Oversigt over straffuldbyrdelsesrettens retskilder

Betænkninger af særlig relevans for straffuldbyrdelseslovgivningen

Betænkning 1355 om straffuldbyrdelse - 1998
Betænkning 1181 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv., bind 1 - 1989
Betænkning 1181 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv., bind 2 - 1989
Betænkning 1181 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv., bind 3 - 1989
Betænkning 1058 - Arbejde, Undervisning, Fritid, bind 1 - 1986
Betænkning 1058 - Arbejde, Undervisning, Fritid, bind 2 - 1986
Betænkning 1058 - Arbejde, Undervisning, Fritid, bind 3 - 1986
Betænkning 752 - Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 1 - 1975
Betænkning 752 - Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 2 - 1975
Betænkning 752 - Kriminalforsorg - socialforsorg, bind 3 - 1975
Betænkning 714 om kriminalforsorgen og massemedierne - 1974
Betænkning 511 om uddannelse af fængselspersonale - 1968

Søg i Landsforeningen KRIMs samling af betænkninger efter flere - herunder ældre - betænkninger blandt andet vedrørende det straffuldbyrdelsesretlige område. I samlingen findes også mange betænkninger vedrørende det strafferetlige og politiretlige område.


Justitsministeriets administrative regler mv.

Oversigt over de administrative regler fastsat af Justitsministeriet på det straffuldbyrdelsesretlige område
Se også Kriminalforsorgens Principprogram, Kriminalforsorgen 1998


Folketingets Ombudsmand vedrørende kriminalforsorgen

Folketingets Ombudsmands praksis inden for kriminalforsorgens område



Internationale bestemmelser vedrørende straffuldbyrdelse

Konventioner om menneskerettigheder har stigende betydning for straffuldbyrdelsen i hele verden. Borgere herunder indsatte i fængsler kan klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis de mener, at deres rettigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med protokoller er krænket.

Udtalelser fra Den Europæiske Torturkomite (CPT), De Europæiske Fængselsregler og andre anbefalinger (såkaldte "recommendations") betegnes undertiden som hensigtserklæringer eller såkaldt "soft law", der ikke binder de enkelte medlemslande. I de senere år er de dog efterhånden blevet citeret ganske ofte af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), når EMD skal tage stilling til straffuldbyrdelsesretlige spørgsmål i konkrete klagesager. I efteråret 2009 fastslog menneskerettighedsdomstolens appelinstans ("Storkammeret"), at de rettigheder til indsatte, som er beskrevet i De Europæiske Fængselsregler, er rettigheder som efterhånden må antages at være anerkendt i alle Europarådets medlemsstater, hvorfor menneskerettighedsdomstolen lagde dem til grund for sin afgørelse i den konkrete sag. Efterfølgende har menneskerettighedsdomstolens almindelige kamre rettet ind efter storkammerets afgørelse. Fængselsreglerne synes således at have fået karakter af at være en egentlig retskilde, om binder medlemsstaterne. artikel af 17. april 2011 af Claus Bonnez herom. 


Rapporter fra Den Europæiske Torturkomites (CPT's) besøg i Danmark i:

Den Europæiske Torturkomite (CPT) aflægger efter artikel 7 jævnfør artikel 2 i Den Europæiske Konvention for forebyggelse af tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling og straf regelmæssige kontrolbesøg på alle steder i medlemsstaterne, hvor det offentlige frihedsberøver mennesker.

Nedenfor gengives CPTs rapporter vedrørende kontrolbesøg i Danmark samt de danske myndigheders svar på rapporterne.

2014:
Rapport fra torturkomiteens (CPT's) besøg i Danmark i perioden fra den 4. til den 13. februar 2014
Svar af 3. marts 2015 fra den danske regering på rapporten fra torturkomiteens (CPT's) besøg i Danmark i perioden fra den 4. til den 13. februar 2014

2008:
Rapport fra torturkomiteens (CPT's) besøg i Danmark i perioden fra den 11. til den 20. februar 2008
Svar fra den danske regering på rapporten fra torturkomiteens (CPT's) besøg i Danmark i perioden fra den 11. til den 20. februar 2008

2002:
Rapport fra torturkomiteens (CPT's) besøg i Danmark i perioden fra den 28. januar til den 4. februar 2002
Svar fra den danske regering på rapporten fra torturkomiteens (CPT's) besøg i Danmark i perioden fra den 28. januar til den 4. februar 2002

1996:
Rapport fra torturkomiteens (CPT's) besøg i Danmark i perioden fra den 29. september til den 9. oktober 1996
Midlertidigt svar fra regeringen på rapporten fra CPT's besøg i Danmark i perioden fra den 29. september til den 9. oktober 1996
Endeligt svar fra den danske regering på rapporten fra torturkomiteens (CPT's) besøg i Danmark i perioden fra den 29. september til den 9. oktober 1996

1990:
Rapport fra torturkomiteens (CPT's) besøg i Danmark i perioden fra den 2. december 1990 til den 8. december 1990
Midlertidigt svar fra regeringen på rapporten fra besøget i Danmark i perioden fra den 2. december 1990 til den 8. december 1990
Svar (appendiks med statistik mv. fra regeringen på rapporten fra besøget i Danmark i perioden fra den 2. december 1990 til den 8. december 1990
Svar (opfølgning med suppl. oplysninger fra regeringen på rapporten fra besøget i Danmark i perioden fra den 2. december 1990 til den 8. december 1990
Svar (opfølgning med flere suppl. oplysninger fra regeringen på rapporten fra besøget i Danmark i perioden fra den 2. december 1990 til den 8. december 1990


Andre institutioner under Europarådet

Memorandum to the Danish Government fra Europarådets menneskerettighedskommissær - 11. juli 2007


FN-retskilder

FN's standard minimum regler af 1955 vedrørende behandling af fanger
FN's grundlæggende principper af 14. december 1990 vedrørende behandlingen af fanger
FN's principper af 9. december 1988 om beskyttelse af enhver person under enhver form for frihedsberøvelse eller fængsling
FN's regler af 14. december 1990 om beskyttelse af unge, der er berøvet deres frihed
FN's konvention af 20. november 1989 om beskyttelse af børns rettigheder (børnekonventionen). Navnlig artikel 37 og til dels artikel 40.
FN's principper af 18. december 1982 om lægelig etik, der gælder for sundhedspersonales rolle, især læger, med hensyn til beskyttelsen af fængslede og frihedsberøvede mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
Tillægsprotokol af 18. december 2002 til FN's konvention mod tortur og anden grusum, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
Deklaration af 9. december 1975 om beskyttelse af enhver person mod at blive udsat for tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
International Covenant on Civil and Political Rights (ICCPR) (særligt artikel 7, 8, 9, 10 og 11)
Som eksempel på ICCPRs betydning på straffuldbyrdelsesområdet kan der henvises til FN's menneskerettighedskomites afgørelse i sagen Brough v Australien (communication No 1184/2003)
FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Ratificeret af Danmark 27. maj 1987


OPCAT

Danmark har ratificeret FN's valgfrie protokol til konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ("OPCAT"). Af artikel 17 til artikel 23 fremgår, at de medlemsstater, som har ratificeret tillægsprotokollen, er forpligtede til at indrette "national prevention mechanisms" (NFM), som skal have til formål at forebygge tortur mv. i medlemsstaten. Der skal blandt andet være en eller flere uafhængige institutioner, der inspicerer lokaliteter mv., hvor personer frihedsberøves. I 2007 udpegede den danske regering Folketingets Ombudsmand til at foretage disse inspektioner i Danmark.

For at opfylde de krav, som OPCAT stiller til en NFM, har det været nødvendigt at foretage ændringer af ombudsmandsloven. Se lov nr. 502 af 12. juni 2009 om Folketingets Ombudsmand samt lovforslag nr. 213 af 7. maj 2009 med bemærkninger.

Af side 3, nederst, i Notat af 15. april 2009 om grundlaget for Folketingets Ombudsmands OPCAT-virksomhed fremgår blandt andet følgende: "Når ombudsmanden udøver funktionen som NFM, sker det på det bedømmelsesgrundlag der kan udledes af OPCAT (se pkt. 6 og 7). NFM er ikke omfattet af de begrænsninger der gælder for ombudsmanden i henhold til ombudsmandsloven (eller i praksis), fx begrænsningerne i forhold til domstolene, krav om at rekurs skal være udnyttet, og den 1-årige forældelsesfrist."
 
Efter en OPCAT-inspektion foretaget af Folketingets Ombudsmand i december 2009 har ombudsmanden udfærdiget en redegørelse af 20. december 2010 om Københavns Politis behandling af anholdte/tilbageholdte under klimatopmødet i december 2009. Det fremgår blandt andet af undersøgelsen, at ombudsmanden er opmærksom på, at EMD i visse tilfælde har anvendt omvendt bevisbyrde ved "planlagte anholdelser", således "at det er myndighederne, der skal godtgøre, at magtanvendelsen var nødvendig og proportionel". Ombudsmanden henviser således til præmis 72 i Rehbock mod Slovenien afgjort af EMD den 28. november 2000 under sagsnummer 29462/95.

I FOB 2001.147 fandt Folketingets Ombudsmand ikke anledning til at udtale kritik af, at statsadvokaterne havde indført en praksis, der var blevet tiltrådt af Rigsadvokaten, hvorefter behandlingen af borgeres klager over vold begået af politiet blev sat i bero, indtil eventuelle straffesager mod borgeren for borgerens vold mod politiet i forbindelse med samme episode er afgjort af domstolene i første instans. Af en udtalelse af 9. april 2001 fra Statsadvokaten for Sjælland gengivet i ombudsmandsudtalelsen fremgår blandt andet følgende: "Såfremt der er et hændelsesmæssigt sammenfald er det korrekt, at politiklagesagen som hovedregel afventer afgørelsen af straffesagen mod klager. Det er således min opfattelse, at det i disse tilfælde er hensigtsmæssigt ved behandlingen af politiklagesagen, at kunne anvende retsbøger med vidneforklaringer mv. fra straffesagen som en procesbesparende foranstaltning." Det fremgår også af ombudsmandsudtalelsen, at klagen over vold begået af polititjenestemænd i den af klagen omhandlede sag blev indgivet den 22. november 1999, og at sagen fortsat var sat i bero 1 år og 4 måneder senere. Ombudsmanden afviste i øvrigt, at EMRK artikel 6 § 1 var krænket, idet ombudsmanden henviste til, at politibetjentene ikke var "anklaget".

I sagen Labita mod Italien med sagsnummer 26772/95 afgjort den 6. april 2000, hvor en klage over fængselspersonalets opførsel mod en indsat lå stille hos klageinstansen i 14 måneder, fandt EMD, at der var sket en krænkelse af EMRK artikel 3 som følge af mangelfuld efterforskning (se præmis 136). Af afgørelsens præmis 133 fremgik blandt andet følgende: "The Court observes at the outset that the investigation by the Livorno public prosecutor's office was very slow: after the applicant was interviewed by the carabinieri on 5 January 1994, fourteen months elapsed before he was given a further appointment with a view to identifying those responsible."

Det kan undre, at Folketingets Ombudsmand ikke på eget initiativ overvejede, om en fremgangsmåde, hvorefter man prioriterer en hurtig gennemførelse af en straffesag mod en borger, der har klaget over vold begået af politiet, til fordel for behandlingen af sagen mod de indklagede politifolk, kan krænke EMRK artikel 3. 
 
Peter Vedel Kessing har tidligere rejst kritik af, at Folketingets Ombudsmand skulle forestå OPCAT-inspektionerne. Se nærmere herom i en artikel af 3. september 2008 af Claus Bonnez, hvor Folketingets Ombudsmands tilsyn med fængsler og arresthuse i Danmark behandles. 

OPCAT årsrapport 2010
OPCAT årsrapport 2009

Uanmeldt tilsyn foretaget af Region Midt på institutionen "Grenen" foretaget 30. juni 2011 efter oplysninger fra ombudsmandens OPCAT-enhed om, at der "kan forekomme hånende, nedværdigende og ydmygende behandling af de unge på stedet.

Europarådets anbefalinger ("recommendations")

De Europæiske Fængselsregler
De Europæiske Fængselsregler vedtaget af Europarådets Ministerkomite den 9. januar 2006 (Recommendation No R (87) on the European Prison Rules

I "Ministerkomiteens udkast til rekommandation Rec(2005)… til medlemsstaterne om De Eu-ropæiske Fængselsregler samt Bemærkninger" findes ministerkomiteens bemærkninger på dansk til De Europæiske Fængselsregler.

På linket http://www.coe.int/t/dghl/standardsetting/cdpc/E%20commentary%20to%20the%20EPR.pdf har Europarådet offentliggjort kommentarer til De Europæiske Fængselsregler fra januar 2006. Der er ikke angivet nogen kilde i den omhandlede tekst. Det er alene den omstændighed, at publikationen er gengivet på Europarådets hjemmeside, der gør, at Landsforeningen Krim anser kommentarerne som et udtryk for Europarådets opfattelse af, hvorledes De Europæiske Fængselsregler skal forstås.  

CM(2005)163 Tillæg. Ministerkomiteens udkast af 2. november 2005 til rekommandation Rec(2005)… til medlemsstaterne om De Europæiske Fængselsregler samt Bemærkninger (på dansk)

Undersøgelsen "RECENT DEVELOPMENTS IN THE CASE-LAW OF THE EUROPEAN COURT OF HUMAN RIGHTS RELATING TO THE EUROPEAN PRISON RULES OF 2006 BY TOOMAS SILLASTE REGISTRY OF THE EUROPEAN COURT OF HUMAN RIGHTS RESEARCH AND LIBRARY DIVISION" offentliggjort 26. oktober 2010 viser en lang række eksempler på, hvorledes Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lader sig inspirere af De Europæiske Fængselsregler. I indledningen anføres blandt andet: "In examining prison issues, the Court has stated that it attaches considerable importance to the European Prison Rules and other recommendations of the Committee of Minister dealing with specific aspects of penitentiary policy, despite their non-binding character. The rules constitute a valuable guide for the Court which refers to them regularly and at length, when necessary."

Den danske regerings besvarelse af 5. marts 2012 af en række spørgsmål stillet af EU-kommissionen om, hvorvidt der er behov for mere standardiserede regler i Europa blandt andet med hensyn til sraffuldbyrdelse. Dokumentet har sagsnummer 500.A.5-0-1 og bærer overskriften "The Danish Government’s comments on the Commission’s Green Paper “Strengthening mutual trust in the European judicial area — A Green Paper on the application of EU criminal justice legislation in the field of detention”. Regeringen anfører i sit svar på spørgsmål 10 blandt andet: "Denmark works hard to comply with the European prison rules, even though these are only recommendations. Derpå præciserer den danske regering, at den ikke finder, at der er et almindeligt behov for støtte fra EU med henblik på at få iværksat en god praksis på straffuldbyrdelsesområdet ("it is not the view of the Danish Government that there is any generalised need for support by the EU for putting good detention standards into practice.")

Eksempler på andre anbefalinger ("recommendations")

Resolution Res(75)25 on prison labour
Resolution Res(76)2 on the treatment of long-term prisoners
Resolution Res(76)10 on certain alternative penal measures to imprisonment
Recommendation Rec(80) 11 concerning custody pending trial
Recommendation Rec(82) 16 on prison leave
Recommendation Rec(82) 17 concerning custody and treatment of dangerous prisoners
Recommendation Rec(84) 12 concerning foreign prisoners
Recommendation No. R (87) 20 on social reactions to juvenile delinquency
Recommendation No. R (89) 12 on education in prison
Recommendation No. R (92) 16 on the European rules on community sanctions and measures
Recommendation No. R (97) 12 on staff concerned with the implementation of sanctions and measures
Recommendation No. R (98) 7 concerning the ethical and organisational aspects of health care in prison
Recommendation No. R (99) 22 concerning prison overcrowding and prison population inflation
Recommendation Rec(2000)22 on improving the implementation of the European Rules on community sanctions and measures
Recommendation Rec(2003)22 on conditional release
Recommendation Rec(2003)23 of the Committee of Ministers to member states on the management by prison administrations of life sentence and other long-term prisoners
Recommendation Rec(2006)13 on the use of remand in custody, the conditions in which it takes place and the provisions of safeguards against abuse



Straffuldbyrdelsesregler i andre lande

Straffuldbyrdelsesregler i andre lande kan i sagens natur ikke påberåbes i dansk ret. Andre landes straffuldbyrdelsesregler - eller kommentarer til disse - indeholder undertiden fortolkninger af konventioner mv., som Danmark har tiltrådt, og kan således bidrage til forståelsen af borgernes rettigheder og pligter på det straffuldbyrdelsesretlige område også i Danmark.

"Guidance on Best Practice relating to Prisoners' Complaints and Prison Discipline" publiceret af "Inspector of Prisons" 10. september 2010 gengiver, hvorledes de irske myndigheder undersøger klager fra indsatte samt efterforsker indsattes anmeldelser om overgreb fra fængselspersonalet. Endvidere gennemgås den indsattes retsstilling i tilfælde, hvor fængselsmyndighederne indleder disciplinærsager mod den pågældende. Der gives i publikationen eksempler på den menneskeretlige praksis på området, hvorfor publikationen giver indblik i retskilder, som kan have direkte eller indirekte betydning for straffuldbyrdelsesretten i Danmark. På side 21 omtales indsattes adgang til fri proces under disciplinærsager i straffuldbyrdelsesretten. 

Straffegjennomføringsloveni i Norge (opdateret på krim.dk i marts 2012) Af § 3 i menneskerettsloven følger, at bestemmelserne i "konvensjoner og protokoller som er nevnt i § 2 skal ved motstrid gå foran bestemmelser i annen lovgivning". I lovens § 2 er blandt andet den europæiske menneskerettighedskonvention nævnt. 

GRØNBOG om tilnærmelse, gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner i EU udgivet af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber den 30. april 2004 (KOM(2004)334)

Bilag 1 til grønbogen "Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe" vedrører betingede straffe, suspension og udsættelse af domfældelse, udgang, opsplittelse af straffuldbyrdelsen ("weekendarrest"), elektronisk overvågning og husarrest.

Bilag 2 til grønbogen "Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om alternative sanktioner" vedrører samfundstjeneste, mægling og   tiltalefrafald.

Bilag 3 til grønbogen "Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af straffe" vedrørende suspension af straffen, førtidig løsladelse, eftergivelse af straf og benådning og amnesti.



Ældre retskilder vedrørende fuldbyrdelse af straf


Bekendtgørelse nr. 423 af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf

Anordning nr. 169 af 13. april 1948 angaaende Fuldbyrdelse af Fængselsstraf for Personer, der er dømt efter Lov Nr. 395 af 12. Juli 1946 om Straf for Krigsforbrydelser.

Kongelig Anordning nr. 168 af 13. april 1948 om Fuldbyrdelse af Livsstraf idømt i Medfør af Lov Nr. 395 af 12. Juli 1946 om Straf for Krigsforbrydelser.

Anordning 363 af 10. maj 1947 angaaende Fuldbyrdelse af Fængselsstraf for Personer, dømt efter Lov Nr. 259 af 1. Juli 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Justitsministeriets Anordning af 13. februar 1873 ang. Fuldbyrdelsen af Strafarbeide i Fællesskab

Lov af 9. december 1861 ang. næmere Bestemmelser med Hensyn til Forbedringshuusstraffen for kvindelige Forbrydere

Lov af 19. februar 1861 ang. Opførelse af en Straffeanstalt paa Christianshavn for kvindelige Forbrydere og om forskjellige Ombygninger ved
Straffeanstalterne paa Christianshavn, i Viborg og ved Horsens; samt om nedlæggelse af Straffeanstalten i Odense.

Lov af 30. november 1857 ang. nærmere Bestemmelser med Hensyn til Straf af Forbedringshuusarbeide.

Lov. af 3. december 1850 ang. den Bestyrelserne over de civile Straffeanstalter tilkommende Straffemyndighed.

Forordning af 18. december 1767 Ang. Delinqventers Afstraffelse, som uden foregaaende Aarsag, alene for at giøre en Ulykke og derved at miste Livet, ombringe andre.

Forordning af 21. oktober 1791 som befaler, at Henrettelse med Sværd skal være afskaffet, og samme herefter altid skee med Øxe.

Forordning af 9. August 1737 Om Delinqventers Henrettelse og Begravelse.