Straffeprocessen (oversigt)

• Straffeprocessen (oversigt)
• 1. Indledende om straffeprocessen og udvalgte dele af den øvrige proces
  • 1.1. Om retsplejelovens og herunder straffeprocessens baggrund
• 2. Domstolene mv.
  • 2.1. Kommissionsdomstole og undersøgelsesretter har siden 1999 været afløst af undersøgelseskommissioner
  • 2.1. Ministeransvar
  • 2.3. Retsmøder (dørlukning, referatforbud, navneforbud, billedoptagelse af retsmøder mv.)
    • 2.3.1. Navneforbud
  • 2.4. Retsbøger og sagens dokumenter
  • 2.5. Aktindsigt i domme og kendelser mv.
  • 2.6. Særligt om massemediernes adgang til aktindsigt i domme, anklageskrift og retsmødebegæringer
  • 2.7. Oplæsning af vidners og tiltaltes forklaring til retten og eventuel vedtagelse (vedståelse) af forklaringen
  • 2..8. Dommere, dommerens pligter, dommerhabilitet mv.
  • 2.9. Domstolenes indretning, resultater, økonomi, organisering mv.
• 3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
  • 3.1. Klageformular og den øvrige “klagepakke” til brug for indgivelse af klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
  • 3.2 Menneskerettighedskonventionen skal fortolkes dynamisk og nationale dommere skal være retsskabende
  • 3.3. Erstatning og godtgørelse for menneskerettighedskrænkelser
  • 3.4. Overdreven formalisme i national ret kan krænke EMRK artikel 6
  • 3.4. Øvrige institutioner, regler mv., der har til formål at forebygge menneskerettighedskrænkelser
  • 3.5. Menneskerettighedsdomstolens afgørelser forpligter medlemsstaterne – udtalelser fra CPT m. fl. kan indirekte binde medlemslandene
• 4. Anklagemyndigheden og politiet
  • 4.1. Objektivitetsprincippet
  • 4.2. Anklagemyndighedens organisation
  • 4.3. Anklagemyndighedens pligt til at medvirke til at forebygge overgreb mod frihedsberøvede personer
  • 4.4. Politimyndigheden
    • 4.4.1. Polititjenestemænds inhabilitet
• 5. Advokater
• 6. Tolkebistand under retssager herunder straffesager
• 7. Retsplejelovens § 152 a – retssager (civile sager og straffesager) kan kræves afgjort inden for en rimelig frist
• 8. Forkyndelse mv.
• 9. Vidner
  • 9.1. Vidner kan – med visse undtagelser – pålægges at afgive forklaring for retten men ikke til politiet (retsplejelovens § 168)
  • 9.2. Undtagelser fra vidnepligten
    • 9.2.1. Begrænsningen i brugen af vidneudsagn fra visse faggrupper (Retsplejelovens § 170)
    • 9.2.2. En parts nærmestes adgang til vidnefritagelse (retsplejelovens § 171)
    • 9.2.3. Vidnefritagelse når der foreligger risiko for, at vidnet selv udsættes for straf eller tab af velfærd, retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1
    • 9.2.4. Pressens adgang til vidnefritagelse (Retsplejelovens § 172)
    • 9.2.5. Rettens (og politiets) vejledningspligt om reglerne i retsplejelovens §§ 169-172 (Retsplejelovens § 173)
  • 9.3. Vidner skal normalt føres for “den dømmende ret”
  • 9.4. Vidner har normalt krav på “aftens varsel” – bor vidnet længere væk end 30 km., forlænges varslet med 2 døgn
  • 9.5. Gennemførelsen af vidnetvang
  • 9.6. Hvert vidne afhøres for sig
  • 9.7. Bevisførelse om vidnets almindelige troværdighed
  • 9.8. Vidnegodtgørelse og godtgørelse til personer, der afhøres hos politiet mv.
  • 9.9. Særlige regler om afhøring af vidner ved hjælp af telekommunikation med billede (retsplejelovens § 192)
• 10. Retshjælp og fri proces i civile sager
  • 10.1. Retshjælp ved advokater og ved retshjælpskontorer (retshjælpsinstitutioner) som for eksempel KRIMs Retshjælp
  • 10.2. Fri proces i civile sager
  • 10.3. Fri proces under indbringelse af sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
  • 10.4. Fri proces til fængslede personer
• 11. Udeblivelse i civile sager og fogedsager
• 12. Administrativ frihedsberøvelse
  • 12.1. Administrativ (og straffeprocessuel) frihedsberøvelse og EMRK artikel 5
    • 12.1.1. Menneskerettighedsdomstolens syn på forebyggende (præventiv) anholdelse og EMRK art. 5, stk. 1, litra c, 2. led
  • 12.2. Alle former for frihedsberøvelse skal registreres af de frihedsberøvende myndigheder i “custody records”
  • 12.3. Administrativ frihedsberøvelse i dansk ret
    • 12.3.1. Politiloven
      • 12.3.1.1. Administrativ frihedsberøvelse efter politilovens § 5
      • 12.3.1.2. Administrativ frihedsberøvelse efter politilovens § 8 og § 9
      • 12.3.1.3. Særligt om politiloven og EMRK artikel 5
      • 12.3.1.4. Administrativ frihedsberøvelse efter politiloven fordrer en “konkret og nærliggende” fare
      • 12.3.1.5. Mindre betydelige ordenskrænkelser kan næppe begrunde frihedsberøvelse
      • 12.3.1.6. Bagatelgrænsen for hvornår et indgreb mod en person kan anses for en “frihedsberøvelse”
      • 12.3.1.7. Administrativ frihedsberøvelse efter politiloven anses ikke som en “afgørelse” i forvaltningslovens forstand
      • 12.3.1.8. Nærmere om praksis vedrørende detentionsanbringelse og anden administrativ frihedsberøvelse
      • 12.3.1.9. Lægeundersøgelsen af detentionsanbragte personer
        • 12.3.1.9.1. Lægeundersøgelser af spirituspåvirkede med hovedtraumer bør ske på hospital og ikke i detentionen
      • 12.3.1.10. Andre spørgsmål vedrørende detentionsophold
    • 12.3.2. Anden lovgivning end politiloven, som hjemler mulighed for administrativ frihedsberøvelse
      • 12.3.2.1. Tvangsfjernelse af børn (anbringelse af børn uden for hjemmet uden forældrenes samtykke)
        • 12.3.2.1.1. Videreført anbringelse af børn efter lov om social service § 62, stk. 5, samt § 68 a
        • 12.3.2.1.2. Praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i sager om tvangsfjernelse af børn
        • 12.3.2.1.3. Erstatning efter retsplejelovens § 469, stk. 6, for uberettiget anbringelse af børn uden for hjemmet uden forældrenes samtykke
      • 12.3.2.2. Tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsfiksering, “personlig skærmning” og andre tvangsindgreb i psykiatrien
        • 12.3.2.2.1. Tvangsdefinitionen
        • 12.3.2.2.2. Tvangsprotokoller
        • 12.3.2.2.3. Tvangsindlæggelse
        • 12.3.2.2.4. Før tvangsindlæggelse skal samtykke fra patienten forsøges opnået
        • 12.3.2.2.5. Vejledningen efter psykiatrilovens § 31, stk. 1, inden frihedsberøvelsens iværksættelse skal være skriftlig
        • 12.3.2.2.6. Psykiatrilovens § 8 krav om indlæggende læges tilstedeværelse ved indlæggelsens gennemførelse
        • 12.3.2.2.7. Overlægens undersøgelse efter ankomst til psykiatrisk hospital
        • 12.3.2.2.8. EMD-praksis og domstolspraksis vedrørende tvangsindlæggelse
        • 12.3.2.2.9. Praksis vedrørende tvangstilbageholdelse
      • 12.3.2.3. Andre tvangsmæssige foranstaltninger i psykiatrien
        • 12.3.2.3.1. Tvangsfiksering
        • 12.3.2.3.2. Farlighedsdekret
  • 12.4. Særligt om processen under domstolsprøvelsen i retsplejelovens kapitel 43 a
    • 12.4.1. Begæringer om domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse skal indbringes for retten inden 5 søgnedage efter fremsættelsen
    • 12.4.2. Også i tilfælde hvor myndigheden bestrider, at der foreligger frihedsberøvelse, skal en begæring om domstolsprøvelse forelægges retten
    • 12.4.3. Domstolsprøvelse er ikke altid betinget af, at den administrative rekurs forinden er fulgt
    • 12.4.4. Al administrativ frihedsberøvelse er omfattet af adgangen til domstolsprøvelse efter retsplejelovens kapitel 43 a
    • 12.4.5. Intensiteten af en domstolsprøvelse efter retsplejelovens kapitel 43 a
    • 12.4.6. Overskridelse af fristen på 4 uger i retsplejelovens § 469 med hensyn til at begære domstolsprøvelse af administrativ frihedsberøvelse
    • 12.4.7. Kapitel 43 a indeholder lex specialis-bestemmelser om behandlingen af sager om administrativ frihedsberøvelse og kan fortrænge andre lovbestemmelser
    • 12.4.8. Særligt om erstatning for ulovlig administrativ frihedsberøvelse
    • 12.4.9. Anke af domme afsagt af byretten i sager om administrativ frihedsberøvelse
    • 12.4.10. Forældelse af krav om erstatning og/eller godtgørelse for uberettiget adm. frihedsberøvelse rejst i civilprocessens former
  • 12.5. Anholdelse og tilbageholdelse af skyldnere i fogedsager (såkaldt “politifremstilling”)
• 13. Tiltalerejsning, gengivelse af forklaringerne afgivet i retten i straffesager mv.
  • 13.1. Domstolenes saglige kompetence, retsplejelovens kapitel 62
  • 13.2. Samtidighedsprincippet ved anklagemyndighedens tiltalerejsning
  • 13.3. Gengivelsen af forklaringer i straffesager (retsplejelovens kapitel 64)
  • 13.4. Domstolenes beføjelser inden eventuel tiltalerejsning
  • 13.5. Påtalen
  • 13.6. Uretfærdig tiltalerejsning
  • 13.7. Påtaleopgivelse, påtalebegrænsning mv.
  • 13.8. Tiltalefrafald
  • 13.9. Underretning om og omgørelse af en afgørelser om påtaleopgivelse mv. (Retsplejelovens § 724)
• 14. Sigtede og dennes forsvarer
  • 14.1. Sigtedes, forsvarerens og andres adgang til aktindsigt under og efter straffesagen
  • 14.2. Har forsvareren (og sigtede) ikke haft adgang til sagens akter i god tid før retsmødet, kan sagen udsættes
  • 14.3. Beskikkelse af forsvarer under straffesager (retsplejelovens § 731 og § 732)
  • 14.4. Politiets vejledningspligt om adgangen til forsvarerbistand under afhøring af sigtede (§ 732, stk. 2)
  • 14.5. Beneficerede advokater (retsplejelovens § 733, stk. 1, 1. pkt.)
  • 14.6. Nægtelse af beskikkelse af en bestemt forsvarer (retsplejelovens § 733, stk. 2)
  • 14.7. Forsvarerens habilitet (retsplejelovens § 734, stk. 1)
  • 14.8. Flere sigtedes valg af samme forsvarer (retsplejelovens § 734, stk. 2)
  • 14.9. Flere sigtedes valg af forsvarere tilknyttet samme advokatkontor
  • 14.10. Kære af afgørelse om at nægte beskikkelse af en bestemt forsvarer sker i visse tilfælde til den overordnede ret og i andre tilfælde til klageretten
  • 14.11. Sigtede må tage ordet, kommentere beviser og procedere sin sag – selv om han/hun har en eller flere forsvarere (retsplejelovens § 738)
  • 14.12. Straffesager, klager mv. mod advokater og især forsvarsadvokater (retsplejelovens § 739)
  • 14.13. Særligt om sanktioner mod advokater for disses ytringer
    • 14.13.1. Særligt om politiets chikane, bagtalelse mv. af kritiske eller kontroversielle forsvarsadvokater
• 15. Forsvarerens opgaver
  • 15.1. Forsvarerens opgaver omfatter blandt andet kontrol af de forhold, som tilbydes frihedsberøvede klienter
  • 15.2. Fængsledes ret til at korrespondere med andre advokater end den beskikkede forsvarer
  • 15.3. Retsplejelovens § 741 om vederlag fra statskassen til offentlige forsvarere (salær)
    • 15.3.1. Beskikkelse med rejseforbehold (retsplejelovens § 741, stk. 1, 3. pkt. jf. § 333, stk. 1, 2. pkt. og § 334, stk. 3 og 5)
      • 15.3.1.1Visse rejseudgifter mv. afholdt af forsvareren dækkes af det offentlige til trods for rejseforbehold
• 16. Advokatbistand til vidner og bistandsadvokat til den forurettede (retsplejelovens § 741 a til § 741 g)
  • 16.1. Bistandsadvokatens adgang til aktindsigt, deltagelse i afhøringer og andre processuelle beføjelser
  • 16.2. Bistandsadvokatens opgaver
  • 16.3 Bistandsadvokatens salær skal ikke afholdes af domfældte som sagsomkostninger
  • 16.4. Retsmøder skal så vidt muligt berammes, således at bistandsadvokaten kan være til stede
  • 16.5. Bistandsadvokatens habilitet
• 17. Politiets efterforskning og straffeprocessuelle indgreb
  • 17.1. Indledende om politiets efterforskning og straffeprocessuelle indgreb
    • 17.1.1. Politiets efterforskning
    • 17.1.2. Iværksættelse af efterforskning kræver en “rimelig formodning” for, at strafbart forhold undergivet offentlig påtale er begået
    • 17.1.3. Særligt om efterforskningen af overgreb og vold begået mod borgere af myndighedspersoner m. fl.
    • 17.1.4. Politiet skal udfærdige rapport over eller anden form for redegørelse om afhøringer og andre efterforskningsskridt, rpl. § 744
  • 17.2. Indledende om straffeprocessuelle indgreb
  • 17.3. Forsvarerens kontrol med politiets efterforskning og straffeprocessuelle indgreb
    • 17.3.1. Forsvarerens tilstedeværelse ved visse efterforskningsskridt
    • 17.3.2. Forsvarerens ret til domstolsprøvelse af tvistigheder om lovligheden af politiets efterforskningsskridt
    • 17.3.3. Begæring efter rpl. § 747 om retsmøde f. eks. vedrørende anticiperet bevisførelse for at begrænse varetægtsfængsling
    • 17.3.4. Sigtede underrettes med få undtagelser så vidt muligt om alle retsmøder og er berettiget til at overvære dem
      • 17.3.4.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder ved anvendelse af telekommunikation (videokonference) (Retsplejelovens § 748 a og § 748 b)
    • 17.3.5. Retsmøder skal aftales med forsvareren, således at denne har en rimelig mulighed for at være til stede
      • 17.3.5.1. Forsvarerens fravær under retsmøder
  • 17.4. Afhøring hos politiet
    • 17.4.1. Pligten til at oplyse sit navn, sin adresse og sin fødselsdag til politiet, og retten til i øvrigt ikke at udtale sig til politiet (retsplejelovens § 750)
    • 17.4.2. Politiets vejledningspligt om retten til ikke at udtale sig, forsvarerbistand mv. forud for afhøring (retsplejelovens § 752, stk. 1)