Oplysningerne nedenfor om retshjælp i straffesager i EU's medlemslande er indhentet fra "European Justice" på hjemmesiden: https://e-justice.europa.eu/contentPresentation.do?idTaxonomy=37&lang=da&vmac=W-LVncTUdVZD8Qi-VZ04maAwxY9FBXKNyeQLKHrDvyAv22nBSR-8NWd_7kfwpbCR--l3HMiW_VXCgh7SETZZjQAABjAAAACq

Hjemmesiden er senest opdateret i sommeren 2010.

Om Belgien fremgår, at personer, der er varetægtsfængslede eller sigtede i en straffesag, hvor de skal afhøres af politiet, får gratis retshjælp, med mindre myndighederne konkret godtgør, at de ikke er ubemidlede. Derudover er betingelserne for at opnå fri proces i straffesager de samme som i civile sager.

Om Bulgarien fremgår blandt andet følgende: "Fri proces-ordningen (jf. stk 3 i artikel 21) omfatter de sager, hvor forsvar eller repræsentation ved en juridisk rådgiver er påbudt. 2. Fri proces-ordningen omfatter endvidere sager, hvor en mistænkt person, tiltalt person, sigtet person, sagsøgt person eller en part i en straffesag, civilsag eller forvaltningssag ikke er i stand til at betale for advokatbistand og ønsker denne bistand, og hvor det er påkrævet af hensyn til retfærdigheden."

Om Cypern hedder det blandt andet: "Anklagede i straffesager har ret til fri retshjælp, hvis deres indkomst ikke tillader dem at betale en advokat, og hvis domstolen finder, at det er i retfærdighedens interesse at tildele retshjælp. Der er ikke nogen fast indkomstgrænse. Domstolen vurderer anmodningen på grundlag af alle beviser, herunder en rapport fra socialvæsenet (Τμήμα Υπηρεσιών Κοινωνικής Ευημερίας) om anklagedes indkomst og krav."

Om Danmark fremgår vedrørende straffesager blandt andet følgende: "Den tiltaltes ret til advokatbistand afhænger ikke af den pågældendes indkomst, men af sagens art. Generelt skal den tiltalte uanset indkomst betale forsvarsadvokatens salær, hvis han eller hun kendes skyldig."

Om Estland fremgår om straffesager blandt andet, at retshjælpen i straffesager til ofre og tiltalte er ens, og at der ikke ydes retshjælp, hvis "ansøgeren selv er i stand til bære sine omkostninger".

Om Finland fremgår følgende: "Indkomstgrænsen beregnes ifølge en specifik formel. Generelt ydes der gratis retshjælp, hvis ansøgeren har et rådighedsbeløb på under 700 EUR om måneden for enlige. Der kan også ydes retshjælp mod et gradueret selvrisikobeløb, hvis ansøgerens rådighedsbeløb ligger på mellem 700 EUR og 1 500 EUR. Der ydes ikke retshjælp, hvis ansøgerens rådighedsbeløb er på over 1 500 EUR om måneden. De tilsvarende tal pr. ægtefælle er 600 EUR og 1 300 EUR. Domstolsstyrelsens websted indeholder yderligere oplysninger herom. Der opkræves et vederlag for retshjælp på 70 EUR fra ansøgere, som får retshjælp mod et trinvist selvrisikobeløb. Desuden opkræves der et supplerende selvrisikobeløb, hvis ansøgerens likvide midler overstiger 5 000 EUR. Ud over det ovennævnte er tiltalte personer berettigede til at få beskikket en offentlig forsvarer uanset deres økonomiske situation, hvis de tiltales for lovovertrædelser af særlig grov beskaffenhed, eller hvis de anholdes eller tilbageholdes. Retten kan også på eget initiativ udpege en offentlig forsvarer for personer under 18 år eller for personer, som ikke selv er i stand til at finde en forsvarer. Hvis den tiltalte dømmes, skal vedkommende imidlertid godtgøre staten den offentlige forsvarers salær, medmindre vedkommende ville have været berettiget til at få retshjælp. I sådanne tilfælde fastlægges den tiltaltes betalingsomkostninger ifølge reglerne om retshjælp."

Om Frankrig fremgår blandt andet: "Ved bevilling af retshjælp sondres der ikke mellem, hvorvidt der er tale om civil- eller strafferetlige tvister eller tvistens art. Det eneste kriterium for tildeling eller afvisning af retshjælp er ansøgerens økonomiske situation."

Om Grækenland fremgår blandt andet følgende: "I henhold til artikel 340 i strafferetsplejeloven udpeges en advokat fra det lokale advokatsamfunds relevante liste, hvis en sagsøgt ikke har advokatbistand." og "Ifølge lov nr. 3226/2004 ydes retshjælp til borgere med lav indkomst i straffesager."

Om Holland (Nederlandene) fremgår blandt andet følgende: "Retshjælp er gratis, når retten beskikker en advokat (se artikel 43 i lov om retshjælp). I andre tilfælde kan retshjælpsrådet beskikke en advokat til personer, der er berettiget til at modtage advokatbistand i henhold til straffeloven eller strafferetsplejeloven (se artikel 44, stk. 1, i retsplejeloven). I henhold til artikel 35 i lov om retshjælp er sagens parter forpligtet til at betale et bidrag i forhold til deres indkomst, når retshjælp tildeles af retten."

Om Irland hedder det blandt andet: "I ordningen for retshjælp i straffesager, der forvaltes af justitsministeriet, er det fastlagt, at der i visse straffesager kan ydes gratis retshjælp til personer med utilstrækkelige midler. Der er ikke nogen fast indkomstgrænse. En anklaget person har ret til af den domstol, som han/hun indbringes for, at få oplyst om hans/hendes eventuelle ret til retshjælp. Tildeling af retshjælp giver ansøgeren ret til bistand fra en rådgivende advokat og i visse tilfælde op til to forsvarere, som forbereder og fører hans/hendes forsvar eller appelsag. Domstolene har via retsvæsenet ansvaret for tildeling af retshjælp. En ansøgning om retshjælp kan fremsættes til domstolen enten (a) personligt eller (b) via ansøgerens advokat eller (c) via brev til justitssekretæren."

Linket til Italien virker ikke på hjemmesiden hos European Justice. Imidlertid fremgår det af en undersøgelse, som er finansieret af EU og det tyske justitsministerium, som er offentliggjort i juli 2010 med titlen "EU–Wide Letter of Rights in Criminal Proceedings: Towards Best Practice", og som er udført af blandt andet Taru Spronken, Maastricht Universitet, at blandt andet Italien giver personer, der skal afhøres hos politiet skriftlig vejledning om, at de pågældende kan få retshjælp til omkostningerne til en forsvarer.

Om Letland hedder det: " henhold til art. 17 til 19 i loven om statslig retshjælp kan personer, der er juridisk berettiget til et forsvar i straffesager, ansøge om retshjælp, før den endelige dom træder i kraft. I straffesager formidles der retshjælp til rådgivning, bistand ved udarbejdelse af procesdokumenter og repræsentation under forberedende retsmøder og under retssagen. Under visse omstændigheder, som er fastlagt i strafferetsplejeloven, udpeger staten en advokat, der skal repræsentere den tiltalte. I henhold til art. 20 i strafferetsplejeloven har personer, der mistænkes eller tiltales for at have begået en forbrydelse, ret til et forsvar, dvs. ret til at vide, hvilken forbrydelse vedkommende mistænkes eller tiltales for, og ret til at vælge, hvordan vedkommende ønsker at blive forsvaret. De kan udøve denne ret ved at repræsentere sig selv eller ved at udpege en person efter eget valg til at repræsentere sig. Denne person kan være en forsvarsadvokat (edsvoren advokat). Loven fastlægger tilfælde, hvor repræsentation ved en forsvarsadvokat er obligatorisk. Hvis den tiltalte ikke har tilstrækkelige midler til at antage en forsvarsadvokat, træder staten til, giver påbud om, at forsvarsomkostningerne skal betales af statens midler, og fastlægger, hvor stor en del af dette beløb (om noget) der skal betales af den tiltalte. I henhold til art. 80 i strafferetsplejeloven kan en tiltalt indgå en aftale med en advokat, eller en anden kan gøre dette på vedkommendes vegne. Hovedanklageren kan ikke indgå en sådan aftale eller antage en bestemt advokat, men skal give den tiltalte de nødvendige oplysninger og give vedkommende mulighed for at kontakte en advokat. Hvis den tiltalte ikke har indgået en aftale i en sag, hvor repræsentation ved en forsvarsadvokat er obligatorisk, eller den tiltalte ønsker at blive repræsenteret, anmoder hovedanklageren den edsvorne senioradvokat om at skaffe en forsvarsadvokat. Art. 81 i strafferetsplejeloven fastlægger videre, at hovedanklageren, hvis der ikke er indgået en aftale om forsvar, eller hvis den forsvarsadvokat, som er antaget, ikke kan deltage i de enkelte trin i retssagen, skal antage en advokat, der skal optræde som forsvarer i de enkelte trin i retssagen (alle undersøgelser, hvor den tiltalte er involveret). I henhold til art. 84, stk. 2, i strafferetsplejeloven er salærer og omkostninger til advokater og proceduren for betaling heraf fastlagt ved bekendtgørelse fra ministerkabinettet (se ministerkabinettets forskrift nr. 1068 af 22. december 2008 om omfanget af statslig retshjælp, salærer, relevante omkostninger og procedurer for betaling heraf) i tilfælde af, at personen ikke har indgået en aftale om sit forsvar."

I Litauen skelnes der ikke mellem civile sager og straffesager. Hvis personens indtægt ligger under den i loven fastsatte "første grænse", ydes der 100% retshjælp. Der ydes retshjælp til 50% af udgiften, hvis indkomsten ligger under anden grænse. Nogle personkategorier har ret til retshjælp under "anden grænse"  uanset deres formue- og indtægtsforhold. Det drejer sig blandt andet om personer "i straffesager (i henhold til § 51 i strafferetsplejen) og i andre sager, som er specificeret i loven, når der kræves fysisk tilstedeværelse af en forsvarsadvokat "

I Luxembourg ydes der retshjælp til ubemidlede uden skelen til, om der er tale om en civil sag eller en straffesag. Om straffesager udtales dog: "I straffesager dækker retshjælpen ikke omkostninger og bøder, der pålægges de dømte."

Om Malta fremgår følgende: "Der er ikke fastsat nogen særlig indkomstgrænse i lovgivningen. Ikke desto mindre ydes den tiltalte i straffesager retshjælp, hvis vedkommende ikke har haft mulighed for selv at antage en advokat, eller hvis han eller hun anmoder om retshjælp."

Om Polen fremgår blandt andet: "Der er ikke nogen fast indkomstgrænse. Ifølge den almindelige regel skal en ansøger rettidigt dokumentere, at det i betragtning af vedkommendes families økonomiske situation ville være belastende at skulle betale omkostningerne" Under punktet "Andre betingelser for formidling af retshjælp til tiltalte" fremgår yderligere: "Der findes ikke andre betingelser for formidling af retshjælp til tiltalte. Der findes dog yderligere årsager til at formidle retshjælp til tiltalte. Retshjælp er obligatorisk, når:
• vedkommende er mindreårig
• vedkommende er døv, stum eller blind
• der er god grund til at betvivle vedkommendes tilregnelighed
• domstolen vurderer, at det er nødvendigt på grund af omstændigheder, der vanskeliggør forsvaret
• sagen finder sted ved en lokal domstol, der fungerer som domstol i første instans, hvor en person tiltales for en grov forbrydelse eller fratages sin frihed
• proceduren finder sted ved højesteret.
"

I Portugal ydes der retshjælp i straffesager. Herom hedder det blandt andet: "Formlen for beregning af indkomstgrænsen for retshjælp i straffesager findes i bilaget til Lei 34/2004 af 29. juli 2004, ændret ved Lei 47/2007 af 28. august 2007."

Om Rumænien fremgår blandt andet følgende: " I strafferetlige spørgsmål findes de vigtigste lovbestemmelser, der regulerer dette område, i § 171 i strafferetsplejeloven. Retshjælp indrømmes den anklagede, når:
1.den pågældende er mindreårig
2.den pågældende må anbringes i et genopdragelsescenter eller en medicinsk uddannelsesinstitution
3.den pågældende allerede er blevet arresteret eller varetægtsfængslet i forbindelse med andre strafferetssager
4.den pågældende er blevet indlagt af lægelige hensyn eller modtager tvungen medicinsk behandling
5.efterforskningsmyndigheden eller domstolen mener, at den anklagede ikke er i stand til at føre sit eget forsvar
6.strafferammen for den påståede lovovertrædelse er fængsel på livstid eller en fængselsstraf på mindst 5 år.
"

I Slovenien ydes der retshjælp i straffesager. Herom hedder det blandt andet: "Den gældende indkomstgrænse på det strafferetlige område for sagsøgte og ofre er den samme som i civilretlige sager."

Om Slovakiet fremgår blandt andet følgende: "Der er ikke fastsat nogen indkomstgrænse for tiltalte, der på eget initiativ ønsker advokatbistand på det strafferetlige område. I strafferetsplejeloven (artikel 37 og 38) beskrives de tilfælde, hvor en forsvarer er obligatorisk:
1.Tiltalte skal have advokatbistand ved forundersøgelserne, hvis vedkommende:
• er varetægtsfængslet, afsoner en fængselsstraf eller er indlagt til observation på et hospital
• er umyndiggjort eller delvis umyndiggjort
• er ung
• er undveget fra en fængselsinstitution
1.Advokatbistand er også obligatorisk hvis domstolen eller en anklager ved forundersøgelserne vurderer, at dette er nødvendigt, fordi de tvivler på, at tiltalte på grund af et fysisk eller mentalt handicap er i stand til selv at føre sit forsvar.
2.Det er også obligatorisk med en forsvarer i udvisningssager, når der stilles krav om behandling, undtagen behandling for alkoholmisbrug.
Det hedder i artikel 38 i strafferetsplejeloven, at:
1.Advokatbistand er obligatorisk i sager om domsfuldbyrdelse. Domstolen træffer sin afgørelse ved et åbent retsmøde, hvor tiltalte:
• er umyndiggjort eller delvis umyndiggjort
• er en mindreårig prøveløsladt, der på tidspunktet for det åbne retsmøde, er under 18 år
• er varetægtsfængslet
• hvis der hersker tvivl om sigtedes evne til at føre sit eget forsvar korrekt
1.I sager om påståede lovovertrædelser og sager med begæring om en ny rettergang er advokatbistand obligatorisk:
• hvis nogle af forholdene i artikel 37, stk. 1, litra a, b eller c, er gældende
• hvis et ungt menneske – på tidspunktet for fremsættelse af påstanden om lovovertrædelsen eller for begæringen om en ny rettergang ved det åbne retsmøde – er under 18 år
• hvis der hersker tvivl om tiltaltes evne til at føre sit eget forsvar korrekt
• hvis der føres sag mod en domfældt person, der er afgået ved døden.
"

Om Tjekkiet fremgår blandt andet følgende: "Der ydes gratis retshjælp af specialiserede ngo'er (afhængig af sagens genstand) eller det tjekkiske advokatsamfund. I specifikke sager kan det tjekkiske advokatsamfund udpege en advokat til at yde gratis juridisk bistand. Bevillingen af gratis retshjælp afhænger ikke blot af personens indkomst, men også af den samlede økonomiske situation i vedkommendes husstand." og om "det strafferetlige område" udtales videre. "Der er ikke fastsat nogen specifik indkomstgrænse. Domstolene beskikker en advokat for tiltalte i alle situationer, hvor juridisk repræsentation er obligatorisk, og den tiltalte ikke har sin egen advokat."

Om Tyskland fremgår blandt andet: "Følgende gælder i straffesager: Hvis tiltalte frifindes, eller der ikke rejses tiltale, eller retssagen mod tiltalte er afsluttet, skal de omkostninger (retsgebyrer o.l.) og udgifter, som sagsøgte nødvendigvis har afholdt, i princippet betales af det offentlige."

Om Spanien fremgår blandt andet følgende: "I henhold til artikel 119 i den spanske forfatning er retshjælp en procedure, hvorved personer, der kan dokumentere mangel på tilstrækkelige økonomiske midler, indrømmes en række fordele, som primært består af fritagelse for betaling af honorarer og salærer til advokater og retlige repræsentanter samt udgifter, der opstår i forbindelse med sagkyndiges forklaringer, garantier osv. I store træk omfatter retten til retshjælp følgende ydelser:
Gratis råd og vejledning før retssagen indledes, Advokatbistand for den arresterede person eller indsatte, Gratis forsvar og repræsentation ved en advokat og retlig repræsentant under retssagen ...
"

Om Sverige fremgår blandt andet: "Hvis bestemte betingelser er opfyldt, er enhver sagsøgt berettiget til advokatbistand, uanset indkomst. Hvis sagsøgte dømmes, skal vedkommende godtgøre staten de offentlige midler, der er brugt i medfør af rettens afgørelse om salær til den pågældendes forsvarsadvokat. Det maksimale beløb, som sagsøgte skal betale til forsvarsadvokaten, er dog det beløb, som den pågældende skulle have betalt som retshjælpsgebyr, hvis der var blevet bevilget retshjælp."

Om UK (Det forenede kongerige) er der separate regler for England og Wales, Skotland og Nordirland.

Om England og Wales hedder det om straffesager blandt andet: "Siden oktober 2006 skal en tiltalt, hvis sag behandles i Magistrate’s Court (den lavere straffedomstol) i England og Wales, have foretaget en trangsundersøgelse, hvor man vurderer ansøgerens indkomstforhold i forhold til familieforhold, f.eks. antal børn. Hvis ansøgerens vægtede årlige bruttoindkomst er under 12 475 GBP, hvis den pågældende modtager en specificeret velfærdsydelse eller er under 18 år, opfylder den pågældende de økonomiske betingelser for retshjælp. Hvis ansøgerens årlige vægtede bruttoindkomst er over 22 325 GBP, opfylder den pågældende ikke de økonomiske betingelser for retshjælp." I højere retsinstanser er adgangen til retshjælp nemmere. Det oplyses blandt andet videre om straffesager: "Når en person søger om retshjælp til repræsentation i Magistrate’s Court eller Crown Court i England og Wales, skal den pågældende også gennemgå en test, hvor der foretages en vurdering af "retfærdighedens interesser". Her vurderes det, om det forhold, at en tiltalt kendes skyldig i den påståede lovovertrædelse, sandsynligvis vil betyde, at den pågældende kommer i fængsel eller mister sit arbejde, og om tiltalte er i stand til at forstå proceduren og fremlægge sine argumenter. Hvis en eller en kombination af disse faktorer gælder for den tiltalte, vil den pågældende normalt have opfyldt testen om "retfærdighedens interesser".

Om Nordirland hedder det blandt andet: "For at være berettiget til retshjælp til betaling af en forsvarsadvokat i Nordirland skal tiltalte opfylde to betingelser: De må har ikke have tilstrækkelige midler til at betale for deres eget forsvar, og det skal være i retfærdighedens interesse, at der ydes retshjælp."

Om Skotland fremgår blandt andet følgende: "I nævningesager vurderes det, om den pågældende person eller dennes familie kan betale sagsomkostningerne uden at blive påført en urimelig byrde. Der er ikke nogen egentlig indkomstgrænse. I sager efter forenklet procedure, hvor der ydes fuld retshjælp, efter at tiltalte har nægtet sig skyldig, foretages samme vurdering. Heller ikke i disse tilfælde er der en lovbestemt indkomstgrænse. Retshjælpsrådet foretager beregningerne. I praksis tages der udgangspunkt i, hvad der svarer til en ugentlig indkomst baseret på den gældende øvre indkomstgrænse på 10 996 GBP (gældende fra 7. april 2009). Således vil man med en ugentlig indkomst på 211 GBP som udgangspunkt være afskåret fra retshjælp baseret på den disponible indkomst, efter at nødvendige ugentlige udgifter og eventuelle forsørgerbidrag er fratrukket. Hvis en ansøgers disponible ugentlige indkomst overstiger 211 GBP, tages der hensyn til sagens art ved vurderingen af, om det ville påføre ansøgeren en urimelig byrde at betale sine sagsomkostninger. I andre straffesager efter forenklet procedure, hvor en klient erklærer sig skyldig, eller hvor en sag fortsætter, uden at skyldsspørgsmålet er afklaret, kan en rådgivende advokat tilbyde sin klient ABWOR (rådgivning ved repræsentation). I disse tilfælde ligger grænsen for den disponible ugentlige indkomst på 234 GBP. Dette beløb omfatter alle former for indtægter, undtagen eventuelle indtægtsafhængige ydelser (hvor en person hører til en bestemt kategori, og der derfor automatisk foretages en indkomstvurdering) eller ydelser, der ikke skal medtages i beregningen, med fradrag af eventuelle forsørgerbidrag."

Om Ungarn fremgår følgende: "I straffesager kan den mistænkte eller anklagede modtage retshjælp i følgende tilfælde: • I sager, hvor den mistænktes eller tiltaltes personlige forhold berettiger det: bor den pågældende alene, er indkomstgrænsen det dobbelte af nettominimumspensionen (p.t. 28 500 HUF (ca. 100 EUR). Indgår den pågældende i en husholdning, der består af flere personer, er indkomstgrænsen nettominimumspensionen pr. person. • I sager, hvor advokatbistand er obligatorisk, og den anklagede ikke har en forsvarsadvokat. I dette tilfælde skal den tiltalte, hvis han eller hun dømmes, tilbagebetale retshjælpen til staten."

Om Østrig fremgår blandt andet følgende: "Beslutningen om, hvorvidt en tiltalt er berettiget til retshjælp, er ikke underlagt en fast indkomstgrænse. Derfor er det vejledende kriterium, at den tiltalte skal have en indkomst, der ligger over en fastsat indtægt, der gør det muligt at opretholde et eksistensminimum (minimumsindtægt), og under en passende levestandard. Minimumsindtægten reguleres regelmæssigt og offentliggøres i opdateret form på justitsministeriets websted".