hans kæreste, "verdens største røvfuld efter arbejdstid".
Det fremgår af akterne, at fængselsledelsen er bekendt med sagen.
Det fremgår imidlertid ikke, at ledelsen har fundet anledning til
reagere overfor de pågældende.
Det uniformerede personale skal bære uniformer, der opfylder kravene
i Uniformscirkulæret (Cirkulære
nr. 118 af 26. november 2009). Cirkulæret er nærmere behandlet i
Uniformsvejledning nr. 121 af 26. november 2009. Se det
tidligere
uniformscirkulære nr. 10128 af 26. september 2007.
Justitsministeriets cirkulære nr. 6 af 2. februar
2011 om uddannelsen til fængselsbetjent
Landsforeningen KRIMs samling af regler mv. om fængselspersonalets
adfærd mv.
Sprogbrugen over for indsatte. FOB.81.158
Disciplinærsag - udgangsledsager. FOB.79.401
Stillingsansøgning i forbindelse med indførelse af ny administrativ
struktur 2005.189
Fængselspersonalets lydighedspligt overfor
instrukser fra overordnede fremgår blandt andet af Højesterets
afgørelse af 30. november 2011 i sag
346/2010, hvor Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen fik medhold i, at det var berettiget at meddele en
fængselsfunktionær en advarsel, idet fængselsfunktionæren ikke "uden
tøven" havde adlydt en ordre om at afgive en mand fra sin afdeling
til en "hastende fangetransport", men at den pågældende i stedet
havde afkrævet "teknikken" at stille en afløser til rådighed.
FOB 1968.48 - En af
Direktoratet for Fængselsvæsenet truffet afgørelse i en
disciplinærsag mod en fængselsoverbetjent ikke anset for at være for
streng. Direktoratet burde i anledning af nogle under
disciplinærsagen faldne udtalelser have indskærpet overholdelsen af
gældende regler. (J. nr. 395/68).
FOB 1958.76 - Det
fandtes uheldigt, at en ekstramedhjælper ved statsfængslet i Horsens
havde været leverandør af kiks, småkager og sandkager til fængslets
butik. - Ikke kritiseret, at fængslet på licitationsbasis købte
kaffe hos en købmand, der var svoger til en af fængslets
funktionærer. (J. nr. 841/57).
Retningslinjer for fængselspersonalets adfærd i andre lande
Under punktet "relationships with prisoners" i Annex A opstilles i "Professional
Standards: Preventing and Handling Staff Wrongdoing" udgivet i
2003 af det britiske fængselsvæsen retningslinjer for, hvorledes
fængselspersonalet i britiske fængsler skal opføre sig over for de
indsatte. Det præciseres blandt andet, at fængselspersonalet ikke må
anvende fornærmelig tiltale ("offensive language") mod de indsatte,
at de ikke må provokere de indsatte, og at de ikke må anvende unødig
magt mod dem.
Fængselsbetjente skal banke på, inden de går ind på de indsattes
celler
Britiske fængselsbetjente skal banke på døren, inden de går ind i en
fængselscelle, medmindre det modsatte er nødvendigt af
sikkerhedsmæssige grunde. I en
britisk inspektionsrapport af et fængsel (HMP Prison Whitemoor) fra
november 2000 påpeger "HM Chief inspector of Prisons" i punkt
326, nederst på side 36, herom følgende:
"We received a number of complaints from prisoners that staff
would barge into their cells without knocking which was particularly
embarrassing if they were using the toilet at the time. Unless
necessary for security reasons, staff should knock before entering
prisoners' cells in order that they can make themselves decent
avoiding embarrassment for both the member of staff and the prisoner."
Ud fra princippet om god forvaltningsskik omtalt ovenfor, må det
antages, at helt det samme er gældende i dansk ret, således at også
danske fængselsbetjente skal banke på celledøren, inden de går ind i
en indsats celle.
Fængselsbetjente tjener penge på at isolere indsatte på
særafdelinger og at ændre åbne fængselspladser til lukkede
Fængselsbetjente tjener penge på at isolere indsatte på særafdelinger
for eksempel afdelinger for "stærke negative" indsatte.
Selv om kriminalforsorgen indtil videre ikke har dokumenteret noget
(sagligt) behov for at isolere indsatte på særafdelinger,
bevilger folketinget til stadighed penge til sådanne
afdelinger. Er det økonomiske og ideologiske interesser, der styrer
udviklingen, kan det formentlig blive svært at komme af med disse
isolationsafdelinger igen, selv om deres relevans ikke er
dokumenteret.
Fængselsbetjente, der har vagt på såkaldte "Stærkeafdelinger", får
løntillæg.
Af "ANALYSE
AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGE KAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV"
foretaget i 2011 af Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Justitsministeriet og Finansministeriet, side 22, nederst, og side
23, øverst, fremgår blandt andet følgende:
"Derudover er kriminalforsorgen i 2010 blevet tilført 20 mio. kr.
til en styrket sikkerhed i de åbne fængsler, heraf 10 mio. kr. til
styrket sikkerhed ved indhegning af åbne fængsler, øget
kameraovervågning og belysning samt 10 mio. kr. til øget bemanding.
Disse foranstaltninger har bl.a. til formål at sikre fængslerne
yderligere mod indtrængen udefra. Kriminalforsorgen er endvidere
blevet tilført 7,5 mio. kr. til de øgede driftsudgifter i 2010, der
er forbundet med konvertering af 31 åbne pladser til lukkede pladser
i Statsfængslet ved Horserød. De øgede udgifter forbundet med drift
af lukkede pladser i forhold til åbne pladser skyldes, at
klientellet på de lukkede pladser af sikkerhedsmæssige grunder
kræver en højere bemanding af fængselsbetjente.
Senest er der ved finanslovsaftalen for 2011 blevet afsat en pulje
på 20 mio. kr. til kriminalforsorgen i 2011, som udmøntes til
finansiering af sektionering af bandemedlemmer i Statsfængslet i
Nyborg, fortsat anvendelse af de 31 lukkede pladser, der er
konverteret fra åbne pladser i Statsfængslet ved Horserød, samt en
pulje til sikkerhedsmæssige tiltag mv."
Om "negativt stærke styrende" fængselsbetjente
I en
skrivelse af 6. november 2007 klager en fængselsbetjent fra
Statsfængslet Østjylland til Folketingets Retsudvalg over, at
ledelsen i Statsfængslet Østjylland har forflyttet "negativt stærkt
styrende fængselsfunktionærer" fra fængslets Hus C til andre
afdelinger. |