|
Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM
Sidst opdateret 9. august 2012
|
§ 42. En indsat
skal have udbetalt vederlag for sin
beskæftigelse. Vederlag skal også udbetales til
indsatte, der ikke kan tilbydes beskæftigelse,
eller som er uden beskæftigelse efter § 38, stk.
2. Det samme gælder indsatte, der på grund af
sygdom er fraværende fra beskæftigelse. |
|
|
Stk. 2. Andre indsatte
skal alene have dækket deres personlige
fornødenheder, jf. dog stk. 3 og § 110, stk. 1.
|
|
|
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter regler om ydelser efter stk. 1 og 2
og kan i den forbindelse fastsætte regler om, at
andre indsatte, der er fraværende fra
beskæftigelse, skal have udbetalt vederlag for
beskæftigelse. |
|
Bemærkningerne til §§ 38 til 42 i lovforslag nr.
145 fremsat 8. december 1999 til lov om
fuldbyrdelse af straf mv.
De Europæiske Fængselsregler om priserne på
indsattes dagligvarer
De Europæiske Fængselsregler om indsattes
forplejning
Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse
nr. 11274 af 14. maj 1968 om anstalternes
butikskonto
Direktoratet for Kriminalforsorgens nye
retningslinjer fra 2003 (skr. nr. 9588) for
institutionernes opgørelse og anvendelse af
overskud fra varesalget
Sag fra 2005 om at Coop i Odense fik udført
arbejde til halv pris ved brug af
fangearbejdskraft fra Ringe Statsfængsel.
Eksempel på forpagtningsaftale mellem
fængselsbutik og fængselsledelse (Statsfængslet
i Nyborg 2008)
Eksempel på prisliste fra fængselskøbmand
(Arresthuset i Randers 21. juni 2010)
Eksempler på korrespondance mellem
fængselsledelse og talsmand om varesortiment,
prisniveau mv. i butikken i Nyborg Statsfængsel
(2009)
Korrespondance om beregning af "kostdagsprisen"
i cirkulæret om forplejning af indsatte,
kostpenge, købmandspriser mv. - 2004
KRIMs forespørgsel af 14. september 2001 om
oplysninger om anvendelsen af overskuddet fra
butikken i Københavns Fængsler
DfKs og Københavns Fængslers undersøgelser og
afgørelse i anledning af forespørgsel fra KRIM
af 14. september 2001 - efterår 2001
Kostpenge, Købmand, arbejdstøj. FOB.93.132
Kriminalforsorgen skal, når der er anledning til dette, vejlede
indsatte, disses pårørende og eventuelt andre om for eksempel:
- adgangen til at opnå tilskud eller rabat på rejser efter
cirkulæreskrivelse nr. 9629 af 12. november 2011,
- kontanthjælp til indsatte efter
bekendtgørelse nr. 559 af 21. juni 2000,
skrivelse 11311/2000 og
svar af 16. marts 2012 på spørgsmål 243 fra retsudvalget.
- at
fængsling kan være en "social begivenhed", der kan udløse ret
til kontanthjælp umiddelbart efter løsladelsen, selv om den
pågældende har arbejde,
- at fængslede kan have ret til dækning til
udgifter til samvær med besøgende barn i fængslet,
- at pårørende til indsatte efter
skrivelse nr. 11435 af 17. juli 1980 i nogle tilfælde har
mulighed for tilskud til rejseudgifter ved besøg hos indsatte,
- at fængslede i nogle tilfælde kan
få hjælp til at betale udgiften til kurser mv. under
strafudståelsen,
- at indsatte i nogle tilfælde kan få hjælp til betalingen for
beklædning til brug under udgang,
- at indsatte efter skrivelse 27095 af 12. oktober 1995 har mulighed
for at få
psykologhjælp eller hjælp fra psykiater for kriminalforsorgens
regning,
Indsatte i kriminalforsorgens institutioner
skal ikke betale skat af ydelser modtaget af
kriminalforsorgen (kost mv.)
Det fremgår af Ligningslovens § 7, nr. 27, at "Naturalydelser
og kontantbeløb, der ydes til indsatte i
kriminalforsorgens institutioner i medfør af lov
om fuldbyrdelse af straf m.v.", ikke medregnes
til den indsattes skattepligtige indkomst".
Denne praksis har været gældende i mange år, men
den blev først kodificeret ved
lov nr. 1161 af 19.
december 2003.
Af lovens
bemærkninger vedrørende
indsattes skattefrihed fremgår
blandt, at alle ydelser til indsatte fra
kriminalforsorgens institutioner er skattefrie.
Blandt andet anføres der: "....
Skattefriheden omfatter naturalydelser, såsom
ydelser til personlig forplejning, f.eks. kost
og artikler til personlig hygiejne.
Skattefriheden omfatter også kontantbeløb,
herunder f.eks. kostbeløb, selvforvaltningsbeløb
og løsladelsesbeløb. Skattefriheden omfatter
også vederlag for beskæftigelse i form af
arbejde, uddannelse m.v. ...."
En indsat og dennes ægtefælle er "samlevende"
i relation til kildeskattelovens § 4 og kan
derfor overføre uudnyttede personfradrag
I
SKM.2005.96.LSR
flyttede skatteyderen ind hos samleveren den 1.
januar 1999. Han blev anholdt i februar 1999 og
isolationsfængslet i 4 måneder. Den 29. juni
1999 giftede han sig med samleveren. I juni 1999
blev skatteyderen idømt fire års fængselsstraf.
Efter ægteskabets indgåelse var han fortsat
fængslet, men havde - bortset fra en kortvarig
periode - bopæl på samme adresse som hustruen.
Han opholdt sig på den fælles bopæl, når han
havde udgang fra fængslet, og han fungerede som
ægtefælle og familiefar, når fængselsopholdet
ikke forhindrede dette. På denne baggrund anså
Landsskatteretten det for godtgjort, at klageren
og ægtefællen i 2000 og 2001 var samlevende
ægtefæller i relation til reglerne
kildeskattelovens § 4.I
afgørelsen anføres blandt andet følgende: "Det
i Ligningsvejledningen anførte er funderet i en
praksisændring, som blev gennemført i 1985 efter
en henvendelse fra en arbejdsgruppe under KRIM,
vedrørende ægtefællers mulighed for at overføre
uudnyttede personfradrag, i det omfang den ene
ægtefælle afsoner en længerevarende
fængselsstraf. Henvendelsen og
skattedirektoratets besvarelse, der førte til,
at samliv ikke længere anses som ophævet under
fængselsophold, er refereret i TfS 1985, nr.
604. Skattedirektoratets besvarelse understreger
synspunktet, at ophævelse af samlivet i faktisk
henseende ikke nødvendigvis medfører en
ophævelse af samlivsforholdet i skattemæssig
henseende. Synspunktet understreges ligeledes af
Vestre Landsrets dom af 17. maj 1991, refereret
i TfS 1991, nr. 248 - af hvilken det fremgår, at
alene en samlivsophævelse, der er grundet i
uoverensstemmelser, kan medføre ophævelse af
samlivet i skattemæssig henseende - og af
kendelse fra Landsskatteretten, refereret i LSRM
1966, nr. 64."
|
|
|