Kommentarer til reglerne om brug af peberspray

 


Af advokat (H) Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

Senest opdateret 24. marts 2015


Landsforeningen KRIMs samling af administrative regler mv. om legemsundersøgelser, magtanvendelse og indgreb mod indsatte


Peberspray som magtmiddel i fængsler
Ved lov nr. 348 af 6. maj 2009 blev der vedtaget en forsøgsordning med peberspray som magtmiddel i en række danske fængsler. Med loven blev der i straffuldbyrdelseslovens § 62 indsat et stk. 6 med følgende ordlyd: »Stk. 6. Justitsministeren kan iværksætte en forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray i visse af Kriminalforsorgens institutioner.«

Se bemærkningerne til lovforslaget. Se også bemærkningerne med høringssvar. Justitsministeriet har med hjemmel i lov nr. 348 af 6. maj 2009 i bekendtgørelse af 30. september 2009 og skrivelse af 30. september 2009 om samme bekendtgørelse fastsat nærmere regler om brugen af peberspray i en række danske fængselsinstitutioner.  

Reglerne om brugen af peberspray i en række fængselsinstitutioner er ændret ved bekendtgørelse nr. 1133 af 29. september 2010 om en forsøgsordning om anvendelse af peberspray over for indsatte i visse fængsler og arresthuse

Peberspray som standardudrustning hos fængselsbetjente

I Politigårdens fængsel i København er peberspray standardudrustning hos fængselspersonalet, og justitsministeriet vil øge adgangen til peberspray også til fængselsbetjente i andre fængsler og arresthuse. Dette fremgår af Justitsministeriets svar af 3. juli 2014 på spørgsmål nr. 834 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

I Den europæiske torturkomites
rapport til den tjekkiske regering vedrørende besøg af den tjekkiske republik gennemført af den euopæiske torturkomite i tiden fra 25. marts til 2. april 2008 udtaler komiteen i præmis 46, at peberspray "should not form part of the standard equipment of a prison officer" (skal ikke være en del af en fængselsbetjents standardudstyr).

Brug af peberspray i danske fængsler kritiseret af Europarådets torturkomite (CPT)

I Rapport fra torturkomiteens (CPT's) besøg i Danmark i perioden fra den 4. til den 13. februar 2014 kritiserer CPT de danske regler om brug af peberspray i danske fængsler og arresthuse. På side 40, 4. afsnit, anføres blandt andet følgende: "..  In sum, clearly defined safeguards do regulate the use of pepper spray in Danish prisons. However, the CPT considers that pepper spray is a potentially dangerous substance and should not be used in confined spaces. In particular, it should never be considered legitimate to diffuse pepper-spray through the hatch of a cell door."

I Svar af 3. marts 2015 fra den danske regering på rapporten fra torturkomiteens (CPT's) besøg i Danmark i perioden fra den 4. til den 13. februar 2014 anfører den danske regering på side 41, 4. afsnit, følgende vedrørende brug af peberspray i danske fængsler og arresthuse:


"The CPT recommends that the Danish authorities review the use of pepper spray in the light of the above remarks.

Most recently, on 1 February 2013, the Department of Prisons and Probation evaluated the use of pepper spray.

The Danish Institute for Human Rights is currently working on a report on ‘The use of pepper spray in Danish state and local prisons’. It will therefore be obvious to await the conclusions of this report before evaluating and possibly adjusting the use of pepper spray in the institutions of the Danish Prison and Probation Service.

The CPT has referred to a case at Copenhagen Police Headquarters Prison in which the staff applied pepper spray through the hatch of an observation cell door to pacify a foreign national inmate who was threatening to harm himself.

The Department of Prisons and Probation has pointed out to Copenhagen Prisons that the application of pepper spray through the hatch of a cell door and into a cell in which an inmate had been placed is contrary to the rules governing the use of pepper spray.

The Department of Prisons and Probation will take the CPT’s comments on the use of pepper spray in Danish prisons, including in particular the comment that pepper spray should not be used in closed rooms, into consideration in its coming evaluation of the use of pepper spray when the above-mentioned report from the Danish Institute for Human Rights has been published."

I Justitsministesterens svar af 5. marts 2015 på spørgsmål nr. 319 (Alm. del) fra retsudvalget anfører ministeriet blandt andet, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har besluttet, at man vil sørge for, "at det bliver præciseret over for fængselspersonalet, at peberspray som udgangspunkt ikke må anvendes i den indsattes celle, hvis andre mindre indgribende magtmidler kan anvendes."

I Tali mod Estland afgjort af EMD den 13. februar 2014 under sagsnummer 66393 fandt EMD, at det udgjorde en krænkelse af EMRK artikel 3, at en indsat i et fængsel blandt andet havde været eksponeret med peberspray, medens den indsatte befandt sig i en fængselscelle. I præmis 78 udtaler EMD blandt andet: "Having regard to these potentially serious effects of the use of pepper spray in a confined space on the one hand and the alternative equipment at the disposal of the prison guards, such as flak jackets, helmets and shields on the other, the Court finds that the circumstances did not justify the use of pepper spray." EMD lagde til grund, at den pågældende havde været aggressiv. Herom udtaler EMD i præmis 76 blandt andet: "
The Court also notes that in two separate sets of domestic proceedings (criminal and administrative) the domestic authorities established after a thorough examination of the events that the applicant had behaved aggressively and that it had therefore been justified to take different measures to combat that aggression." Af præmis 71 fremgår det blandt andet, at myndighederne havde henvist til, at der blev anvendt peberspray, fordi klageren fortsatte med at gøre modstand, medens man forsøgte at belægge ham med håndjern. Myndighederne henviste også til, at den indsatte havde slået flere mennesker ihjel og blev anset for at være en farlig indsat. Til trods herfor fandt EMD indgrebet uberettiget.

I Aligünes mod Tyrkiet afgjort af EMD den 10. april 2012 under sagsnummer 9829/07 fandt EMD, at EMRK artikel 3 var krænket som følge af, at politiet havde anvendt gas mod en person, efter at denne var blevet anholdt (præmis 42 og præmis 43). I præmis 39 og præmis 40 gennemgår EMD praksis ved CPT vedrørende peberspray og bemærker i præmis 41, at EMD er enig med CPT i, at det ikke kan retfærdiggøres at anvende sådanne gasser mod en person, som allerede er under de retshåndhævende myndigheders kontrol ("... that there can be no justification for the use of such gases against an individual who has already been taken under the control of the law enforcement authorities ..."). Af præmis 37 fremgår det forudsætningsvist, at EMD sidestiller "tåregas" ("teargas") og "peberspray" ("pepperspray").

Den europæiske torturkomite har efter sit besøg i Tjekkiet i marts 2008 udtalt, at brugen af peberspray i en fængselscelle var "Ill-treatment" og dermed i strid med torturbestemmelsen i Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 3. Endvidere udtaler komiteen under samme besøg, at peberspray ikke bør være en del af fængselsfunktionærernes standardudstyr. I 2008 fremkom komiteen med lignende udtalelser efter et besøg i Holland. Læs nærmere om torturkomiteens udtalelser.

Af præmis 127 i en rapport E/CN.4/1998/68/Add.3 af 22. januar 1998 fra FNs "Special Rapporteur on extrajudicial, summary or arbitrary executions" fremgår det, at en indsat i San Quentin-fængslet i USA muligvis afgik ved døden som følge af fængselspersonales brug af peberspray mod den pågældende.

Canadiske myndigheder undersøger ifølge den canadiske fængselsefterforskningsenheds årsrapport 2012/13, side 15, en sag, hvor en indsat blev eksponeret med peberspray for at modsætte sig at lægge sig ned på gulvet. Undersøgelsen er iværksat, idet det var oplyst, at den indsatte ikke længere var til fare for sig selv men blot sad på en seng og ikke ville efterkomme personalets anvisninger om at lægge sig ned på gulvet.

I nordjyske.dk den 1. oktober 2010 citeres ansatte ved kriminalforsorgen for at udtale, at man havde anvendt peberspray mod en indsat belagt med håndjern. Det fremgår, at det implicerede personale fik "en løftet pegefinger". Det fremgår således ikke af artiklen, at der er rejst sigtelse mod de pågældende for vold eller efter straffelovens regler om embedsmisbrug. Uretmæssig anvendelse af peberspray er vold og straffes efter straffelovens § 245. Se for eksempel TfK 2010.790 ØLD.

I Justitsministeriets svar af 7. juli 2011 på spørgsmål nr. 907 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg beklager Justitsministeriet, at personale på nattevagt i Anstalten ved Herstedvester "fast" har båret stav og peberspray. Ministeriet meddeler, at fængslet nu har "ændret ordningen, således at nattevagten nu kun vil bære stav og peberspray, hvis der foreligger en situation som ovenfor nævnt."


Fængselsbetjent fra Arresthuset i Hillerød klager 3. august 2011 til Folketingets Retsudvalg over, at fængselsbetjente ikke må have peberspray som "standardudrustning", frem for at peberspray - som reglerne er i dag - skal være låst inde i et skab på personalets kontor, hvorfra det kan hentes i påkommende tilfælde.

Miami Herald skriver 21. marts 2015 om brutalitet mod indsatte i fængsler i Florida i USA. Avisen oplyser blandt andet, at en indsat, Rommell Johnson, som led af astma, afgik ved døden den 3. juni 2010, efter at han i sin celle i NWFRC-fængslet i Florida blev eksponeret med peberspray. Tre måneder senere døde indsatte Randall Jordan-Aparo, som var indsat i Franklin Correctional Institution også i Florida, efter at han havde været eksponeret med peberspray. Fængselsbetjentene William Finch, Dalton Riley, James Perkins, Robert Miller og Christopher Christmas er indtil videre sigtet for overgreb mod indsatte, og de er alle ifølge avisen afskediget.